Vil Israel indgå normaliseringsaftale med Saudi-Arabien?

Der har længe været snak om muligheden for en normaliseringsaftale mellem Israel og Saudi-Arabien i stil med de aftaler, Israel i 2020 indgik med Bahrain, Emiraterne og Marokko.

Benjamin Netanyahu har længe omtalt det som et stort mål for hans regering. Og det lader til, at sandsynligheden for, at det kan ske, er blevet lidt større den seneste tid. Det er USA, der står i spidsen for forhandlingerne, og for nylig sagde præsident Joe Biden, at »der muligvis er fremskridt«. Ligeledes kom det for nylig frem, at Mossads chef, David Barnea, i juli var på et hemmeligt besøg i USA, hvor han talte med topfolk fra regeringen om en potentiel aftale med saudierne. Blandt andet national sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan, som efterfølgende var på besøg i den saudiske hovedstad. Mandag i denne uge sagde Israels udenrigsminister, Eli Cohen, så til Channel 12, at »vi har aldrig været tættere på en aftale, end vi er nu«.

Muhammeds grav i Medina, Saudi-Arabien. (Foto: Paki90/Wikimedia)

Aftalen koster noget - især for USA

Fordelen for USA ved at få de to parter til at mødes er, at det vil styrke USA’s sikkerhed. Blandt andet fordi det vil trække saudierne væk fra deres ellers forbedrede forhold til Kina og Iran. Til gengæld vil aftalen indebære, at USA skal sælge våben til saudierne. Den vil sandsynligvis også indebære, at USA accepterer et saudisk civilt atomprogram. Og USA vil måske skulle forpligte sig til at hjælpe Saudi-Arabien militært, hvis landet angribes. Dette sidste punkt er bestemt ikke sød musik i mange kongresmedlemmers ører.

Aftalen kan også være forbundet til den israelsk-palæstinensiske konflikt. Saudi-Arabien vil angiveligt give mange penge til palæstinenserne på Vestbredden. Og så vil den måske kræve nogle indrømmelser af Israel over palæstinenserne. Og det punkt ses af mange som en stor forhindring, fordi den nuværende israelske regering ikke har nogen planer om at give indrømmelser. Tværtimod har regeringen allerede godkendt udvidelse af mange bosættelser.

Derfor har der været snak i krogene om, hvorvidt Netanyahu kunne finde sammen med partier fra oppositionen og ad den vej få flertal for en aftale. Skulle det ske, forventes det, at de nuværende støttepartier vil forlade regeringen.

Der er dog også nogle, der mener, at saudierne ikke har den store interesse i at hjælpe palæstinenserne. Den teori fik næring, da udenrigsminister Eli Cohen sagde, at »det ikke ville blive et problem«.

Netanyahu præsenterede i øvrigt for nylig planer om et hurtigtog fra Kiryat Shmona i det nordlige Israel til Eilat i syd. Her sagde han, at jernbanen potentielt kan forbinde Israel til den arabiske halvø.

Sandsynligheden for, at det hele munder ud i en aftale, er stadig relativt lille – men samtidig er den angiveligt større end nogensinde før.