Video: Koncertgængere så raketter blive elimineret over hovedet på dem
I søndags var omkring 4.000 israelere samlet til koncerten ”Sderot Live” i den sydisraelske by, som ligger tæt på Gaza.
Men midt under koncerten kunne alle, som kiggede mod scenen, se to ildkugler fare hen over himlen i baggrunden. Der var ikke tale om et lysshow, som bandet havde arrangeret. Der var derimod tale om to raketter, som et øjeblik forinden var blevet affyret fra Gaza. Men som man kan se i videoen herunder, nåede raketterne ikke at ramme jorden. For mens panikken og frygten lynhurtigt spredte sig blandt koncertgængerne, kom der to pludselige lysglimt. Det israelske missilforsvar Iron Dome (Jernkuplen) nåede heldigvis at eliminere de to raketter. En tredje raket blev dog ikke elimineret og landede tæt på hovedvej 34, hvor den forårsagede en ildebrand.
Forældre råbte på deres børn
En højttaler på koncertpladsen advarede om raketangrebet, og de mange mennesker begyndte at løbe mod beskyttelsesrum. ”Forældre råbte chokerede, mens de ledte efter deres børn. Jeg kan ikke forstå, at verden bare ignorerer, hvad der sker her,” sagde en koncertgænger til Channel 13. Raketangrebene er blevet så almindelige, at det internationale samfund ikke sådan for alvor reagerer på dem. Det skyldes måske netop også, at missilforsvaret og de mange beskyttelsesrum som regel forhindrer, at mennesker dør. Men for borgerne i Sderot råber det til himlen, at disse angreb fortsætter, uden at der for alvor bliver gjort noget for at standse det.
Ingen personer kom alvorligt fysisk til skade i søndags, men som det ofte er tilfældet i forbindelse med raketangreb, måtte flere modtage behandling for chok.
Sderot. (Foto: Ruben)
Halverer strømforsyning
Der blev også affyret raketter onsdag og torsdag i sidste, og her placerede Israel skylden på Islamisk Jihad. Det er den næststørste terrorgruppe i Gaza efter Hamas, og den er støttet af Iran. Det er dog Hamas, der har magten i Gaza, og derfor holder Israel dem ansvarlige for raketangreb. Søndag kom der ikke et prompte modangreb fra Israel, som der ofte gør – og som der gjorde i midten af sidste uge. Men mandag valgte man så at reagere på en anden måde. Netanyahu og hans regering besluttede nemlig at reducere mængden af brændstof til Gazas kraftværker. Det betyder, at beboerne her i disse dage kun har omkring fire timers strøm, hvor de plejer at have strøm seks timer i døgnet.
En talsmand fra Hamas har fordømt beslutningen og sagt, at ”Israels politik med at presse palæstinenserne vil være kontraproduktiv”. Den israelske ngo Gisha har også kritiseret beslutningen, fordi den går ud over befolkningen, som i forvejen er hårdt presset.
For Israel er formålet at presse Hamas til at forhindre raketangreb. Abu Rukun fra den israelske enhed COGAT (Koordinering af Regeringens Aktiviteter i Territorierne (dvs. Gaza og Vestbredden)) forsvarer beslutningen i en skriftlig udtalelse direkte henvendt til den palæstinensiske befolkning i Gaza:
”Israel vil beskytte sine borgere, uanset hvad jeres ledere og deres allierede gør. Organisationerne i Gaza prioriterer åbenbart Irans interesser frem for jeres interesser. Når de skaber ustabilitet og skader sikkerheden, går det ud over borgerne i Gaza, som må gå på gaden uden lys, og skylden ligger hos dem, som påfører Gaza terror og mørke.”
I fredags var der cirka 8.000 demonstranter ved hegnet for at vise deres utilfredshed med Israel. Det var relativt mange i forhold til ugerne forinden. Siden foråret 2018 har der været ugentlige fredagsdemonstrationer, som har varieret meget i omfang.
2019 har dog også vist, at utilfredsheden fra Gazas befolkning ikke kun er rettet mod Israel. I foråret var der ret store demonstrationer i Gaza mod Hamas – som terrorgruppen imidlertid formåede at slå hårdt ned på.
Det israelske militær forventer, at den stigende uro ved Gaza vil fortsætte de næste uger frem mod valget 17. september. For få dage siden sagde Donald Trump, at USA’s længe ventede fredsplan måske vil blive offentliggjort inden valget. Skulle det ske, vil det sandsynligvis også være med til at øge volden, terroren og risikoen for raketangreb mod byer som Sderot.