Vi venter stadig på Israels lovede angreb på Iran

Der er nu gået mere end en uge, siden Iran 1. oktober affyrede omkring 180 missil mod Israel og tvang stort set hele landets befolkning til at løbe mod beskyttelsesrummene eller lægge sig på jorden med armene over hovedet og bede til, at missilforsvaret virkede.

Israels ledere lovede med det samme et modsvar og sagde, at det vil komme, når Israel beslutter det. Mange forventede, at der ville gå mindre end en uge.

Den relativt lange ventetid skal dog næppe ses som et udtryk for, at Israel alligevel ikke vil svare igen på de mange missiler, der – hvis det ikke var for Israels missilforsvar – havde medført enorme og uoverskuelige ødelæggelser og tab.

Pludselig vil Hizbollah gerne have våbenhvile

Heller ikke selvom det nu forlyder, at USA og arabiske lande i regionen angiveligt har indledt samtaler med Iran om en våbenhvile. Samtaler, som Israel dog på nuværende tidspunkt ikke er en del af. Israel har heller ikke officielt sagt, hvordan de forholder sig til en våbenhvile med Iran og Hizbollah. Men en israelsk talsperson er citeret for at sige, at en våbenhvile vil »ske på vores betingelser, inklusive at Hizbollah trækker sig tilbage til nord for Litanifloden, og at alle Hizbollahpositioner fjernes fra grænseområdet.«

Tirsdag aften holdt Hizbollahs midlertidige leder Naim Qassem en tv-transmitteret tale, hvor han sagde, at Hizbollah støtter op om »det politiske arbejde, som ledes af (det libanesiske parlaments formand, Nabih) Berri, for en våbenhvile.”

Hizbollah har ellers hidtil sagt, at de vil fortsætte bombardementerne af Israel, så længe der ikke er fred i Gaza. Det er uklart, om denne holdning er ændret, nu hvor Hizbollah tilsyneladende gerne vil have en våbenhvile.

Men efter et års bombardementer er det usandsynligt, at Israel vil give Hizbollah våbenhvile, nu hvor Israel lader til at have succes med at ramme Hizbollah hårdt.

Haviv Rettig Gur, journalist på The Times of Israel, skriver på X: »Jamen dog, Hizbollah er pludselig blevet vældig ansvarlige og pacifistiske i løbet af de seneste 24 timer. Men beklager, I har bombet os i 12 måneder. I slipper ikke for konsekvenserne, og I får ikke lov at beholde jeres (våben)arsenal til en ny runde.«

Bør Israel nøjes med militære mål – eller gå efter olien og atomprogrammet?

Israel har flere muligheder, hvad angår deres modsvar.

De kan for eksempel gå efter lagre med ballistiske missiler som dem, Iran affyrede 1. oktober, forsøge sig med et cyberangreb eller gå efter højtstående medlemmer af Revolutionsgarden. Dette vil blive betragtet som et lille modsvar.

Af de lidt mere omfattende angreb tales der om Irans olieindustri og Irans atomprogram. Joe Biden har modsat sig et angreb på atomkraftværker og også opfordret til ikke at ramme olieindustrien, som vil være meget kritisk for den iranske økonomi.

AP har spurgt et par tidligere israelske premierministre – og de er uenige om, hvad Israel bør gøre.

Ehud Olmert, der var premierminister fra 2006 til 2009, mener ikke, det vil være klogt at gå efter de store mål, fordi det med sikkerhed vil medføre endnu et iransk angreb på Israel. Det understregede Iran tirsdag. Olmert mener, at Israel bør ramme militære mål forskellige steder i Iran for at »afskrække« Iran. Ifølge ham vil et angreb på olieindustrien være en unødvendig eskalering. Og et angreb på atomprogrammet vil være alt for risikabelt. Og det er ikke engang sikkert, at angrebet vil lykkes, fordi kraftværkerne er godt gemt under jorden.

Yair Lapid, der var premierminister i en kort periode i 2022, mener derimod, at Israel bør gå efter den iranske olie – og dermed den iranske økonomi. »Det er det mest smertefulde mål for det iranske regime,« siger han. Han mener kun, at Israel bør gå efter Irans atomprogram, hvis det sker i samarbejde med USA.

Lapids forgænger, Naftali Bennett, mener dog, at Israel ikke får en bedre chance for at ramme Irans atomprogram. »Nu er tiden kommet til at ramme Irans atomfaciliteter og regimet,« skrev han på X tirsdag. Og tidligere har han skrevet, at »hvis vi ikke fjerner atomprogrammet nu, så ved jeg ikke, om vi nogensinde vil gøre det.« Han peger på, at Iran ifølge efterretningerne er meget tæt på at have det, der skal til for at lave en atombombe og det missil, som kan fragte bomben i retning af Israel.

I dag skal Netanyahu angiveligt tale i telefon med Joe Biden. Mon ikke det forestående israelske angreb på Iran er øverst på dagsordenen.

Naftali Bennett (t.v.) og Yair Lapid formåede at vælte Benjamin Netanyahu af pinden i en kort periode fra 2021-22. (Foto: GPO)