»Vi er tæt på« lyder det fra Iran om atomaftale

I efterhånden flere år har Iran på den ene side og de såkaldte P5+1-lande (de permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd + Tyskland) forhandlet om en aftale om Irans atomprogram. En aftale, der blev indgået i 2015, men som Donald Trump annullerede i 2018. Og som man altså længe har forsøgt at genetablere i en ny form med det hovedformål at bremse Irans atomprogram og som betaling hæve visse økonomiske sanktioner mod landet.

Ud over p5+1-landene deltager også EU i forhandlingerne. Og for nylig kom EU’s udenrigspolitiske chef så med et udspil til en aftale, som iranerne skulle svare på senest mandag den 15. august. Og det gjorde iranerne så netop i mandags. Men det var ikke et klart ja eller nej.

Således lød det for eksempel fra en talsmand for Irans Udenrigsministerium, at »vi er tæt på en aftale, men det kræver, at Irans røde linjer bliver respekteret, og at landets primære interesser bliver imødekommet.«

Det forlyder, at der er tre knaster, som parterne endnu ikke er enige om. I udtalelsen i denne uge kom iranerne ikke nærmere ind på, hvad disse knaster indeholder – eller hvad de røde linjer er. Men mange mener, at det blandt andet er spørgsmålet om Irans Revolutionsgarde, som står opført på USA’s terrorliste. Iranerne ønsker hæren fjernet fra listen.

Et andet spørgsmål kan meget vel handle om FN’s Atomagentur, som overvåger Irans atomaktiviteter. Hidtil har det været sådan, at atomagenturets arbejde ikke direkte har haft noget med atomaftalen at gøre – selvom agenturet, mens aftale var gældende, stod for at kontrollere, at iranerne overholdt deres del. Deres overvågning og kontrol har dog ikke været en del af forhandlingerne. Men noget tyder på, at Iran ønsker de to ting blandet sammen. De ønsker nemlig, forlyder det, at agenturet skal droppe undersøgelserne af noget atommateriale, som er blevet fundet på atomværker i Iran. Men det har EU og de øvrige forhandlingsparter indtil videre afvist.

Nu tyder noget dog på, at EU måske har givet sig på dette punkt. Ifølge mediet Politico står der i EU’s seneste forslag, at man »noterer sig Irans ønske« om at løse uenighederne med atomagenturet i forbindelse med en ny atomaftale. Med andre ord: Når atomaftalen indgås, skal agenturets undersøgelser af Iran standse. Nogle ser dette som et udtryk for, at EU er bukket under for iransk pres.

Natanz er navnet på et af Irans største atomanlæg

Kan holdes kunstigt i live

Udadtil er der lagt op til, at det er nu eller aldrig, når det gælder en eventuel ny aftale. Men sagen er den, at begge parter har en vis interesse i at holde forhandlingerne kørende fremfor et endegyldigt sammenbrud. Hvis man ikke kan nå til enighed, er der derfor en risiko for, at det ikke fører til det sammenbrud, som ellers burde være den naturlige konsekvens.

For Irans vedkommende handler det om, at man ved at holde forhandlingerne i gang kan være så heldig at presse modparten til at gøre indrømmelser. Desuden ved man, at så længe forhandlingerne formelt set ikke er afsluttet, er risikoen for et israelsk angreb meget lille. Israel har nemlig sidste år sagt, at man er klar til at angribe Iran direkte, hvis man finder det nødvendigt. Fordi Israel ikke vil tillade, at Iran får atomvåben.

For EU, USA og de øvrige lande gælder det, at Iran forventes at sætte yderligere fart på atomprogrammet, hvis forhandlingerne bryder endegyldigt sammen.

Disse forhold kan så at sige holde forhandlingerne kunstigt i live.

Samtidig ved alle, at der kommer et tidspunkt, hvor der skal konkluderes: Bliver der en ny atomaftale, eller gør der ikke? Fornemmelsen er, at det tidspunkt godt kan komme inden for de næste uger. Men sådan har det været flere gange i de langstrakte forhandlinger.