Vanvittige døgn i Israel: Netanyahu er presset helt i bund

I skrivende stund er der ingen, der har overblikket over, hvor det hele ender. Men vi ved, at situationen i Israel lige nu er helt vild.  Og at forløbet med regeringens retsreform og de voksende protester sandsynligvis står over for en foreløbig kulmination. Det forventes, at premierminister Benjamin Netanyahu i dag, mandag, kommer med en udtalelse, hvor han vil give efter for demonstranternes krav og sætte reformen på pause.

Men lad os tage de seneste begivenheder i kronologisk rækkefølge:

Torsdag den 23. marts: Hvem slår på glasset?

Torsdag eftermiddag erklærede forsvarsminister Yoav Gallant, at han ville holde en tale. Straks lød rygtet, at han ville komme med en direkte opfordring til regeringen om at sætte reformen på pause med den begrundelse, at Israels sikkerhed var alvorligt truet, fordi mange enheder i hæren har truet med at blive væk fra tjeneste.

Inden Gallant fik holdt talen, skete der imidlertid det, at han blev kaldt til samtale på Netanyahus kontor. Det kom så frem, at Netanyahu selv ville holde tale kort efter Gallant – som så endte med at aflyse sin tale.

Netanyahu holdt en tv-transmitteret tale, hvor han for første gang direkte forholdt sig til reformen og udviklingen i Israel. Han har nemlig haft et forbud mod at involvere sig direkte, da han på grund af de tre retssager mod sig er inhabil. Men tidligere på ugen vedtog regeringen en lov, som siger, at en premierminister ikke kan blive suspenderet med begrundelsen om, at han er inhabil. Dermed var der ikke længere nogen reel risiko forbundet med at involvere sig for Netanyahu.

Mange håbede, at han i sin tale ville imødekomme demonstranterne og lægge op til en reel diskussion om reformen med henblik på at finde et kompromis, som også oppositionen ville bakke op om. Men de blev slemt skuffede. For selvom Netanyahu talte om sammenhold og om at gøre det bedste for staten Israel, så lød hovedbudskabet stadig, at regeringen ville fortsætte med at gennemføre de mange kontroversielle lovforslag, som vil fjerne stort set al indflydelse fra Israels Højesteret og i stedet placere den hos regeringen.

Lørdag var der angiveligt over en halv million israelere på gaden for at vise deres utilfredshed med regeringen. (Foto: Daniel Boel Nielsen)

Lørdag den 25. marts: Gallants forsinkede tale

To dage senere holdt forsvarsminister Gallant så alligevel den tale, Netanyahu i første omgang havde forhindret ham i. Det skete på en dag, hvor angiveligt over en halv million israelere var på gaden.

Gallant talte især om, hvilke konsekvenser det kan få, at flere og flere reservister i hæren (IDF) i de seneste uger har meddelt, at de i prostest mod regeringen ikke er til rådighed, hvis de bliver indkaldt: »Jeg ser vores styrke forsvinde. Den voksende splittelse gennemtrænger IDF og de øvrige sikkerhedsmyndigheder. Dette udgør en stor og overhængende trussel mod staten Israels sikkerhed. Jeg vil ikke bidrage til dette. For Israels sikkerheds skyld, for vores sønners og døtres sikkerhed, må lovgivningsprocessen blive standset nu,« lød det klare budskab.

Andre medlemmer af Netanyahus parti, Likud, har tidligere ytret betænkeligheder ved processen, men det var første gang, at et Likudmedlem så tydeligt modsagde regeringens linje.

Hans tale blev straks hyldet af oppositionsmedlemmer, mens regeringens nationalreligiøse støttepartier med Itamar Ben Gvir i spidsen rasede og krævede Gallant fyret omgående. Der var enkelte Likudmedlemmer, der ytrede støtte til Gallant.

Søndag: Netanyahu viser ingen nåde

Sidst på søndagen kom så en stor nyhed: Netanyahus kontor udsendte en meddelelse om, at forsvarsminister Gallant var fyret. Der fulgte ikke yderligere begrundelse med, men det siger sig selv, at det skyldes lørdagens tale, hvor han gik direkte imod Netanyahu.

Fyringen af Gallant har dog indtil videre vist sig at have den modsatte effekt af, hvad Netanyahu nok havde håbet.

Søndag aften og natten til mandag strømmede israelere over hele landet på gaden. Også selvom mange allerede havde brugt det meste af weekenden på at demonstrere. Blandt andet har mange i nattens løb været samlet foran Netanyahus bolig, hvor politiet forsøgte at fjerne dem med brug af vandkanoner.

Mandag: Skæbnens time

Mandag den 27. marts ser indtil videre ud til at blive en vigtig dag. Ved middagstid venter alle på, at Netanyahu skal komme med en udtalelse, og alt tyder på, at han vil bøje sig og sætte reformen på pause.

Mandag har der været strejke i Ben Gurion Lufthavn, og mange andre faggrupper er klar til at indlede strejke, hvis ikke Netanyahu efterkommer deres krav. McDonalds-restauranter over hele landet lukkede ved middagstid. Børnehaver og andre institutioner står til at lukke.

Det vilde er dog, at det udvalg, der sender love til afstemning, mødtes mandag morgen og sendte nogle af de mest kontroversielle love til sidste afstemning. Blandt andet den lov, der skal give regeringen fuld kontrol over udnævnelsen af højesteretsdommere. Alt tyder dog på, at den afstemning ikke bliver gennemført – i hvert fald ikke lige foreløbig.

Kan regeringen bestå?

Hvis og når Netanyahu træder på bremsen, er det helt store spørgsmål, hvad reformens mest indædte støtter vil gøre. Itamar Ben Gvir (leder af partiet Jødisk Styrke) har angiveligt truet med at trække sin støtte – hvilket vil føre til regeringens fald.

Også justitsminister Yariv Levin (Likud), der er hovedarkitekt bag reformen, har truet med at trække sig.

Men alt tyder altså på, at presset på Netanyahu nu er blevet så voldsomt, at han har set skriften på væggen.

En af de foreløbige konklusioner må være, at det er protesterne i hæren og blandt reservister, der har gjort den afgørende forskel.

De utallige advarsler fra ledere i IDF, politiet og efterretningstjenesterne om, at Israels sikkerhed vakler; forsvarsministerens tale som følge af disse advarsler; hans fyring, som har fået faglige organisationer og israelere over hele landet til øge presset. Alt dette ser ud til nu at få en effekt.