Valg: Nye alliancer og partiledere ændrer ikke fastlåst status quo

Der er nu under to måneder til, at israelerne for anden gang i år skal stemme til et parlamentsvalg. Årets anden valgkamp har nu varet cirka to måneder, og i den periode er der sket flere ændringer i det politiske landskab. Partier er gået sammen i valgalliancer, og nye ledere er kommet til. Men ser man på meningsmålingerne, har intet af det ændret ved det overordnede billede: at ingen af kandidaterne til premierministerposten vil være i stand til at samle et flertal bag sig.

Samling på venstrefløjen

Den største forandring er naturligt nok sket der, hvor der også har været det største behov for det, nemlig på venstrefløjen. Først meddelte den tidligere premierminister Ehud Barak, at han vender tilbage til israelsk politik. Senere fik hans parti så navnet Israels Demokratiske Parti, samtidig med at man slog sig sammen med det lille venstrefløjsparti Meretz, der betragtes som det parti i Knesset, der er længst ude på den fløj. Meretz har desuden haft udskiftning på formandsposten, idet Nitzan Horowitz har taget over efter Tamar Zandberg. Horowitz og Barak har fået selskab af Stav Shaffir i alliancen. Hun forlod Arbejderpartiet efter at have tabt kampen om formandsposten til Amir Peretz – efter at Avi Gabbay måtte resignere som leder på grund af partiets historisk dårlige valg 9. april. Alliancens leder bliver Horowitz, som altså flankeres af Barak og Shaffir. Og navnet på alliancen bliver Demokratisk Union.

Markante personer i Arbejderpartiet mener nu, at partiet også bør gå med i Demokratisk Union. For eksempel har partiets nummer 2, Itzik Shmuli, opfordret formand Peretz til at gå med og indikeret, at han måske selv vil forlade Arbejderpartiet til fordel for den nye alliance. I stedet har Arbejderpartiet slået sig sammen med det lille parti Gesher, som ledes af Orly Levy-Abekasis.

Mange venstrevælgere støtter de to samlinger, fordi det mindsker risikoen for stemmespild. Også Benny Gantz fra centrumpartiet Blå og Hvid har sagt, at han støtter Demokratisk Union, der peger på netop ham som premierminister.

 
Ehud Barak (t.v.) har gjort comeback i israelsk politik. Hans alliance med Meretz (Demokratisk Union) peger på Benny Gantz som premierminister.

Vil undgå stemmespild

På højrefløjen er det stadig Likud og Netanyahu, der fører an. Partiet har slået sig sammen med Moshe Kahlons parti Kulanu, som kun akkurat klarede sig over spærregrænsen sidst. Men ud over det er det en højrefløj præget af intern rivalisering.

For nylig besluttede Ayelet Shaked og Naftali Bennet lidt overraskende at forsøge sig igen i deres nystiftede parti Det Nye Højre. Partiet kom ikke over spærregrænsen 9. april. Den eneste ændring er, at det nu er Shaked, der er leder af partiet i stedet for Bennet.

Netop Shaked har talt varmt om en stor sammenslutning af højrefløjspartier – med sit tidligere parti Det Jødiske Hjem, der allerede er gået sammen med National Union (i sammenslutningen Forenede Højrepartier). Shaked mener også, at det kontroversielle og ifølge mange racistiske parti Otzma Yehudit bør inviteres med.

Det Jødiske Hjems leder, Rafi Peretz, har også talt positivt om ideen. Det store problem er dog at blive enig om, hvem der skal lede en sådan sammenslutning. Noget tyder på, at det i højere grad er frygten for at ryge under spærregrænsen, der er motivationsfaktoren for højrefløjspartierne – mere end et reelt ønske om enhed.

Det siger meningsmålingerne

Ser man på meningsmålingerne – også efter sammenslutningen på venstrefløjen – bliver det stadig svært for Netanyahu at danne regering. Han skal bruge støtte fra både de ultraortodokse partier og det sekulære højrefløjsparti Yisrael Beiteinu – og de kan ikke blive enige om især loven om ultraortodokses værnepligt. Samtidig er hans eget parti, Likud, gået noget tilbage i forhold til 9. april, hvor de fik hele 35 mandater.

Regnskabet kan stilles op på denne måde – ifølge en meningsmåling fra Channel 13 25. juli:

Netanyahu og hans støttepartier:

Likud (Netanyahu): 28

Det Nye Højre (Shaked): 10

United Torah Judaism (Litzman): 6

Shas (Deri): 5

Forenede Højrepartier (Peretz, Smotrich): 4

Zehut (Feiglin): 4

I alt: 57

Gantz og hans støttepartier samt de arabiske partier (som muligvis kan tænkes at pege på Gantz)

Blå og Hvid (Gantz): 23

Demokratisk Union (Horowitz, Barak): 12

Arabisk Fællesliste (Odeh, Tibi): 11

Arbejderpartiet (Peretz): 7

I alt: 53

Yisrael Beiteinu (Lieberman): 10

Ingen kan tælle til 60

Regnestykket er altså det samme som hidtil. Lieberman har udelukket at gå i regering med venstrefløjspartierne. Og Netanyahu kan ikke give ham det, han kræver, fordi han i så fald vil miste støtten fra Shas og UTJ. Dermed er situationen temmelig låst. Så har der været spekuleret i en regering med Likud og Blå og Hvid. Men heller ikke dette scenarie er særlig sandsynligt.

Situationen er kritisk, fordi det parlamentariske arbejde kører på meget lavt blus under valgkamp og har gjort det i lang tid. Også ministeriernes sagsbehandling og generelle arbejde er hæmmet af, at de forskellige ministre primært fokuserer på at gafle vælgere frem for at passe deres ministerium.

Det er bestemt ikke uvæsentligt, hvem der bliver Israels næste premierminister. Men måske vigtigst af alt på den korte bane er det, at Israel overhovedet får en ny premierminister umiddelbart efter valget 17. september.