Våbenhvile eller Rafah-offensiv: Regeringspartier trækker i hver sin retning

Det lader til at være sidste chance, hvis der skal komme en ny aftale mellem Israel og Hamas om våbenhvile og befrielse af gidsler. I sidste uge kom Israel med endnu et forslag til en aftale, og i dag forventes Hamas at give svar. Terrorgruppen har sendt en delegation til Cairo for at respondere på det israelske udspil. Men allerede søndag sagde en talsmand for Hamas til AFP: »Atmosfæren er positiv, medmindre, medmindre der kommer nye israelske forhindringer. Der er ikke nogen større knaster.«

Der er ikke kommet noget officielt ud, når det gælder indholdet af det israelske forslag, men forskellige medier rapporterer om, at det kan indeholde følgende:

• Israel vil have 33 (andre tal nævnes også) gidsler løsladt – kvinder, børn, mænd over 50 og syge (de såkaldt ”humanitære gidsler”)
• Israel vil løslade et langt større antal palæstinensiske fanger fra israelske fængsler.
• Israel vil muligvis tillade palæstinensere at vende tilbage til det nordlige Gaza – uden israelsk sikkerhedstjek (hvilket vil betyde, at Hamas-folk også kan bevæge sig nordpå).
• Israel vil muligvis opgive kontrollen med den såkaldte Netzarimkorridor, der går øst-vest i det centrale Gaza, og som er en vigtig kontrollinje for Israel.
• Israel vil ikke love at afslutte krigen, men vil lægge op til en efterfølgende fase, hvor man diskuterer en afslutning på krigen og løsladelse af de resterende gidsler.

Under 100 levende gidsler

Hamas tog 253 gidsler 7. oktober, hvoraf langt de fleste er civile. I november blev 105 løsladt i løbet af cirka en uge. Derudover er nogle få blevet befriet af israelske soldater, mens Hamas i begyndelsen af krigen løslod nogle få. Der er dermed 133 gidsler tilbage (inkl. fire, som var der før 7. oktober), og Israel mener, at under 100 af dem er i live. Inden for den seneste uge har Hamas offentliggjort videoer med tre af de mandlige gidsler. Disse videoer har været med til at lægge yderligere pres på Israels regering for at få en aftale i hus.

Hvis ikke det israelske udspil ender med en aftale, er det meget sandsynligt, at Israel vil indlede en offensiv i Rafah. Sker det, bliver chancerne for en fremtidig våbenhvile meget små, fordi truslen om en offensiv i Rafah lige nu er det, der skal presse Hamas til at indgå en aftale. Og med en offensiv vil det pres forsvinde.

 
Alle meningsmålinger viser, at Benjamin Netanyahu vil tabe et israelsk valg. Ifølge mange indvirker det på hans beslutninger om krigen. (Foto: Ole Andersen)

Netanyahu presse fra begge sider

Det bliver interessant at se, hvad udfaldet af forhandlingerne får af konsekvenser for Israels regering. Både Benny Gantz og hans parti, National Samling, samt de to nationalreligiøse partier truer nemlig med at trække sig, hvis resultatet ikke lever op til deres forventninger. Og deres forventninger stikker i hver sin retning.

Benny Gantz tilsluttede sig regeringen kort efter 7. oktober og sidder i det tre mand store krigskabinet, der tager mange beslutninger om krigens forløb. Han har sagt, at hvis Hamas går med til en »ansvarlig« aftale – »som ikke indebærer at krigen afsluttes – og de ministre, som ledte regeringen 7. oktober, forhindrer den, så har regeringen ikke ret til at eksistere«. De ministre, han sigter til (som kunne tænkes at ville forhindre en aftale) er især Itamar Ben Gvir og Bezalel Smotrich fra de yderligtgående nationalreligiøse partier. De trækker nemlig i den stik modsatte retning i forhold til Gantz.

Smotrich siger, at regeringen »ikke har ret til at eksistere«, hvis man »beslutter af hæve det hvide flag og annullere ordren om at angribe Rafah«. På samme måde har Ben Gvir sagt, at »en dårlig aftale vil føre til regeringens opløsning«.

Det fremgår ikke tydeligt, om Smotrich og Ben Gvir vil gøre alvor af deres trusler, hvis der indgås en våbenhvile, som ikke omfatter en afslutning af krigen – og dermed holder muligheden åben for en invasion af Rafah på et senere tidspunkt. Det er dog mest sandsynligt, at de ikke vil forlade regeringen, medmindre krigen helt afsluttes uden en Rafah-invasion. Især for Smotrichs vedkommende. Hans parti står nemlig i mange meningsmålinger til at ryge under spærregrænsen, så han er næppe interesseret i et valg.

Til gengæld er det mere sandsynligt, at Gantz vil gøre alvor af sin trussel. Han er i forvejen kun med i regeringen, så længe krigen står på – og vil herefter vende tilbage til sin mere naturlige position som oppositionsleder. Stort set alle meningsmålinger siden 7. oktober har hans parti (og hans oppositions-blok) til at blive størst og dermed vinde magten i Israel.

Mange siger, at Netanyahu ønsker at at holde krigen i gang, fordi israelerne vil kræve et valg, når den er slut. Og som sagt står Netanyahu til at tabe sådan et valg. »Krigen er med til at holde Benjamin Netanyahu på posten. Lige så snart krigen er overstået, begynder det israelske opgør om, hvem der skal tage skylden for det, der skete den 7. oktober,« siger Kristeligt Dagblads Allan Sørensen til DR.