USA’s ambassadør i Israel ved stadig ikke, hvor han skal arbejde

En af de mere markante udmeldinger fra Donald Trump under den amerikanske valgkamp var hans løfte om at flytte den amerikanske ambassade i Israel fra Tel Aviv til Jerusalem.

Det er dog endnu uvist, om han rent faktisk vil gennemføre den i så fald meget kontroversielle flytning. For nylig skrev flere medier, at Det Palæstinensiske Selvstyre har fået et løfte fra Trump-lejren om, at ambassaden vil forblive i Tel Aviv. Andre medier skrev dog, at dette løfte aldrig er blevet givet. 

Trumps pressesekretær, Sean Spicer, lagde for nylig en dæmper på forventningen om en snarlig flytning, da han sagde, at man »kun er i de indledende faser med hensyn til overhovedet at diskutere emnet«. Senere sagde han, at der ikke er taget en beslutning.

Selvom nogle har taget det som et positivt tegn på, at emnet er på bordet, er den generelle opfattelse blandt eksperter og diplomater, at Trump-lejren forsøger at lægge en dæmper på forventningen hos dem, der håber på en amerikansk ambassade i Jerusalem. Talspersoner for den israelske regering har desuden sagt, at emnet næsten ikke blev nævnt under en telefonsamtale mellem Trump og Netanyahu i sidste uge.

Konsekvenserne ved at flytte ambassaden til Jerusalem

I dag findes der ingen ambassader i Jerusalem – byen, som udgør et af de mest komplicerede stridspunkter i konflikten mellem Israel og palæstinenserne. For nogle år siden var Costa Rica og EL Salvadors ambassader i Jerusalem, men de er nu i Tel Aviv.

Hvis Trump flytter ambassaden, vil det vække stor vrede blandt de arabiske naboer og palæstinenserne. De ser den østlige del af Jerusalem som deres i en kommende palæstinensisk stat. Hvis Trump flytter ambassaden til Jerusalem, vil palæstinenserne opfatte det som en direkte anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad – også selvom den kommer til at ligge i Vestjerusalem. Både Egypten og Jordan, som har fredsaftaler med Israel, har advaret mod at flytte ambassaden.

Set fra Netanyahus synspunkt er der argumenter både for og imod. En flytning kan meget vel skade Israels forhold til mange af de sunnimuslimske lande, som premierministeren har været med til at forbedre gennem de seneste år. Det gælder for eksempel Egypten og Saudi-Arabien.

På den anden side vil en amerikansk ambassade i Jerusalem være et stærkt signal om, at Jerusalem er israelsk. Det vil danne modvægt til de mange FN-resolutioner, der på det seneste har fortiet forbindelsen mellem det jødiske folk og Jerusalem. Samtidig vil det tilfredsstille Netanyahus koalitionspartner Det Jødiske Hjem.

Set fra et forhandlingsmæssigt synspunkt kan det dog gøre det sværere for USA at skulle lede forhandlinger. Trump har sagt, at hans svigersøn Jared Kushner vil være en god forhandlingsleder, og amerikanerne vil sandsynligvis gøre et forsøg på at skabe rammerne for samtaler mellem Netanyahu og Abbas.

USA's nye ambassadør i Israel, David Friedman. (Foto: Kat Walsh/Wikimedia)

Den nye ambassadør har ingen diplomatisk erfaring

David Friedman er navnet på USA’s nye ambassadør i Israel; en 57-årig, rig jurist uden nogen diplomatisk erfaring. På den måde minder han meget om Trump, som generelt har haft tendens til at vælge rige, hvide mænd oppe i årene.

Friedman befinder sig på den yderste politiske højrefløj. Han støtter bosættelserne og mener ikke, at de udgør en nævneværdig hindring for fred; et synspunkt, han står meget alene med i det internationale samfund. Han er desuden modstander af en tostatsløsning og mener, at Israel bør annektere dele af Vestbredden. Han har sagt, at Israel ikke skal tvinges til en tostatsløsning, fordi de bedst selv ved, hvad der er godt for dem.

Friedmans politiske ståsted minder dermed meget om det højrenationalistiske parti Det Jødiske Hjem, som er med i den israelske regering og blandt andet står bag denne uges godkendelse af 2500 nye boliger i de israelske bosættelser.

(Forsidefoto: Kat Walsh/Wikimedia)