USA løslader spionen Jonathan Pollard: Men ikke alle vil byde ham velkommen til Israel

Det er 35 år siden, den amerikanske jøde Jonathan Pollard blev afsløret og fængslet for at levere fortrolige dokumenter til Israel. På det tidspunkt ­i 1985 arbejdede den 31-årige Pollard som efterretningsanalytiker i den amerikanske flåde. Herfra sendte han tusindvis af fortrolige dokumenter til Israel, som til gengæld betalte ham godt.

Afsløringen medførte en af de største kriser i det ellers så gode forhold mellem USA og Israel. I 1987 blev Pollard dømt til livstid i fængsel. 38 år senere – i november 2015 – blev han så prøveløsladt med håndlænke i en femårig periode. Han har i perioden var underlagt flere restriktioner, blandt andet et forbud mod at rejse til Israel.

Fri til at rejse ”hjem”

Fredag den 20. november kunne Pollards advokater så meddele, at den såkaldte løsladelseskommission i USA har valgt ikke at forlænge restriktionerne. Det betyder, at Pollard, der i dag er 66 år, nu er en fri mand. Flere steder betegnes beslutningen som ”en afskedsgave fra Trump”. Man regner med, at beslutningen har krævet en godkendelse fra Det Hvide Hus.

I perioden efter Pollards tilfangetagelse tog Israel afstand fra ham. Men i 1995 fik Pollard israelsk statsborgerskab, og han har længe udtryk et ønske om at rejse til det land, han ”holder så meget af”.

Hans kone, som er syg af brystkræft, bor i Israel, hvor hun er under behandling og har været det længe. Derfor har Pollard tidligere appelleret til Netanyahu og bedt ham om at lægge pres på, så han kunne rejse til Israel og være sammen med konen, som han i øvrigt først blev gift med, efter at han blev fængslet.

Jonathan Pollards ID-billede, da han som ung var ansat i flåden. Et job, han brugte til at sende oplysninger til Israel.

Delte meninger om løsladelsen

Premierminister Netanyahu og præsident Rivlin har begge udtrykt glæde over Pollards løsladelse, og de byder ham velkommen til Israel. ”Vi følte hans smerte i alle disse år og følte et ansvar og en forpligtelse til at sørge for hans løsladelse,” lyder det blandt andet fra Rivlin.

Selvom sagen er mange år gammel, er den stadig meget følsom. At Israel på den måde spionerede mod USA, var som sagt et alvorligt knæk på tilliden og et stort skridt tilbage i de to landes gode forhold.

Derfor vil amerikanerne nok også holde øje med, hvordan Pollard bliver modtaget i Israel. For eksempel tweetede en tidligere CIA-ansat i fredags, at ”det vil være meget irriterende, hvis denne forræder får en heltemodtagelse i Tel Aviv. Hvis israelerne er kloge, vil de gøre det meget stille”.

Også i Israel er der delte meninger om Pollard. Nogle mener, at beslutningen om at hverve Pollard som spion var dybt forkert. Og der er en bekymring for, at hans løsladelse kan rippe op i gamle sår og igen skade forholdet mellem de to allierede. Især når Biden – som muligvis er dybt uenig i beslutningen om at lade Pollard rejse – bliver præsident.

En af dem, som advarer mod at lade Pollard rejse til Israel, er Ehud Olmert, der var israelsk premierminister i perioden 2006-2009. ”Med al respekt, så foretrækker jeg, at han ikke flytter til Israel,” siger han. ”Vi skylder ham ingenting. Han var en spion, der fik mange penge for sit arbejde. Han var ikke en frivillig zionist, der ofrede sit liv. Han var en amerikaner, der elskede Israel, og som fik en masse penge for at spionere for Israel,” lyder det fra Olmert.

Den tidligere premierminister mener, at informationerne fra Pollard var nyttige, men at hele sagen alligevel har gjort mere skade end gavn. Og skaden kan blive endnu større, mener han: ”Hvis premierministeren vælger en festlig modtagelsesceremoni for Pollard, vil vi betale en høj pris, når der snart kommer en ny administration i USA,” lyder vurderingen.

Også Yisrael Beiteinus partileder, Avigdor Lieberman, opfordrer til israelsk diskretion: ”Jeg foreslår, at vi lægger en dæmper på begejstringen, for det hjælper ikke mht. det amerikanske forsvarssystem, som ser Pollard-sagen som en uacceptabel hændelse, der brød spillereglerne mellem Israel og USA,” siger han.

Betegner BDS som antisemitisk

Fredagens beslutning kom, dagen efter at Trump havde taget en anden beslutning, som vakte glæde i Israel. USA vil nemlig formelt betegne boykotbevægelsen BDS som ”antisemitisk”. Det betyder også, at den amerikanske regering i sine sidste måneder vil modarbejde BDS og de organisationer mv., som samarbejder med BDS. For eksempel ved at fjerne deres økonomiske støtte.