USA arbejder på svær "trepartsaftale", der skal standse krigen

Udsigten til en våbenhvileaftale mellem Israel og Hamas er meget dyster. Forhandlingerne er ikke helt døde, men at bedømme ud fra meldingerne (som der ikke er så mange af for tiden) er der ikke håb om nogen aftale i den nærmeste fremtid.

Til gengæld arbejder USA i disse uger hårdt på en anden form for aftale, som kan bryde det dødvande, som krigen mellem Israel og Hamas umiddelbart befinder sig i.

En "trepartsaftale"

USA’ nationale sikkerhedsrådgiver, Jack Sullivan, har netop været en tur i Saudi-Arabien og Israel for at diskutere en mulig aftale. Et rettere sagt flere aftaler, som afhænger af hinanden. For der er tale om både en aftale mellem USA og Saudi-Arabien og en aftale mellem Israel og Saudi-Arabien. Og man kan måske sige, at en del af den første aftale er, at saudierne skal indgå den anden aftale.

Den første aftale indebærer blandt andet en amerikansk accept af et saudisk civilt atomprogram samt forskellige handelsaftaler. Den anden aftale vil medføre normalisering af forholdet mellem Israel og Saudi-Arabien, så der oprettes diplomatiske forbindelser. Og så vil den også medføre en israelsk accept af en proces (der bruges ordet ”pathway”), der skal lede frem til oprettelsen af en palæstinensisk stat.

Den svære afslutning på krigen

Amerikanernes plan er, at den israelsk-saudiske normalisering skal indebære, at saudierne involverer sig i Gaza. At de hjælper med genopbygningen og hjælper med administrationen af området – sandsynligvis sammen med andre arabiske nabolande såsom Egypten og Emiraterne. På den måde skal Hamas presses væk fra magten – også selvom de ikke vil være fuldstændig besejret, hvilket indtil nu har været et ultimativt mål for Israel.

En ny administration og genopbygning af Gaza kræver naturligvis, at krigen er afsluttet. Det er derfor også en del af den amerikanske plan. Det er dog temmelig uklart, hvordan USA vil få Israel til at afslutte krigen, så længe der er knap 130 gidsler i Gaza. Løsladelse af dem kræver en våbenhvileaftale med Hamas, og her går forhandlingerne som sagt meget trægt. Hvis Hamas skal gå med til noget, vil det kræve, at de også får noget at skulle sige i Gaza efter krigen – det har Hamas-leder Ismail Haniyeh sagt for nylig. Men det vil Israel aldrig gå med til – og det strider også imod planen om, at USA, saudierne og andre arabiske naboer skal kontrollere området i en midlertidig periode. For det kan de umuligt gøre sammen med Hamas.

Da Sullivan besøgte Israel, sagde premierminister Netanyahu igen, at han ikke vil acceptere en plan, der indebærer en proces mod etableringen af en palæstinensisk stat. Det vil blive ”en terrorstat”, mener han. Hvis Netanyahu skulle gå med til den del af aftalen, ja, så vil det nok også koste ham hans flertal, for de nationalreligiøse støttepartier kommer aldrig til at støtte en sådan aftale. Så saudiernes krav om, at aftalen indebærer et israelsk ja til en palæstinensisk stat en gang i fremtiden, må anses for at være den største forhindring.

Er der håb?

Der er med andre ord ikke særlig stor tro på, at amerikanernes ihærdige forsøg bærer frugt i form af en israelsk underskrift på en aftale. Alligevel kan indsatsen måske give mening. Israels regering har nemlig ikke selv fremlagt en plan for, hvad der skal ske i Gaza, når krigen en dag slutter.

Hvis USA får saudierne med på en aftale, vil det lægge et stort pres på Israel. De vil få tilbudt en konkret vej til en afslutning på krigen, som i høj grad sætter Hamas ud af spillet (og nødvendigvis også fører til løsladelse af gidsler – uanset hvordan i alverden det så skal ske). Hvis de siger nej til det, vil det øge kravet om, at de så selv fremlægger en alternativ plan. Og når det gælder gidslerne, ja, så har de seneste syv måneder jo vist, at Israel ikke er lykkedes med at få gidslerne fri – bortset fra våbenhvileaftalen i november.

Benny Gantz, som er med i Israels krigskabinet (men før 7. oktober var oppositionsleder), sagde for nylig, at han netop kræver en plan for, hvad der skal ske i Gaza efter krigen. Hvis ikke den foreligger 8. juni, vil han forlade regeringen og krigskabinettet, sagde han. Skulle det ske, vil Netanyahu igen være helt afhængig af de nationalreligiøse støttepartier, og det ønsker han ikke. De vil nemlig have, at Israel etablerer bosættelser i Gaza. Og den snak vil nok føre til yderligere international isolation af Israel.

Ud over de tanker, Netanyahu selv måtte gøre sig, så er den amerikanske plan lige nu det mest håndgribelige, der findes. Hvis den på en eller anden måde kan løse problemet med de mange gidsler, så er der mange attraktive elementer i det for Israel. De vil få etableret et større samarbejde med arabiske nabolande. Det vil forhåbentlig føre til en situation i Gaza, som holder Hamas væk fra magten, og som gør, at Israel ikke står med ansvaret for de mange palæstinensere. Og så vil det ikke mindst være en styrke i kampen mod den største fjende, nemlig Iran.