USA: Annektering af bosættelser strider ikke mod fredsplan

Der er nu gået en uge siden det israelske valg. Netanyahu vil i løbet af de næste dage eller uger danne en regering bestående af højrefløjspartier og ultraortodokse partier. Et regeringsgrundlag, som meget vel kan give premierministeren mulighed for at leve op til sit løfte, som han gav tre dage før valget: at annektere de jødiske bosættelser på Vestbredden. Muligvis både de store blokke og de mere isolerede bosættelser, som ligger længere inde på Vestbredden.

En afgørende faktor for, om Netanyahu kan og vil holde løftet om annektering, er USA og Donald Trump. Mange forventer, at Trumps længe ventede fredsplan vil blive offentliggjort inden så længe – selvom der også er nogle, der tror, at den aldrig nogensinde bliver fremlagt.

Hvis vi får den at se, så er der meget, der tyder på, at amerikanerne vil lade Israel annektere bosættelser. Udenrigsminister Mike Pompeo gav et interview til CNN i fredags, hvor han blev spurgt, om Netanyahus valgløfte ville skade fredsplanen. ”Det tror jeg ikke,” svarede han. Med andre ord strider annektering af bosættelser, ifølge Pompeo, ikke imod Trumps plan for en aftale mellem Israel og palæstinenserne.

Denne udtalelse har fået flere til at konkludere, at det ikke er sikkert, at den amerikanske plan indeholder en palæstinensisk stat, men nærmere palæstinensisk ”autonomi” af en art. Der er dog også nogle, der peger på muligheden for de såkaldte ”land swaps”, hvor arabiske landsbyer i Israel bliver en del af en palæstinensisk stat, mens bosættelserne på Vestbredden bliver en del af Israel.

Vil tænke nyt

Hvad man kan sige med sikkerhed, er, at Trumps plan vil bryde med nogle af de mønstre, som har præget forhandlingerne i mange år. Han forventes at forsøge at få arabiske lande, fx Saudi-Arabien, til at bakke op om planen og endda betale penge til palæstinenserne, så de kan få forbedret levestandarden.

Men det forventes også, at det vil gå ud over palæstinenserne, hvis de – som forventet – afviser planen. Michael Oren, som har været israelsk ambassadør i USA i 2009-13, siger, at palæstinenserne indtil nu har kunnet afvise alle fredsforslag, uden at det fik konsekvenser for dem. ”Det er forfriskende, at nogen prøver at ændre paradigmet, for det gamle paradigme virker ganske enkelt ikke, fordi det gav vetoret til de palæstinensiske ledere, som hverken ville eller kunne sige ja til en fredsaftale. Og det er vanvittigt,” siger Oren.

Han advarer dog også om, at ”der ikke er nogen gratis omgang i Trumpland”. Præsidenten har ellers givet mange gaver til Israel uden umiddelbart at kræve noget igen – ikke mindst anerkendelsen af Jerusalem som hovedstad og af annekteringen af Golan. Ifølge Oren kommer Israel dog også til at skulle gøre indrømmelser, hvis Trump virkelig ønsker en aftale mellem parterne.

Hvis ikke der bliver en aftale, kan man forestille sig, at Trump og Netanyahu vil bruge det som en undskyldning for at fortsætte udvidelse af bosættelserne og meget muligt også annektering af dem. Denne trussel må det palæstinensiske lederskab forholde sig til. For selvom mange palæstinensere har mistet håbet om en selvstændig stat og lever et liv præget af begrænset frihed og begrænsede muligheder, så har de måske alligevel noget at tabe, hvis deres ledere endnu en gang afviser et udspil til forhandlingerne mellem de to parter.

Der er dog også en udfordring for Israel, hvis de annekterer bosættelser, uden at det fører til en permanent løsning for palæstinenserne i form af en stat. En sådan udvikling vil gøre det endnu sværere at adskille Israel og palæstinenserne i fremtiden. Og det er i virkeligheden det, som israelerne ønsker allermest: Adskillelse fra palæstinenserne med sikre grænser og en demilitariseret palæstinensisk stat – samt israelsk kontrol med Jordandalen. Men uden en permanent løsning, kan Israel på længere sigt blive tvunget til at indlemme palæstinenserne på Vestbredden i staten Israel, hvis den ”midlertidige” tilstand lige nu bliver mere permanent. Og det vil give Israel et dilemma: Skal man give palæstinenserne stemmeret og dermed få en situation, hvor de på længere sigt vil komme i flertal? Eller skal man undlade at give dem stemmeret og dermed ophøre med at være en demokratisk stat? Den første mulighed er helt utænkelig, men den anden mulighed er der heller ikke mange i Israel – ud over den alleryderste højrefløj – der ønsker.

Nej, adskillelse er det mest attraktive. Og i det perspektiv må annektering uden en aftale ses som et skridt i den forkerte retning.