Uofficiel våbenhvile mellem Israel og Gaza krakelerer

I begyndelsen af maj affyrede terrorgrupper fra Gaza over 700 raketter mod Israel. Kort efter indgik parterne en uofficiel våbenhvile, som blandt andet indebar, at Israel skulle lade kontanter fra Qatar blive leveret til Gaza, mens Hamas skulle sikre, at der ikke blev affyret raketter og brændende balloner mod Israel, og at de natlige demonstrationer skulle ophøre.

Allerede godt en måned senere tyder meget på, at våbenhvilen er slut, og at palæstinenserne i Gaza og befolkningen i det sydlige Israel må forberede sig på nye kampe.

De seneste dage er der sket en eskalering, som i går førte til omkring 5-6 markbrande i Israel forårsaget af balloner med branbomber påmonteret, som blev sendt ind over Israel. Også en raket blev affyret mod Israel og efterfølgende angreb det israelske luftvåben to Hamasbaser.

Forud for det havde israelerne udskudt en levering af de lovede dollars fra Qatar.

Onsdagens mange brændende balloner fik Israel til at indføre en total blokade af kysten ud for Gaza. Det betyder, at den zone ud for kysten, hvor palæstinenserne må fiske, blev helt lukket. Denne zone er den seneste tid blev udvidet og indsnævret, alt efter om det israelske militær har været tilfreds med Hamas’ overholdelse af våbenhvilen. At de palæstinensiske fiskere onsdag blev frataget muligheden for at arbejde, er alvorligt for økonomien i Gaza, som i forvejen er elendig.

Dette førte til, at der blev affyret en raket mod Israel. Raketten blev elimineret i luften, og kort efter kom så det israelske modsvar i form af et angreb mod angiveligt to Hamasbaser.

En ond cyklus

Det ser ud til, at Hamas og Israel lige nu befinder sig i en cyklus, hvor der hver eller hver anden måned sker en eskalering i form af angreb med raketter eller brændende balloner mod Israel, som så svarer igen ved at bombe Hamasmål. Eskaleringen aftager så, når Hamas med israelsk hjælp får en økonomisk indsprøjtning fra Qatar. Penge, som hjælper den nødlidende befolkning i Gaza. Men også penge, som giver Hamas blod på tanden, fordi de fornemmer, at de kan presse Israel ved at true med eskalering. De fornemmer, at Netanyahu er villig til at strække sig langt for at undgå angreb. Men problemet er, at der hver gang er tale om en temmelig kortsigtet løsning, som kun køber Israel fred i en måned eller to.

Valget spiller en rolle

Men Netanyahu er ikke kun presset udefra. Han er også presset af, at han ikke formåede at samle en regering og derfor var nødt til at udskrive nyt valg til afholdelse 17. september. Selvom hans håndtering af konflikten med palæstinenserne i høj grad har skaffet ham stor opbakning i Israel, så vil en eskalering af situationen næppe være til hans fordel rent politisk. Netop den onde cyklus, som er beskrevet, ser mange som et resultat af Netanyahus kortsigtede tankegang. Det gælder især borgerne i det sydlige Israel, hvis liv er i fare, hver gang der bliver sendt raketter afsted, og hvis afgrøder og naturreservater står i flammer, når balloner med brandbomber påmonteret lander ned.

Derfor har man næppe set den sidste eskalering, før Israel skal til valg igen.