Tysk efterretningstjeneste kalder boykotbevægelse antisemitisk
»En ny form for antisemitisme«. Sådan beskrives BDS-bevægelsen nu af den tyske efterretningstjeneste. BDS står for »boykot, divestment (afinvestering) and sanctions« og er en international bevægelse, der arbejder for at boykotte stort set alt, hvad der er israelsk.
En ny rapport fra den tyske indenrigs-efterretningstjeneste handler blandt andet om det nynazistiske parti Der Dritte Weg (Den Tredje Vej), som blev stiftet i 2013. Partiet kæmper for boykot af israelske produkter i Tyskland. Og det mener efterretningstjenesten minder om nazisternes midler under Anden Verdenskrig. I rapporten henvises der eksempelvis til nazisternes boykotkampagne mod tyske jøder, som begyndte 1. april 1933. Her brugte man sloganet ”Tyskere! Forsvar jer selv! Handl ikke med jøder”. På samme måde forsøger Den Tredje Vej at få tyskerne til ikke at købe israelske varer. I en tekst på deres hjemmeside, som efterretningstjenesten henviser til i sin rapport, står der: ”Den israelske økonomi er meget afhængig af eksport (…) og derfor bør man for at hjælpe den palæstinensiske kamp for frihed undgå israelske produkter (…) og produkter fra udenlandske firmaer, der investerer i Israel”.
En trussel
Efterretningstjenesten mener, at dette er en ”antizionistisk antisemitisme”. Det betyder, at antisemitismen tager form af politisk modstand mod zionismen. Der findes forskellige definitioner af ordet zionisme, men grundlæggende er zionismen ønsket om en jødisk stat. I denne sammenhæng – og generelt når man taler om boykotbevægelsen BDS – er der tale om et forsøg på at delegitimere staten Israel, især Israels kontrol med Vestbredden og blokaden af Gaza.
Men – siger den tyske efterretningstjeneste og i øvrigt mange andre – BDS er mere end bare politisk modstand mod den israelske regering, dens bosættelsespolitik og så videre. Det er en generel modstand mod jøder og staten Israels ret til at eksistere. Det kommer til udtryk, når man vil forhindre musikere i at optræde i Israel, og når israelske akademikere afvises på universiteter. Det kommer til udtryk, når Israel kaldes en apartheidstat, selvom det er de palæstinensiske ledere, der undertrykker deres folk.
Ifølge den tyske efterretningstjeneste er denne generelle boykot af Israel altså udtryk for en generel modvilje mod jøder og Israel. Boykotkampagnen vurderes i forlængelse heraf som en sikkerhedstrussel.
Kan få konsekvenser i Tyskland
Ifølge Jerusalem Post mener man, at det er første gang, en efterretningstjeneste i Tyskland kalder BDS antisemitisk og en trussel. Og det kan få konsekvenser, eksempelvis for landets banker. Jerusalem Post nævner The Bank for Social Economy som et eksempel. Banken har fire kontoer, som er relateret til BDS-aktiviteter, og derfor har en gruppe jøder, som ejer store portioner af aktier i banken, krævet en undersøgelse af de fire kontoer og bankens forhold til BDS.
I Tyskland er der to strømninger, når det gælder spørgsmålet om landets jøder og landets dystre fortid under Anden Verdenskrig. Den ene retning findes blandt andet i partiet Alternative für Deutschland. Her er der kræfter, der ønsker at lægge afstand til den dystre fortid, og som for eksempel ikke ønsker Holocaustmindesmærker. De fleste tyske jøder betragter partiet som antisemitisk.
Samtidig er der også mange tyske politikere, der siger fra over for denne tilgang til Holocaust. Kansler Merkel er blandt dem, som finder det vigtigt at mindes fortiden og sige fra over for jødehad. For nylig sagde hun i en tale, at det er ”uacceptabelt, at jødiske institutioner må være under politibeskyttelse, om det så er en skole, en børnehave eller en synagoge.” Hun sagde også, at der er en voksende antisemitisme i Tyskland.