Trump: Tostatsløsning er ikke den eneste mulighed

Opmærksomheden var stor, da Benjamin Netanyahu og Donald Trump i går mødtes for første gang efter Trumps indsættelse som præsident. Op til Trumps indsættelse var mange israelere forventningsfulde. Og om nogen glædede Netanyahu sig til at komme af med Obama.

Særligt på to områder har forventningerne til Donald Trump været store i den israelske regering.

1: Hans mening om atomaftalen med Iran. Her er Trump enig med Netanyahu i, at det er en meget dårlig aftale

2: Hans holdning til bosættelserne på Vestbredden. Den israelske højrefløj har håbet på frit spil til at udvide bosættelserne, som i det internationale samfund betragtes som en stor forhindring for en tostatsløsning. Partiet Det Jødiske Hjem ønsker helt at kassere tostatsløsningen og i stedet annektere store dele af Vestbredden.

På gårsdagens pressemøde kom der delvise svar på flere ting:

Bosættelserne

I modsætning til, hvad Det Jødiske Hjem havde håbet, gav Trump ikke Netanyahu frit spil til at bygge på Vestbredden. Men det var også tydeligt, at han langtfra er lige så bekymret over udvidelserne som sin forgænger. »Jeg vil gerne have, at du holder lidt igen med bosættelserne,« lød budskabet til Netanyahu, hvilket mest kan opfattes som en form for pause i byggeriet. Trump ser nok helst, at han ikke kommer i en situation, hvor han bliver presset af det internationale samfund til at fordømme bosættelserne. Samtidig er Netanyahu muligvis godt tilfreds med at få en løftet pegefinger. Det giver ham en grund til at modsige Det Jødiske Hjems krav om yderligere udvidelser og annektering.

Tostatsløsningen

En israelsk journalist spurgte Trump om hans holdning til den tostatsløsning, som ifølge de tidligere præsidenter har været det helt store mål og den eneste farbare vej til fred. På typisk Trumpsk maner svarede han, at han sådan set var ligeglad med, om der bliver en etstatsløsning eller en tostatsløsning – så længe de to parter kan blive enige.

Ideen om en etstatsløsning anses af de fleste israelere som en umulighed, og flere kommentatorer har reageret kraftigt på, at Netanyahu ikke modsagde Trumps ide om en sådan løsning. Den vil nemlig betyde, at der skal gives statsborgerskab og stemmeret til palæstinenserne på Vestbredden. Og dermed vil den jødiske stat ikke være jødisk ret længe. For mange er en etstatsløsning lig med zionismens endeligt.

Iran

Trump talte til gengæld om en »meget, meget stor fredsaftale«, som vil involvere flere sunnimuslimske lande. Disse lande, især Saudi-Arabien, har det til fælles med både Israel og USA, at man frygter, at Iran på trods af atomaftalen fra 2015 vil udvikle atomvåben. Derfor håber man, at disse lande kan være med til at lægge pres på palæstinenserne for en løsning. Og i virkeligheden er dette nok det område, hvor Trumps fokus ligger: »Hvordan kan jeg bruge Israel til at bekæmpe Iran,« er et spørgsmål, der sandsynligvis rumsterer i hans hoved.

Palæstinensisk opildnen

I modsætning til sin forgænger talte den amerikanske præsident også imod de palæstinensiske lederes opildnen til terror og had. Netanyahu fulgte op med at sige, at den manglende palæstinensiske anerkendelse af staten Israel er helt central, når det gælder den manglende fred.