Trump anerkender Jerusalem som Israels hovedstad – og planlægger ambassadeflytning

»Den 6. december vil Donald Trump anerkende, at Jerusalem er Israels hovedstad.« Sådan lød meldingen tirsdag aften fra Det Hvide Hus. Dermed lever den amerikanske præsident op til sit valgløfte, selvom det i første omgang så ud til, at det ikke ville blive til noget.  Han trodser også adskillige advarsler fra både den europæiske og den arabiske verden, hvor mange er imod beslutningen, fordi man ”ser spørgsmålet om Jerusalem som uafklaret”, og fordi det ifølge palæstinenserne vil være enden på USA’s forsøg på at facilitere fredsforhandlinger.

En anerkendelse af virkeligheden

»Han [Trump] ser dette som en anerkendelse af virkeligheden, både en historisk virkelighed og en moderne virkelighed,« sagde en talsmand fra Det Hvide Hus. Han pegede på, at Jerusalem allerede i praksis er Israels hovedstad: ”Mens præsident Trump anerkender, at Jerusalems status er et følsomt spørgsmål, mener han ikke, at det vil blive løst ved at ignorere det faktum, at Jerusalem er hjemsted for Israels parlament, Højesteret, premierministerens residens, og at byen i den forstand allerede er Israels hovedstad.” Ifølge Israel er byen landets ”udelte hovedstad”. Ifølge amerikanske repræsentanter vil Trump dog ikke bruge termen ”udelt”, da der ifølge ham stadig bør forhandles om de specifikke grænser i forbindelse med en fredsaftale. Han vil angiveligt også begynde at tale om en tostatsløsning, hvilket han ikke har gjort indtil nu.

Sammen med anerkendelsen vil USA flytte sin ambassade til Jerusalem. Men der kan godt gå et par år, inden det kommer til at ske i praksis. Derfor vil præsidenten skrive under på, at flytningen skal udskydes i første omgang et halvt år. Noget, som de amerikanske præsidenter har gjort hvert halve år, siden Bill Clinton i 1995 besluttede at flytte ambassaden til Jerusalem – men samtidig gav mulighed for, at den siddende præsident kunne udskyde flytningen ”af sikkerhedsmæssige grunde”.

 
Udsigt over Tempelpladsen i Jerusalem. Stedet er helligt for både muslimer og jøder. (Foto: Ole Andersen)

Hvad så med fredsforhandlingerne?

Tirsdag aften havde Trump telefonsamtaler med flere af statslederne i Israels nabolande – blandt andet Egypten, Saudi-Arabien og Jordan – samt præsidenten for Det Palæstinensiske Selvstyre, Mahmoud Abbas. Her informerede han dem om planerne. De arabiske ledere advarede om, at beslutningen vil medføre uro i regionen og skade mulighederne for fred.

Når det gælder ”mulighederne for fred”, har Trump ifølge sine talsmænd vurderet, at det ikke hjælper fredsforhandlingerne ikke at anerkende Jerusalem som hovedstad. ”At udskyde anerkendelsen har ikke øget chancen for at opnå fred,” lød budskabet.

Heller ikke argumentet om, at det vil skabe uro, overbeviser Trump. Trusler om vold og optøjer er med andre ord ikke lige så overbevisende som ”den historiske og moderne sandhed”. Den tidligere næstformand i Dansk Zionistforbund Jonatan Sousa skriver i den forbindelse på sin Facebookprofil: ”Europas politikere “advarer” om, at “det kan skabe” vold og urolighed. Jeg synes, vi skal behandle palæstinenserne som voksne, ansvarsfulde mennesker. Og kræve, at de ikke begår voldshandlinger på grund af noget så småt som en ny adresse til USA’s ambassade.”

Samtidig er man – både i USA og i Israel – bekymrede for de reaktioner, beslutningen medfører. Bekymringen fjerner dog ikke glæden i Israel over, at USA nu går foran og anerkender, at Jerusalem er det jødiske folks hovedstad – historisk set og helt aktuelt.

Beslutningen ændrer i øvrigt ikke noget ved, at det stadig er palæstinenserne, der har ret til at bede på Tempelpladsen.

Stor glæde i Israel

Politikere over hele det israelske spektrum glæder sig over beslutningen. Kun de arabiske Knessetmedlemmer mener, at det er ”antipalæstinensisk”. Landbrugsminister Uri Ariel fra det højrenationale parti Det Jødiske Hjem kaldte det ”en ny dag, en ny virkelig, vi har ventet på i 70 år”. Oppositionsleder Avi Gabbay fra Arbejderpartiet udtrykte også glæde over beslutningen og tilføjede en opfordring til at stoppe med at udvide de bosættelser, der ligger langt inde på Vestbredden (og altså ikke dem, der ligger i forlængelse af Jerusalem eller helt op ad grænsen til Israel).

Mange håber, at USA’s beslutning vil bane vejen for, at andre lande også anerkender Jerusalem som Israels hovedstad. Det er også håbet, at beslutningen på længere sigt vil give Israel større international legitimitet: at beslutningen vil være starten på en tendens til større anerkendelse af Israel generelt i det internationale samfund.

 
Den nuværende amerikanske ambassade i Tel Aviv. Trump har bedt sin administration om at sætte en proces i gang, så der kan blive bygget en ny i Jerusalem - Israels hovedstad. (Foto: Wikimedia)

Forventer uro i gaderne

I første omgang forbereder de israelske myndigheder sig på palæstinensiske protester. Hamas har opfordret til en såkaldt ”day of rage” (vredens dag) på fredag. Det samme har Abbas’ parti Fatah. Også Selvstyret har opfordret til protestmarch, og Fatahs ungdomsafdeling har sagt, at ”alle muligheder er åbne for at forsvare Jerusalem”. USA har forbudt landets diplomater at opholde sig i Den Gamle By og på Vestbredden i de kommende dage.

For selvom det ikke er med hans gode vilje, så har Trump øget sikkerhedstruslen i Jerusalem. Ifølge Times of Israels’ ekspert på de palæstinensiske forhold, Avi Issacharoff, er der ikke tale om en trussel fra ”enlige ulve”, der handler på egen hånd. Denne gang er det Selvstyrets præsident, Mahmoud Abbas, som vil beordre de demonstrationer og den uro, der kommer – tydeligt markeret ved, at Fatah har opfordret til ”day of rage”.

”For Abbas er Jerusalem som et rødt flag, der viftes foran en tyr,” skriver Issacharoff. Det så man blandt andet i sommer, hvor han afbrød sikkerhedssamarbejdet med Israel, da der blev sat sikkerhedsudstyr op ved den muslimske indgang til Tempelpladsen. For Abbas handler kampen om Jerusalem om hans egen politiske legitimitet og fremtid. Hvis Hamas vinder den interne palæstinensiske kamp om at være den fraktion, der kæmper palæstinensernes kamp for Jerusalem, har Abbas ikke meget tilbage.

Delte meninger i USA

Til trods for den øgede trussel er israelerne generelt meget glade for beslutningen. De amerikanske jøder er dog ikke helt så begejstrede. Mange af dem er demokrater og støtter ikke Trump. For eksempel udtalte gruppen J Street, at beslutningen ”ikke hjælper på nogen måde, men kun medfører stor risiko”. Også lederen af de amerikanske reformjøder har sagt, at selvom han mener, at Jerusalem er Israels hovedstad, så bør en formel anerkendelse først komme i forbindelse med en aftale.

Republican Jewish Coalition kaldte derimod beslutningen ”en modig markering, som viser Trumps ønske om at genskabe det gode og stærke forhold til Israel”. Gruppen har planer om en helsidesannonce i The New York Times med en tak til Trump.

Tiltrængt anerkendelse

At USA anerkender Jerusalem som hovedstad, er en betydningsfuld handling, som danner modvægt til FN’s og palæstinensernes forsøg på at fortie det jødiske folk historiske forbindelse til byen. I flere FN-resolutioner har man undgået at bruge ordet ”tempelplads”. I stedet har man brugt den arabiske betegnelse ”Haram al-Sharif”. Og i en resolution fra i år omtalte man Israel som ”besættelsesmagten” i et afsnit, der handlede om hele Jerusalem – ikke kun Østjerusalem, som palæstinenserne gør krav på.

Det bliver interessant at se, om den amerikanske anerkendelse - og kommende ambassadeflytning - vil starte en tendens. Skulle andre lande følge trop, vil det uden tvivl have stor betydning for Israel, og det vil blive sværere at fortsætte den fortielsesretorik, der lige nu praktiseres i FN.