Trods Gaza-uro er Syrien stadig Israels primære front

Tidligt mandag morgen blev T4-luftbasen ved den syriske by Homs angrebet. Ingen har taget ansvaret, men mange anser det som sandsynligt, at Israel står bag.

Angrebet mod basen, som er en iransk dronebase, hvorfra iranerne bevæbner Hizbollah, skete blot to dage efter et angreb med kemiske våben i Ghouta, som er et af de få tilbageværende områder i Syrien, der er kontrolleret af oprørere.

Timingen er næppe tilfældig. Ifølge Herb Keinon fra Jerusalem Post er der dog ikke tale om et gengældelsesangreb for det kemiske angreb i lørdags, som kostede omkring 60 mennesker livet. Men hvis angrebet mod dronebasen i Homs var udført af Israel, er grunden sandsynligvis, at et angreb på det tidspunkt lettere vil blive accepteret, når det sker lige efter et forfærdeligt angreb mod civile i Ghouta. USA har også sagt, at man »ikke kan udelukke« et en militær aktion som modsvar på angrebet i Ghouta. To amerikanske talsmænd sagde endda, at man var blevet advaret af Israel om angrebet, inden det skete.

 
Israelske soldater kigger ind over grænsen til Syrien. (Foto: Ole Andersen)

Vil forhindre iransk forsyningslinje

Israels altoverskyggende mål er at forhindre, at Iran får militært fodfæste i Syrien. Iran er allieret med Assad og forsøger at vinde kontrol i landet. Hvis det lykkes, er Iran tæt på at have en direkte linje (en såkaldt ”land-bridge”) fra Teheran til Hizbollah i Libanon. Det vil Israel gøre alt for at undgå. Set i den sammenhæng giver det god mening, at Israel angreb den iranske base i Homs.

For Israel er det en hårfin balance at holde sig på nogenlunde god fod med Rusland. Russiske fly bruger angiveligt også luftbasen i Homs, og når Israel tidligere har udført aktioner i Syrien, har man informeret russerne. Det lader til, at det ikke skete denne gang. Måske derfor kunne amerikanerne ikke dy sig for at fortælle, at de var blevet informeret om angrebet. Forholdet mellem de to stormagter er nemlig rigtig dårligt på grund af den komplicerede situation i Syrien.

Ud over at svække Iran i Syrien sendte angrebet også et signal om, at Israel mener det, når de siger, at de ikke vil acceptere iransk fodfæste i Syrien. For nylig mødtes Vladimir Putin med Tyrkiets Erdogan og Irans præsident, Hassan Rouhani. Her har de helt sikkert diskuteret situationen i Syrien. Det israelske angreb har sendt et signal om, at uanset hvad de måtte have talt om, så vil Israel handle for at sørge for landets sikkerhed.

Den famøse atomaftale

Samtidig med at Assad og hans allierede, Iran og Rusland, er tæt på at vinde borgerkrigen i Syrien, truer Trump stadig med at trække sig fra atomaftalen med Iran. Aftalen blev indgået i 2015 med det mål at bremse Irans atomprogram. Både Trump og Netanyahu er dog stærke modstandere af aftalen. Iran har truet med bål og brand, hvis USA annullerer den. Skulle det ske, vil det være endnu en markant faktor i hele det politiske spil i Syrien.

Israels to fronter

Den store usikkerhed ved grænsen til Syrien eksisterer side om side med de store demonstrationer i Gaza. Her forsøger det israelske militær, IDF, at holde så meget ro på gemytterne, som det nu er muligt. Men i forbindelse med de seneste to fredages voldsomme palæstinensiske optøjer lang grænsehegnet, er omkring 30 demonstranter blev dræbt. Hamas har varslet demonstrationer langs hegnet helt ind til deres ”Nakba-dag” 14. maj, hvor staten Israel blev oprettet.

En video af israelske soldater, der skyder en palæstinenser tæt på hegnet – og udtrykker glæde over det – fylder lige nu overskrifterne og har medført fordømmelse fra. IDF siger, at man vil undersøge sagen.