To topfjender af Israel dræbt på 7 timer
To attentater på mindre end 7 timer har rystet Israels fjender i Mellemøsten
Tirsdag aften blev den øverste militære leder i Hizbollah dræbt i et israelsk attentat i Beirut i Libanon. Fuad Shukr (også kendt som Hajj Mohsin) var højre hånd for Hizbollahs generalsekretær Hassan Nasrallah og leder af Hizbollahs store militære apparat. Israel har officielt erklæret, at det stod bag angrebet.
Det var ventet, at Israel ville gennemføre et angreb på Hizbollah som gengæld for Hizbollahs raketangreb lørdag, der dræbte 12 børn og sårede mange flere på en sportsplads i Majdal Shams på Golan.
Natten til onsdag blev Hamas’ øverste leder, Ismail Haniyeh, dræbt i et angreb på en lejlighed i Teheran. Tirsdag havde Haniyeh deltaget i indsættelsen af Irans nye præsident og holdt møder med de iranske ledere. Israel har ikke officielt vedkendt sig attentatet, men alt tyder på, at Israel stod bag.
Ydmygelse af Iran
Attentatet i Teherah er en enorm ydmygelse af Iran, der selv midt i sin hovedstad ikke formåede at beskytte en officiel gæst. Samtidig demonstrerer begge attentater Israels overlegne efterretningskapacitet, som gjorde, at Israel kendte til de præcise opholdssteder for de to topfolk og formåede at ramme dem.
Iran har i næsten 10 måneder via Hamas, Hizbollah og Houthi-militsen ført krig mod Israel uden selv at løbe nogen risiko. Med attentatet natten til onsdag rykkede krigen pludseligt ind i hjertet af Teheran.
For Hamas betyder attentatet på Haniyeh, at det er blevet endnu vanskeligere at fastholde historien om, at Hamas er ved at besejre Israel. For Hizbollah er attentatet på Shukr et markant militært tilbageslag.
Vil attentaterne føre til krig?
Det store spørgsmål er, om attentaterne vil føre til en storkrig mellem Hizbollah og Israel eller måske endda Iran-Hizbollah og Israel. Det er umuligt at forudsige og afhænger helt af Hizbollahs og især Irans gengæld.
Overraskende mange eksperter mener ikke, at der vil komme en storkrig. Årsagen er, at hverken Israel eller Iran ser ud til at have interesse i det. Israels hær er slidt efter snart ti måneders krig i Gaza, og Iran vil antagelig ikke være interesseret i en krig, der vil bombe deres atomprogram tilbage på et tidspunkt, hvor de måske bare er et til to år fra en atombombe.
Spørgsmålet er, om ydmygelsen er så stor, at de iranske ledere vil føle sig tvunget til et gengældelsesangreb, der er så stort, at det udløser en krig. Eller om Hizbollah og Iran vil ’nøjes’ med noget mindre. Det kunne for eksempel være et nyt stort missilangreb på Israel (måske Tel Aviv), eller et attentat på en israelsk leder eller et terrorangreb på en ambassade eller lignende i udlandet.
De kommende dage vil afsløre det.