To ting truer regeringen: Retsreform og finanslov
Sidste uges kampe mellem Israel og Palæstinensisk Islamisk Jihad er en af forklaringerne på, at den omdiskuterede retsreform ikke har fyldt så meget på det sidste.
Men nu, hvor der er kommet ro på ved Gaza, rettes israelernes fokus atter mod det forhandlingslokale i præsident Isaac Herzogs residens, hvor oppositionen og regeringen forsøger at finde et fælles kompromis.
Regeringen har siden sin tiltrædelse ved årsskiftet arbejdet for at gennemføre en reform, der kraftigt vil reducere Højesterets magt og flytte den over på regeringens hænder. Disse planer har medført historisk store demonstrationer overalt i Israel med hundredtusindvis af utilfredse borgere på gaden. Undersøgelser viser, at cirka en femtedel af Israels befolkning har deltaget i demonstrationer mod reformen. Ikke helt så mange, men stadig nogle hundrede tusinde, har været på gaden for at vise deres opbakning til reformen.
Netanyahu er under stort pres. Dels fra de mange demonstranter, som er klar til at skrue op for blusset, hvis retsreformen bliver gennemført. Dels fra sine støttepartier, som har store krav til den finanslov, der vil medføre valgudskrivelse, hvis ikke den vedtages senest 29. maj. (Foto: Ole Andersen)
Rothmann klar til at gennemføre love
Mange af de kontroversielle lovforslag er allerede ret langt i processen. Nogle har fået flertal ved den første afstemning i Knesset og har været til behandling i den relevante Knesset-komite, som har sendt forslagene videre til anden og tredje afstemning, som er de sidste skridt inden en endelig vedtagelse. Det betyder, at forslagene sådan set kan blive stemt endeligt igennem nærmest med dags varsel.
Simcha Rothmann, som er en af regeringens hovedmænd bag reformen – sammen med justitsminister Yariv Levin – sagde i denne uge, at han er overbevist om, at nogle af lovene vil blive stemt igennem, inden Knesset går på sommerferie i slutningen af juli. Udtalelsen kan ses som en trussel mod oppositionen om, hvad der vil ske, hvis ikke de pågående forhandlinger fører til noget: Så gør regeringen bare det, den oprindeligt havde planlagt.
Også justitsminister Levin kom med en form for trussel i denne uge. Han sagde, at hvis ikke der blev gennemført noget i løbet af de næste par måneder, så vil han ”ikke have nogen grund til at være med i regeringen”.
Man ved ikke meget om udviklingen ii forhandlingerne, men på rygtebørsen forlyder det, at man er langt fra et gennembrud.
Selvom protesterne har aftaget en smule siden slutningen af marts, hvor premierminister Netanyahu satte reformprocessen på pause, har der næsten ugentligt været demonstrationer – også ret store af slagsen. De færreste tror på, at forhandlingerne mellem oppositionen og regeringen fører til en løsning, som begge parter – og deres vælgere – vil være tilfredse med. Alt tyder på, at sådan en løsning ganske enkelt ikke findes.
Vigtig finanslov skal først klares
Man må forvente, at der for alvor kommer gang i processen igen i begyndelsen af juni. Det er nemlig sådan, at regeringen har en vigtig deadline 29. maj, hvor finansloven for både 2023 og 2024 senest skal være vedtaget. Hvis ikke den bliver det, så bliver der automatisk udskrevet parlamentsvalg.
Regeringen har lagt op til, at der skal afsættes et meget stort beløb til de ultraortodokse – fx til stipendier til torastudier. Det har tilfredsstillet de to ultraortodokse regeringspartier. Men Itamar Ben Gvir – Israels minister for national sikkerhed – er ikke tilfreds med det beløb, der er afsat til udviklingen af Negev og Galilæa.
Finansloven er ekstremt vigtig for Netanyahu. Så længe den ikke er vedtaget, har hans regeringspartnere virkelig et punkt, hvor de kan presse ham. Truslen om ikke at støtte finansloven er meget skræmmende for premierministeren – netop fordi der automatisk udskrives valg, hvis den ikke er vedtaget senest 29. maj. Når den først er vedtaget, vil det være langt sværere for støttepartierne at vælte regeringen – og dermed lægge pres på den.
Derfor går Netanyahu og hans regering nogle vigtige uger og måneder i møde.