To raketter affyret mod Tel Aviv – måske ved en fejl

Torsdag aften lidt over 21 lokal tid lød sirenerne i Israels næststørste by, Tel Aviv. To raketter var blevet affyret fra Gazastriben og havde retning mod byen. Det var første gang siden krigen i 2014, at Tel Aviv var mål for raketter fra Gaza.

De to raketter landede i et øde område og forårsagede hverken skade på mennesker eller bygninger.

Premierminister Netanyahu mødtes kort efter med ledere af det israelske militær, IDF, som kort efter indledte et omfattende angreb mod Hamasbaser. Omkring 100 mål blev ramt. Blandt andet bygninger, hvor Hamas angiveligt opbevarer og udvikler droner, som skal bruges til angreb.

Israel holder Hamas ansvarlig for alle angreb fra Gaza, da det er den palæstinensiske terrorgruppe, der har magten i området.

Det israelske modangreb blev besvaret med ni raketter mod det sydlige Israel. Heraf blev seks elimineret af missilforsvaret Iron Dome, en landede i Gaza, og to landede i åbent område i Israel.

Var angrebet en fejl?

Hamas har afvist, at de står bag affyringen mod Tel Aviv, selvom gruppens talsmand Hazzem Qassem også udtalte, at ”vores folk vil fortsætte kampen mod besættelsesmagten”. Det Hamas-kontrollerede indenrigsministerium i Gaza har også sagt, at angrebet var ”uden for national konsensus”, og at det ville få konsekvenser for dem, der stod bag.

Derfor spekuleres der i flere mulige årsager til angrebet.

Den ene mulighed er, at Islamisk Jihad står bag. Blandt andet fordi den type raket, der blev affyret, er en type, som Islamisk Jihad er i besiddelse af (Hamas er dog også i besiddelse af denne type). Men de har også afvist at stå bag.

En anden mulighed er, at det var mindre terrorceller knyttet til Hamas – et sted bruges betegnelsen ”lower-level Hamas-grupper”. Altså små celler, som har forbindelse til Hamas, men som handler på egen hånd uden godkendelse oppefra.

En tredje mulighed, som lader til at være den teori, israelerne hælder til, er, at det var en fejl, at de to raketter blev sendt afsted mod Gaza – uanset om det så var Islamisk Jihad, Hamas eller en mindre uafhængig gruppe.

Ser ikke ud til at eskalere

Heldigvis ser det lige nu ud til, at situationen ikke eskalerer. Hamas har aflyst dagens demonstrationer ved grænsehegnet mellem Gaza og Israel. Og både israelske og palæstinensiske medier melder, at der er indgået en våbenhvile mellem de to parter. Dermed varede angrebsudvekslingen cirka 12 timer. Ingen har mistet livet. Fire palæstinensere er angiveligt blevet såret, og fem israelere måtte behandles for chok.

Ønsker målrettede likvideringer af Hamasledere

Angrebet kommer blot 3-4 uger inden det israelske valg 9. april. Og mens partiernes holdning til Hamas indtil nu ikke har været et centralt valgemne, kommer det helt sikkert til at være det nu. Netanayhu er genstand for stor kritik fra både oppositionen og de partier, der ligger længere til højre end hans eget Likudparti.

Højrepartierne, Det Nye Højre, De Forenede Højrepartier (som bl.a. består af Det Jødiske Hjem) og Yisrael Beiteinu, kobler angrebet til de mange kontanter fra Qatar, som Netanyahu har tilladt Hamas at modtage den seneste tid. ”Selv yderligere beskyttelsespenge [til Hamas] bringer ikke ro,” skrev Avigdor Lieberman på Twitter.

Caroline Glick og Naftali Bennet fra Det Nye Højre sagde begge, at tiden nu er kommet til få udryddet Hamas en gang for alle – og at det blandt andet skal ske gennem målrettede likvideringer af terrorgruppens ledere. En ”systematisk neutralisering”, som Bennet kaldte det.

Gantz og Lapid fra oppositionspartiet Blå og Hvid var knap så specifikke i deres reaktioner. De krævede et ”kraftfuldt modsvar” og understregede, at Israel har ret til at svare igen. Lapid skrev på Twitter, at ”i vores regering vil der være nul tolerance over for angreb mod Israel”.

Netanyahu har naturligvis ikke råd til at fremstå svag over for Hamas – slet ikke så tæt på et valg. Men næsten uanset hvad han gør, vil hans politiske modstandere nok kritisere ham for ikke at have håndteret det godt nok. Især partierne på højrefløjen vil slå på, at de vil slå hårdere ned over for terror og raketter, hvis de får magten.

Set med de kyniske briller og ud fra et valgperspektiv er uro i Gaza ikke nødvendigvis dårligt for Netanyahus chancer for at vinde valget. Opmærksomheden bliver fjernet fra korruptionsanklagerne mod ham. Samtidig viser han israelerne, at han er i stand til at svare igen, når Hamas angriber. Nattens modsvar må kategoriseres som et ganske omfattende modsvar.

Dog giver det hans politiske modstandere mulighed for at pege på de mange millioner dollars, som Hamas de seneste måneder har modtaget fra Qatar – med Israel som mellemmænd. Som Lieberman gjorde, vil mange sige, at Israel ikke har fået noget for disse ”beskyttelsespenge”. Og kritikken af Netanyahus våbenhvile med Hamas i november (efter det mest omfattende angreb mod Israel på et døgn nogensinde) vil dukke op igen.

For Netanyahus vedkommende handler det selvfølgelig først og fremmest om Israels sikkerhed. Dernæst handler det dog også om valget. Her vil han forsøge at finde en position, hvor han svarer hårdt igen over for eventuelle Hamasangreb, samtidig med at situationen ikke eskalerer og udvikler sig til regulær krig.