Tænketank: Øget risiko for den første ”nordlige krig”

Selv før 2. januar, hvor USA dræbte den iranske general Qassem Soleimani, vurderede den israelske tænketank Institut for Nationale Sikkerhedsstudier (INSS), at risikoen for en krig langs den nordlige grænse er øget i 2020.

Og efter drabet på generalen er truslen ikke blevet mindre: ”Denne begivenhed giver større vægt til sandsynligheden for forværring og behovet for en ny israelsk strategi. Drabet på Soleimani skaber en ny kontekst og indebærer potentiale for et strategisk skifte, hvis dimensioner det er for tidligt at forudsige.” Det siger tænketanken, efter at den årlige rapport blev afleveret til den israelske præsident, Reuven Rivlin.

Rivlin reagerede på rapporten ved at understrege vigtigheden af, at Israel får sammensat en regering hurtigst muligt – især trusselsbilledet taget i betragtning: ”I stedet for at give håndslag og finde sammen for at imødegå truslen fra Iran, er vi endt i en meget problematisk cirkel uden ende,” sagde præsidenten om den politiske situation, hvor Israel har befundet sig i valgkamp og regeringsforhandlinger i over et år.

 
Qassem Soleimani (til højre). (Foto: Khamenei.ir)

Den første nordlige krig

INSS’ advarsel går ikke på en krig som den i 2006, hvor Israel kæmpede mod Hizbollah, der agerer som Irans forlængede arm. Denne gang frygter man nærmere en krig langs hele den nordlige grænse – det vil sige grænsen til både Libanon, hvor Hizbollah er, og Syrien, hvor iranske soldater og iranskstøttede shiamilitser – og naturligvis det syriske militær – holder til.

Især vurderer INSS, at det er vigtigt for Israel at forhindre Hizbollah i at skaffe et stort lager af præcisionsmissiler, som er langt farligere end de raketter, terrorgruppen hidtil har brugt.

I rapporten opfordres de israelske ledere – politikere og militærledere – til at forberede sig omgående på de forskellige scenarier.

Ud over truslen om, at Hizbollah kan angribe med præcise missiler, spøger truslen om en iransk atombombe også – selv om dette ikke vurderes til at være en akut fare. Efter drabet på Soleimani har Iran taget yderligere skridt væk fra atomaftalen, og dermed tyder alt på, at landet vil optrappe udviklingen af atomvåben. ”Israel må forberede sig på det ekstreme scenarie – selvom sandsynligheden for, at det sker i 2020, er lille – at Iran beslutter sig for at udvikle en atombombe,” står der i INSS’ rapport.

Lige nu afventer man den næste udvikling i krisen mellem Iran og USA. Det iranske ønske om hævn er rettet mod USA, men i høj grad også mod Israel, som er USA’s allierede. Netanyahu har udtrykt sin klare støtte til Trumps beslutning. Soleimani var nemlig hjernen bag det iranske forsøg på at skabe en permanent militær base i Syrien – med det mål at angribe Israel. Så selvom hans død nu og her skaber en masse usikkerhed, vil den måske på lidt længere sigt øge sikkerheden i Israel.