Syrisk efterretningsagent dræbt – angiveligt af israelsk snigskytte

Spørger man syriske medier, var det en israelsk snigskytte i den, der fra den israelske del af Golan lørdag skød og dræbte Midhat as-Saleh, da han befandt sig i en landsby på den syriske side af grænsen.

Israel har ikke kommenteret påstanden om, at de står bag likvideringen. Men ifølge israelske medier var as-Saleh et oplagt mål for israelerne, fordi han samarbejdede med det iranske militær, som forsøger at få en permanent militær indflydelse i Syrien. Officielt var han ansat som leder af et syrisk regeringskontor i den syriske del af Golan. Men det var altså ikke hans eneste beskæftigelse.

As-Saleh har tidligere været fængslet i Israel. Efter 12 år bag tremmer blev han i 1997 løsladt og flygtede til Syrien, hvor han kort efter blev valgt ind i parlamentet. Han har også arbejdet i den syriske efterretningstjeneste med base i Golan.

Israel har desuden tidligere beskyldt ham for at forsøge at overtale beboerne i byen Majdal Shams til at hjælpe Syrien. Majdal Shams ligger på den israelske side af grænsen, men mange af beboerne sympatiserer med Syrien. Israel erobrede området under Seksdageskrigen i 1967 og annekterede det i 1981. As-Saleh skulle angiveligt have fået beboere til at dele oplysninger med den syriske efterretningstjeneste.

Israelske soldater ved grænsen til Syrien.

Kamp mod Iran på mange fronter

As-Salehs baggrund giver med andre ord Israel et motiv for at ville dræbe ham. Hvis det er sandt, at han blev skudt af en israelsk snigskytte, vil det være første gang, at en israelsk snigskytte dræber et mål i Syrien med forbindelse til Iran.

Det er velkendt, at Israel de seneste år har gennemført mange luftangreb mod iranske mål i Syrien. Israel har tydeligt sagt, at man ikke vil tillade iranerne at etablere en militær front i Syrien – lige op ad grænsen til Israel.

Krigen mellem Iran og Israel kaldes en skyggekrig, fordi de to lande ofte vælger ikke at kommentere på angrebene og tage ansvar for dem. Denne krig foregår i høj grad også online, hvor der udføres hackerangreb. Israel har for eksempel gennemført hackerangreb mod iranske havne, som har skabt totalt kaos. Og så sent som i weekenden blev et israelsk hospital, Hillel Yaffe Medical Center, ramt af et hackerangreb, som Iran menes at stå bag.

Også likvideringer af højtstående personer forekommer oftere og oftere, lader det til.

I begyndelsen af 2020 blev lederen af de iranske Quds-styrker, Qassem Soleimani, dræbt – ganske vist af en amerikansk drone. Og i november 2020 blev landets førende atomekspert Mohsen Fakrizadeh dræbt – efter al sandsynlighed af israelske agenter.

Et snigskyttedrab hen over grænsen er imidlertid en ny udvikling. Ud over at fjerne en konkret trussel i form af en vigtig skikkelse i det iranske militær, så sender Israel naturligvis også et signal til andre pro-iranske syrere (og iranere) om, at man vil gå langt for at bekæmpe den iranske trussel.

I Israel betragter de fleste kampen mod Iran som den allervigtigste, når det gælder Israels sikkerhed. Som nævnt handler kampen i høj grad om at forhindre iranerne i at få militært fodfæste i Syrien. Derudover handler den også om at forhindre iranerne i at udvikle atomvåben.

I foråret forsøgte USA’s præsident, Joe Biden, at få genstartet forhandlingerne om den atomaftale fra 2015, som Donald Trump senere trak USA ud af. Status er, at forhandlingerne lige nu er gået i stå. Det er godt nyt for Israels regering, som er dybt imod aftalen. De mener nemlig ikke, at den vil afholde Iran fra at udvikle atomvåben.