Succesfuldt angreb efterlader Iran sårbar
Natten til lørdag den 26. oktober kom det ventede israelske modsvar på Irans missilangreb, som fandt sted 1. oktober.
I næsten fire uger var der blevet spekuleret frem og tilbage om, hvorvidt Israel ville benytte lejligheden til at angribe Irans olieindustri eller endda landets atomprogram.
I stedet valgte Israel – i hvert fald i første omgang – at angribe en række militære mål, angiveligt cirka 20 forskellige steder i Iran.
Det skete i flere bølger over i alt cirka fire timer. Angiveligt med deltagelse af omkring 100 fly. Nogle til at angribe målene, nogle til at sondere terrænet og nogle til at tanke de andre fly op i luften (!).
Den konklusion, der tegner sig (medmindre man spørger Iran), er, at det israelske angreb var meget veludført, og at det har påført stor skade på Irans militære kapacitet. Alle israelske fly og piloter vendte uskadt hjem til Israel efter at have udført missionen.
I den første bølge ramte man nogle af de iranske luftforsvarsbatterier – Irans svar på Iron Dome. Med dem ude af spillet kunne man i de næste bølger nærmest uforstyrret ramme fabrikker, der producerer ballistiske missiler og droner, samt de installationer, der affyrer missilerne – som det skete 1. oktober, hvor Iran affyrede tæt på 200 ballistiske missiler mod Israel.
Der er desuden ubekræftede rygter om, at Israel også angreb det underjordiske Parchin-anlæg lidt uden for Teheran, som ifølge Det Internationale Atomagentur har forbindelse til det iranske atomprogram. Ifølge iranske kilder, der har talt med New York Times, var det er succesfuldt droneangreb.
Dette rygte er også en understregning af, at vi ikke med sikkerhed ved, præcis hvor hårdt Iran er ramt. Men det tyder på, at angrebet for det første sendte et alvorligt signal til Iran om, hvad Israel er i stand til i fremtiden, og for det andet satte Irans missilforsvar samt produktion af missiler og droner mærkbart tilbage.
Hvad sker der nu?
Det store spørgsmål er naturligvis, hvad næste skridt i krigen bliver. Ikke mindst, om iranerne vil angribe tilbage.
De første meldinger fra Iran lød på, at det israelske angreb var mislykket. Men mandag lyder der andre toner fra det iranske. Lederen af Revolutionsgarden, Hossein Salami, siger nemlig, at Iran vil hævne angrebet og at det vil få »bitre konsekvenser, som man ikke kan forestille sig«.
Søndag skrev den øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, på X, at »det zionistiske regime har begået en fejl. (…) Vi vil få dem til at forstå det iranske folks styrke, beslutsomhed og initiativ«.
Samme dag lød det fra Israels hærchef, Herzi Halevi, at weekendens angreb var begrænset, og at man er i stand til at »gøre meget mere«. »Vi følger udviklingen og er forberedt på alle scenarier,« siger han.
Der er næppe tvivl om, at Israel er klar på at angribe Iran igen oven på weekendens succes. Spørgsmålet er mere, om iranerne mener det alvorligt, når de truer med gengældelse.
Afskrækkelsen er væk
I mange år har Irans store trumf været deres mange stedfortrædere i form af Hizbollah, Hamas og militser i Syrien og Irak – og også houthierne i Yemen.
De har så at sige været Irans forsikring mod et stort israelsk angreb: Hvis Israel gik efter Iran, ville Iran sende disse stedfortrædere efter Israel. Og især truslen fra Hizbollah har været en, som man tog meget alvorlig i Israel. Israel har opereret med et estimat, der hed, at en fuld krig med Hizbollah ville koste omkring 10.000 israelske liv. Det er meget langt fra det, vi ser i disse måneder, hvor Hizbollah ellers hver uge sender hundredvis af raketter og missiler ind over Israel.
Det betyder, at den iranske »forsikring« - stedfortrædernes afskrækkende effekt – nu stort set er væk. Israel er i forvejen i krig med Hizbollah og Hamas. Så det eneste, Iran kan true med, er endnu et direkte angreb på Israel. Og nu ved man, at det vil få store konsekvenser. Det kan slet ikke afvises, at Israel vil svare igen ved at ramme for eksempel olieindustrien i Iran, hvilket ifølge mange kan føre til økonomisk kollaps og bringe regimets eksistens i fare.