Stort angreb mod militærbaser i Syrien: Mindst 15 dræbt

Tidlig mandag morgen blevet militære mål nær de syriske byer Homs og Damaskus ramt af luftangreb. Selvom Israel ikke har kommenteret angrebene, er der bred enighed om, at Israel står bag. Det siger blandt andet Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder. Det er en gruppe baseret i Storbritannien, som holder øje med situationen og udviklingen i Syrien.

Ifølge Observatoriet har mindst 15 personer mistet livet under angrebene. Heraf er seks civile – blandt andet et spædbarn – mens de øvrige ni er ikke-syrere fra militser knyttet til Den Iranske Revolutionsgarde, som forsøger at etablere sig i området. Derudover blev adskillige såret. Ifølge syriske talspersoner var tallet 21, mens nogle nyhedsmedier melder om op til 50 sårede.

Mens Israel jævnligt udfører angreb mod iranske mål i Syrien, adskiller dette angreb sig alligevel. For det første er det mere omfattende, end det plejer at være. For det andet er det usædvanligt, at civile kommer til skade og mister livet.

Ved byen Homs var målene blandt andet en militærlufthavn samt Center for Research og Videnskabelige Studies, hvor man mener, at der er blevet fremstillet kemiske våben, som Assad-styret har brugt mod den syriske civilbefolkning.

 

Er Syriens missilforsvar en fiasko?

Hvad var det så, der udløste det relativt store angreb. Der kan gives to bud på et svar. Det første er, at den seneste tid har budt på en dramatisk forværring af forholdet mellem Iran og USA – udløst af at USA har trukket sig fra atomaftalen med Iran, og at Iran med al sandsynlighed har gennemført forskellige angreb i den persiske golf.

Alt dette har øget sandsynligheden for iranske aggressioner over for Israel, som er USA’s tætte allierede.

For det andet er det sandsynligt, at timingen skyldes, at der i går blevet offentliggjort nogle billeder af fire syriske S-300-affyringsramper og et radarsystem – noget, som blev opfattet som en besked fra Syrien om, at de avancerede S-300 missiler nu var klar til brug. Sidste år gav russerne S-300-missilerne til Syrien, så de kunne forsvare sig mod israelske angreb.

Men morgenens angreb fandt sted meget tæt på det sted, hvor de fire affyringsramper er placeret. Derfor vækker det undren, at de ikke blevet brugt til at angribe de israelske kampfly. Måske er systemet alligevel ikke klar til brug?

Til gengæld kan det udledes, at Israel ikke lader sig afskrække af S-300-missilerne. Og at de heller ikke er så bange for at blive uvenner med Rusland, at de vil stoppe angrebene, hvis hovedformål er at forhindre iranerne i at få en position i Syrien, som sætter dem i stand til at angribe Israel.

Hizbollah truer fortsat

Den iranske trussel kommer dog ikke kun fra Syrien, men også fra Libanon, hvor Hizbollahs leder, Hassan Nasrallah, for nylig gentog sig selv. Han sagde, at Hizbollah er klar til at invadere det nordlige Israel. Noget kunne altså tyde på, at det ikke har slået den shiamuslimske terrorgruppe helt ud, at Israel for nylig eliminerede den sidste terrortunnel.

Avi Issacharoff fra The Times of Israel kommer med sit bud på, hvordan Hizbollahs krigere måtte have tænkt sig at komme ind i Israel, nu hvor der ikke er nogen tunneller. Han skriver: ”Måske har Hizbollah ikke et strategisk våben på linje med terrortunneller, men man må antage, at de stadig har en ambitiøs plan om at invadere landsbyer og militærposter ved Israels nordlige grænse. (…) I fraværet af tunneller vil missionen måske være at snige flere tusinde soldater ind i Israel på samme tid flere forskellige stedet langs grænse, mens man bombarderer området – i håb om, at det vil kræve så meget opmærksomhed fra IDF’s side, at nogle af soldaterne kan komme ind i grænsebyerne eller angribe militærposter”. Altså en form for afledningsmanøvre.

Issacharoff peger dog også på, at det vil indebære en meget stor risiko for Hizbollah at sende deres bedste soldater ind på israelsk territorium, hvor Israel vil få mulighed for at påføre Hizbollah er meget stort nederlag.