Storm på militærbaser efter sag om mishandling af Hamas-fanger

Nogle har beskrevet mandag den 29. juli som ”Israels 6. januar” – med henvisning til stormen på Kongressen i USA. Israelske højrefløjsaktivister trængte ind på to militærbaser, fordi de var vrede over, at 9 reservesoldater var blevet tilbageholdt af militærpolitiet – mistænkt for tortur mod palæstinensiske fanger.

Og ikke nok med, at radikale aktivister brød ind på de to baser. Blandt dem var der også en minister og flere Knessetmedlemmer. Minister for arv Amichay Eliyahu blev blandt andet filmet på Sde Teiman-basen. Han tilhører det nationalreligiøse parti Jødisk Styrke. Også flere medlemmer fra Likud var mødt op – eller opfordrede folk til at gøre det.

Baggrunden

Tilbage i maj kunne CNN rapportere, at der foregik mishandling og tortur af palæstinensiske fanger i det detentionscenter som blev oprettet på militærbasen Sde Teiman 7. oktober. Her har Israel tilbageholdt hundredvis af Hamas-folk. Rapporten byggede på vidneudsagn fra tre israelske whistleblowere, som selv har arbejdet på Sde Teiman, samt fra tidligere fanger. De fleste israelske journalister er enige om, at der er tale om meget troværdige vidneudsagn – ikke pro-palæstinensisk propaganda.

Efter CNN’s rapport lød det fra Israels hærs advokat, at der var åbnet 70 sager, hvor man undersøgte de påståede tilfælde af tortur og mishandling. CNN’s kilder berettede blandt andet om mindst et tilfælde af amputation efter langvarig brug af håndjern, tæsk og ydmygende behandling, fx manglende adgang til toilet. ”De blev frataget al menneskelighed,” lød det blandt andet fra en af de israelske kilder.

For nylig kom der så et vidneudsagn fra en israelsk læge, der har behandlet fanger fra Sde Teiman. Han kunne berette om tydelige tegn på seksuel mishandling af en fange. Han havde ifølge lægen fået en rund genstand sat langt op i endetarmen, hvilket havde forårsaget alvorlige indre skader. Lægen fortalte, at han ikke havde forestillet sig, at det kunne være israelere, der havde gjort dette, men at det nok var andre fanger. Den pågældende fange var medlem af Hamas’ Nukhba-enhed, der førte an i terrorangrebet 7. oktober.

Kaotiske scener ved to baser

Alt dette førte til, at militærpolitiet 29. juli anholdt 9 reservesoldater på Sde Teiman-basen. Da den nyhed kom ud, eskalerede tingene. En stor gruppe højrefløjsaktiviter mødte op ved Sde Teiman og brød endda ind på basen. De var vrede over anholdelsen af soldaterne.

Israels minister for national sikkerhed – den kontroversielle Itamar Ben Gvir – kaldte straks anholdelsen af de 9 for ”en skændsel” og kaldte de anholdte for ”vores bedste helte”.

Nogle timer senere fortsatte de skandaløse scener ved en anden base, nemlig Beit Lid. De 9 var blevet ført til basen til afhøring. Og også her brød voldelige aktivister ind (se video og billeder i denne artikel). Der var angiveligt mere end 1000 aktivister til stede.

Både hærchef Herzi Halevi, forsvarsminister Yaov Gallant, premierminister Benjamin Netanyahu og præsident Isaac Herzog fordømte aktivisternes ulovlige indtrængen på de to baser. Men som sagt var der altså også højtstående politikere og ministre, som tydeligt gav deres støtte til aktivisterne.

Anklagerne mod soldaterne

I alt 10 soldater er blevet anholdt. Men 5 af dem er løsladt igen. De øvrige 5 har fået forlænget deres tilbageholdelse. Israels hær siger, at de er mistænkt for handlinger, der svarer til voldtægt. Strafferammen er op til 7 års fængsel, hvis der er tale om skærpede omstændigheder.

Der er anlagt sag mod en af soldaterne indtil videre. Han er anklaget for fem gange at have tæsket indsatte med en kølle eller sit våben, mens fangerne var bundet på hænder og fødder. Han er også anklaget for flere tilfælde af nedværdigende behandling af fanger. Han og andre vagter skulle have filmet nogle af disse overgreb.

Bekymrende tilstand på flere måder

Der er rigtig mange bekymrende aspekter ved udviklingen.

For det første er der naturligvis det forhold, at der efter alt at dømme er blevet begået tortur mod fanger. Selvom det er Hamas-terrorister, der var med til at dræbe børn og lemlæste kvinder 7. oktober, så retfærdiggør det ikke tortur. Det slog præsident Herzog fast i sidste uge. »Moralen for IDF og soldaterne har altid været vores stolthed«, skrev han på X.

En del tyder på, at der ikke blot er tale om nogle få brodne kar, men at den kriminelle behandling af fanger har været ret udbredt. Mange peger på national sikkerhedsminister Itamar Ben Gvir, der også har fængselspolitiet under sig, som en del af forklaringen. Under ham er der angiveligt meget frie rammer for, at vagterne kan gøre med de palæstinensiske fanger, som de vil. Det næste problem i den forbindelse er, at premierminister Netanyahu måske ikke tør sætte foden ned over for Ben Gvirs linje. Netanyahu er nemlig afhængig af Ben Gvirs støtte til regeringen for at beholde sit flertal. Der spekuleres i, at Netanyahu af den grund har vendt det blinde øje til. Indtil den altså ikke gik længere – blandt andet efter den israelske læges udsagn.

For det andet er der det problem, som allerede er nævnt, nemlig at Knessetmedlemmer og endda ministre bakker op om det, der altså sammenlignes med stormen på kongressen i USA. Både på Sde Teiman og Beit Lid var der tale om ulovlig indtrængen på en militærbase. At folkevalgte bakker op om det, er dybt bekymrende. Også når alt peger på, at militærpolitiet har haft rigtig god grund til at foretage de anholdelser, som aktivisterne altså var så vrede over.

Så skulle man tro, at nogle af aktivisterne var blevet anholdt for ulovligt at bryde ind på en base. Men det er ikke tilfældet. Politiet har ikke villet sige, om der er undersøgelser i gang og dermed muligvis anholdelser på vej. Det forlyder, at der bliver indsamlet bevismateriale, så det kan sagtens være, at der kommer et retsligt efterspil. Men indtil videre er intet sket.
Også her bliver der spekuleret i, at Netanyahus frygt for at miste støtten fra Ben Gvir, spiller ind.

Med andre ord kan man vælge at betragte de sørgelige hændelser som et udtryk for den forfatning, Israels regering er i. Man kan også betragte det hele som en konsekvens af 7. oktober. Meget har selvsagt handlet om, hvad Israel gør ved deres fjender som følge af 7. oktober. Et andet spørgsmål kunne lyde: Hvad gør Israel ved sig selv og deres egne principper? Kan Israel holde sammen på sig selv og bevare sin moral og sine værdier?