Stor uenighed: Skal hæren adlyde Højesteret eller regeringen?

Hvis man er i tvivl om, hvorvidt det, som sker i Israel i disse uger, er alvorligt, så skal man bare kigge på de spørgsmål, israelerne bliver stillet. I en spritny opinionsundersøgelse lød et af spørgsmålene: I tilfælde af en forfatningsmæssig krise, hvem skal Israels sikkerhedsmyndigheder så adlyde? Landets Højesteret eller landets regering?

Spørgsmålet kan for eksempel blive aktuelt i den vilde situation, hvor Højesteret annullerer regeringens planlagte love, som netop skal reducere Højesterets magt til et minimum. Her vil opstå en form for paradoks, hvor regeringen sandsynligvis vil påstå, at regeringen ikke har beføjelse til at annullere den lov, som netop har frataget dem beføjelsen. En fortolkning, som Højesteret nok vil være uenig i.

Det kan føre til en situation, hvor forholdet mellem regering og Højesteret bryder helt sammen. Og så kan sikkerhedsmyndighederne – politiet, forsvaret og efterretningstjenesterne – ende i en situation, hvor de må vælge mellem at følge enten Højesteret eller regeringen.

I weekenden demonstrerede omkring 250.000 mod regeringens reformplan. (Foto: Daniel Boel Nielsen)

En splittet befolkning

Israelernes svar på spørgsmålet er endnu en understregning af alvoren. I befolkningen hersker der nemlig lige så stor uenighed som mellem domstol og regering. 40 procent svarer, at sikkerhedsmyndighederne skal følge Højesterets beslutninger, 40 procent svarer, at de skal følge regeringen – og 20 procent svarer ”Ved ikke”.

Ordet ”borgerkrig” nævnes oftere og oftere i forbindelse med regeringens retsreform og den enorme utilfredshed med den, som findes i befolkningen. Den seneste udvikling har desværre øget risikoen.

I weekenden har der været flere tilfælde af voldelige sammenstød mellem demonstranter og moddemonstranter. Som det fremgår af de israelske medier, er det primært tilfælde, hvor moddemonstranter (som støtter Likud og regeringens reform) har angrebet demonstranter. For eksempel i den overvejende højreorienterede nordisraelske by Or Akiva, hvor der for første gang var demonstration med deltagelse af flere hundrede personer. Her valgte nogle moddemonstranter at kaste æg mod dem, hvilket førte til tre anholdelser.

I Herzliya blev en mand arresteret efter at have kørt sin bil ind i en gruppe demonstranter – en person blev lettere såret. Det samme var tilfældet i udkanten af Tel Aviv – bortset fra at bilen her var skiftet ud med en motorcykel.

Mange af de voldelige episoder kan ses på video ved at følge dette link.

Ingen opbakning til modereret lovforslag

Mandag sagde regeringen, at de vil fremlægge et modereret forslag til den lov, som skal give regeringen stor magt over udvælgelsen af dommere. Det er dog ikke noget, som har imponeret oppositionen. De kalder den modererede version ”en joke”.

Det første udkast ville give regeringen fuld kontrol over udvælgelsen af nye dommere til Højesteret. I den ”modererede” version vil det være sådan, at regeringen får 6 ud af 11 pladser i den komite, der vælger dommere – og altså dermed flertal (de øvrige fem pladser vil gå til to oppositionsmedlemmer og tre højesteretsdommere). Der hvor, regeringen ifølge eget udsagn har modereret, er, når det gælder hvor mange dommere en regering kan vælge. Ifølge det nye forslag kan regeringen med sit simple flertal vælge de to første dommere, som måtte skulle udskiftes i regeringens valgperiode. Men hvis det skulle vise sig at hele tre ud af de i alt 15 dommere forlader posten i en regeringsperiode, vil den tredje nye dommer skulle vælges med et flertal, hvoraf der er mindst et oppositionsmedlem og mindst en højesteretsdommer. Der er altså tale om en ændring, som sandsynligvis aldrig nogensinde bliver aktuel.