Stipendier til soldater afslører to politiske problemer

En bestemt gruppe af tidligere soldater har siden 2016 kunnet få et stipendium til en akademisk uddannelse, når de er færdige i militæret. Det gælder soldater fra kampenheder, arabiske og drusiske soldater samt soldater med få ressourcer. Stipendiet har dækket to tredjedele af udgiften. Og det ønsker regeringen, fortsat skal være en mulighed.

Indtil nu har det været private donorer, der har leveret midlerne, så soldaterne kan få råd til en uddannelse. Men regeringen vil have, at det skal være Forsvarsministeriet, der betaler regningen. Så slipper man nemlig for alle de krav, som mange af de private donorer stiller.

Derfor er der et lovforslag på vej, som skal afsætte pengene i Forsvarsministeriets budget. Egentlig burde det ikke være noget problem at få det vedtaget – for i Knesset er der et stort flertal, der inderst inde bakker op.

Og her kommer vi så til det første af to store problemer, som det kommende lovforslag afslører.

Problem 1: Vigtigere at genere modparten end at gennemføre egen politik

Oppositionsleder Benjamin Netanyahu har nemlig ikke tænkt sig, at han og hans parti, Likud, skal stemme for lovforslaget – selvom de faktisk går ind for det. Netanyahu mener nemlig, at det er vigtigere at vise Israel, at den nuværende regering ikke selv kan gennemføre lovforslag – fordi regeringen tidligere på foråret mistede sit flertal og lige nu kun har støtte fra 60 ud af 120 Knesset-medlemmer.

Men mange i Likud er uenige med Netanyahu her. »IDF-soldaterne er den jernmur, der står mellem os og vores fjender. Jeg vil kæmpe for at overbevise medlemmerne af Likud om enstemmigt at støtte forslaget,« har Yoav Galant ­– et af de mere fremtrædende Likudmedlemmer – sagt. Flere andre siger, at de også er uenige med deres formand her. Når det gælder landets hær, er der generelt ikke meget, som Likuds bagland og vælgere ikke vil gøre for at hjælpe.

Det vigtigste at hæfte sig ved er dog, at hele situationen viser, at der er noget galt i israelsk politik, når politikere begynder at stemme imod deres egen overbevisning for at genere deres modstandere.

Måske får israelerne snart lejlighed til igen at kigge på valgplakater med Benjamin Netanyahu og de andre politikere. Fra foråret 2019 til foråret 2021 var der hele fire valg i landet. (Foto: Ole Andersen)

Problem 2: Regeringen er for lille

Det første problem hænger tæt sammen med det andet, som er, at regeringen kun har 60 ud af 120 mandater. Og ikke nok med det, så er det også vanskeligt at finde enighed blandt regeringens partier, som repræsenterer store dele af det politiske spektrum.

Det arabiske parti Ra’am støtter umiddelbart ikke forslaget – og har på det seneste været meget skeptiske over for den regering, de selv er en del af.

For nylig har partiet haft tre uger, hvor de har »sat medlemskabet af regeringen i bero« som en protest mod sikkerhedsstyrkernes aktioner på Tempelpladsen, hvor der flere gange har været uro og sammenstød med palæstinensere, der har kastet med sten og brandbomber.

Skyder skylden for terror på premierministeren

At Ra’am er med i regeringen i høj grad noget, som kan få sindene i kog hos de mere højreorienterede israelere.

Premierminister Naftali Bennett kommer selv fra et højreorienteret parti, og store dele af hans bagland bryder sig slet ikke om, at man er afhængig af Ra’am, som ifølge nogle vælgere støtter den palæstinensiske terror.

I sidste uge blev en soldat dræbt i forbindelse med en aktion på Vestbredden– den 47-årige Noam Raz fra bosættelsen Kida. Da Bennett for nylig besøgte hans familie, fik han ikke en varm velkomst.

Raz’ kone og børn kritiserede ham i skarpe vendinger. Sønnen sagde endda, at han bebrejder Bennett lige så meget som ham, der affyrede det dræbende skud. Konen sagde, at Bennett »burde løfte modet hos israelerne – i bosættelserne og i sikkerhedspolitikken. Husk, hvem du er, og hvad din opgave er,« lød det.

Samme dag kom Benjamin Netanyahu forbi – og han fik en varm velkomst.

Meget tyder stadig på, at der kommer et nyt valg inden så længe. Men indtil videre formår Bennett at holde sammen på de 60 mandater, hvilket er nok til at forhindre et flertal imod regeringen og dermed et nyt valg.