Status på krigen mod Hamas og Hizbollah

Det er nu mere end 9 måneder siden, flere tusind Hamas-terrorister trængte ind i Israel og dræbte 1.200 israelere og tog cirka 250 gidsler. Dagen efter angreb Hizbollah det nordlige Israel og stort set dagligt siden dengang sendt missiler og raketter ind i Israel. I slutningen af oktober invaderede Israels hær så Gaza.

Her ser vi nærmere på status på de to krige efter 9 måneder.

Krigen i Gaza går ind i ny fase

Krigen mod Hamas i Gaza er foregået i flere faser. Først var der intensive kampe i den nordlige del. Mange civile blev evakueret fra Gaza By. Senere rykkede Israels hær længere sydpå til byen Khan Younis. Og fra februar og tre måneder frem var der så en længere pause, hvor man ventede på, at Israel ville gå ind i den sydligste by, Rafah. Den kom i begyndelsen af maj.

Nu er Israel ved at have afsluttet denne offensiv. Israelerne mener nu, at de har bekæmpet alle Hamas’ enheder. Det betyder ikke, at alle deres terrorister er døde eller uskadeliggjort. Man siger, at lidt over halvdelen af deres hær er enten dræbt eller såret. Derudover er mange af deres våbenlagre og tunneller blevet ødelagt.

Nu lader det så til, at krigen går ind i en fase, hvor Israel vil holde to vigtige korridorer. Nemlig Netzarim-korridoren, der går på tværs af Gaza lige syd for Gaza By. Korridoren er et bælte på cirka 2 kilometer, som Israel altså har kontrol med.

Derudover kontrollerer Israel også Philadelfi-korridoren, som nærmest er identisk med grænsen mellem Gaza og Egypten. Disse to er meget vigtige for Israel. Ud fra dem vil man kunne foretage stikoperationer, når Hamas-grupper forsøger at reorganisere sig. Det ser man for eksempel i disse dage i Gaza By, hvor Israels hær har kæmpet mod Hamas-terrorister, der brugte FN-organet UNRWA’s hovedkvarter som base.

Philadelfi-korridoren er særligt vigtig, fordi israelerne vil forhindre, at der smugles våben ind til Hamas gennem de mange tunneller under grænsen. Israelerne har opdaget omkring 25 tunneller – og man er ved at finkæmme strækningen på cirka 14 kilometer for at være sikker på, at man ikke har overset nogen.

Endnu en omgang våbenhvileforhandlinger

Samtidig med at Israel fortsætter med at bekæmpe Hamas er forhandlingerne om en våbenhvileaftale genoptaget. Det forlyder, at Hamas har lempet deres krav. Det handler især om, at de angiveligt ikke længere kræver, at Israel ved indgåelsen af en aftale forpligter sig til en permanent våbenhvile – det vil sige en afslutning på krigen. Dette løfte skal først gives ved overgangen fra første til anden fase i aftalen (som består af i alt tre faser). Der er altså et lille håb om, at den første fase kan blive til noget. Her er der lagt op til, at de såkaldte ”humanitære gidsler” vil blive løsladt – det vil sige kvinder, børn, ældre og sårede. Der er sandsynligvis tale om 33 gidsler.

Det forlyder, at der er optimisme omkring forhandlingerne. Men det har man hørt før, uden at det er blevet til noget. Det store spørgsmål er, om begge parter virkelig ønsker en aftale. Så længe der ikke er en aftale, vil de israelske demonstrationer mod regeringen vokse. Derfor kan Hamas have en interesse i ikke at indgå en aftale.  Spørgsmål er dog, om de nu er så pressede militært, at de alligevel vil.

På den anden side er der mange israelere, der mistænker Netanyahu for at forhindre en aftale. Hvis den bliver indgået, vil hans nationalreligøse støttepartier nemlig trække sig fra regeringen, har de sagt. Og så mister Netanyahu sit flertal. Samtidig er han under et voldsomt pres fra befolkningen. Også Israel vigtigste allierede, USA, arbejder hårdt for en aftale.

Israel kontrollerer et bælte syd for Gaza By (Netzarim-korridoren) og grænsen mellem Gaza og Egypten (Philadelphi-korridoren)

Optrapning langs den nordlige grænse

Mens kampene altså bliver mindre intense i Gaza, går det den helt anden vej i det nordlige Israel. Her har Hizbollah optrappet deres angreb. Tirsdag blev der affyret omkring 40 raketter ind over Israel. Det kostede desværre et ægtepar livet, da en af raketterne ramte den bil, de sad i. De var begge 46 år og efterlader sig tre børn.

Det betyder, at Hizbollahs angreb nu har kostet i alt 12 civile livet. 16 soldater er dræbt i angrebene. Derudover er cirka 60.000 israelere fortsat evakueret fra deres hjem. Man har evakueret de byer, der ligger op til cirka 3 km fra grænsen. Også i Libanon har mange tusind måttet flygte fra deres hjem på grund af Israels gengældelsesangreb, hvor man angriber Hizbollah-mål i det sydlige Libanon – men også af og til i Baalbek, som ligger mere nordligt.

Forventningen er, at det kun er et spørgsmål om tid, før det udvikler sig til en meget stor krig. Israels tålmodighed er ved at være opbrugt. Man kan ikke længere acceptere de uprovokerede angreb fra Hizbollah. Man kan heller ikke acceptere, at der konstant hænger en trussel om, at Hizbollah vil gøre noget, der minder om det, Hamas gjorde 7. oktober. Derfor vurderer mange, at Israel ser sig nødsaget til at forsøge at bekæmpe Hizbollah. Og det kan kun gøres gennem en stor krig, hvor man angriber Hizbollah-mål i hele Libanon. Det vil få meget store konsekvenser for Israel. Hizbollah har nemlig mere end 100.000 raketter og missiler. Mange af dem har avanceret teknologi, som gør, at de kan ramme præcise mål over hele Israel. Det vil kræve mange ofre på israelsk side. Man estimerer, at 10.000 kan miste livet i en sådan krig.

Spørgsmålet er, om Israels hær mener, at timingen er den rette. Har man ressourcerne til det oven på 9 måneders krig med Hamas (og Hizbollah)? Og vil Iran gøre alvor af den trussel, de kom med 29. juni, hvor de sagde, at de er klar til ”en udryddelseskrig” mod Israel, hvis Israel indleder et større angreb på Hizbollah?

Nogle mener, at Hizbollah egentlig ønsker at afslutte krigen - men at han vil tabe ansigt, hvis han trækker sig, før krigen i Gaza er slut.