Stadig ingen regering: Tager Netanyahu mere hensyn til sig selv end nationen?

Onsdag aften udløb den periode, som Benny Gantz fra Blå og Hvid havde fået som leder af regeringsforhandlingerne. Præsident Rivlin havde endda valgt at forlænge hans periode fra 28 til 30 dage. Men de ekstra døgn hjalp ikke. Dermed kom Israel torsdag morgen et lille skridt tættere på et fjerde valg inden for 16 måneder.

21 dage med frit slag

Nu har præsidenten så givet mandatet videre til Knesset, altså det israelske parlament. Det er temmelig usædvanligt, da det plejer at være en person, som får mandatet. I dette tilfælde ville det have været Benjamin Netanyahu, hvis nogen skulle have haft mandatet. Men Rivlin frygter angiveligt, at den siddende premierminister med vilje vil trække tiden ud, fordi det kan være til hans fordel.

At det nu er Knesset, der har mandatet, betyder i praksis, at ethvert medlem, som får opbakning fra mindst 61 ud af de 120 medlemmer, kan lede regeringsforhandlingerne. Det betyder ikke nødvendigvis, at den pågældende person selv bliver premierminister.

Hvis der i løbet af 21 dage ikke er en person, der får flertallets opbakning til at lede forhandlingerne, bliver der helt automatisk udskrevet nyt valg. Det valg vil sandsynligvis blive afholdt i august.

Og det er slet ikke usandsynlig, at de tre uger kommer til at gå uden et gennembrud.

Hvorfor er de ikke blevet enige?

For cirka tre uger siden valgte Benny Gantz noget overraskende at indgå i dialog med Netanyahu om en samlingsregering med Likud og Blå og Hvid (som er blevet splittet op, så det nu kun består af 17 Knessetmedlemmer). Og muligvis flere partier.

Grunden til Gantz’ overraskende beslutning var corona-situationen, som krævede en stabil regering. Men noget kunne tyde på, at der er andre hensyn end coronakrisen, som lige nu vejer tungere – ikke mindst hos Netanyahu.

Ifølge de israelske medier har Netanyahu nemlig krævet, at Gantz indvilger i at foretage nogle omfattende ændringer inden for domstolene, som vil give regeringen større magt i forbindelse med udvælgelsen af dommere. Gantz har sagt, at han ikke har tænkt sig at gå med på den leg. Repræsentanter for Blå og Hvid anklagede torsdag Netanyahu for, at han hellere vil trække Israel gennem et fjerde valg end at gå på kompromis i regeringsforhandlingerne.

Og måske har Netanyahu en interesse i at lade tiden løbe ud, så et fjerde valg bliver udskrevet. Meningsmålingerne ser nemlig meget favorable ud for ham. I den seneste måling står Likud til at få hele 40 mandater.

I sin analyse skriver Haviv Retig Gur, at Netanyahu sandsynligvis overvejer, om coronakrisen gør ham mere eller mindre populær. Lige nu er mange tilfredse med hans håndtering. Men spørgsmålet er, hvordan det ser ud til august, hvor et potentielt fjerde valg nok vil blive afholdt. Hvis krisen fortsætter, og arbejdsløsheden vokser og vokser, kan man sagtens forestille sig, at frustrationen vil rette sig mod regeringen.

Hvis den analyse holder stik, og hvis rygterne om Netanyahus krav om indgreb i domstolenes sammensætning er sande, så er det endnu et eksempel på Netanyahus kynisme. Han står over for tre sager, hvor han er mistænkt for magtmisbrug. Så i det lys er det særligt kontroversielt, at det netop er et spørgsmål om domstolene, der tilsyneladende er skyld i, at han ikke vil tage imod Benny Gantz’ udstrakte hånd.

Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at Netanyahu i mange uger har opfordret Gantz til at danne en samlingsregering, fordi det var »strengt nødvendigt«. Og når Benny Gantz så ofrer hele sin koalition for at bringe Israel videre, er Netanyahu alligevel ikke så villig til at mødes på midten – på trods af det »akutte behov«.

Og det, som er knasten i forhandlingerne – altså udvælgelsen af dommere – har slet ikke noget med den krise, Israel står i. Det har kun noget at gøre med den personlige krise (anklagerne om magtmisbrug), som Netanyahu står i.

Skulle det ske, at Israel må ud i et fjerde valg, må det betegnes som en skandale.