Valgdag: Politikerlede, dødvande - og overraskende høj stemmeprocent

Israelerne kender efterhånden vejen til stemmeboksen. Mandagens valg er nemlig det tredje på under et år. Og det har da også medført en vis træthed blandt befolkningen. Nu vil man gerne bare have lov at komme videre med en helt almindelig regering, der passer sit arbejde. Opmærksomheden omkring valget synes da også mindre end de to forrige gange (9. april og 17. september sidste år). Og den folkefest, som et valg normalvis er, er udeblevet.

Præsident Reuven Rivlin sagde, da han skulle sætte sit kryds, at israelerne ”ikke fortjener denne ustabilitet”, og at ”dette plejer at være en festlig dag, men sandheden er, at i dag føler jeg mig ikke i festligt humør. Jeg har en følelse af dyb skam, når jeg møder jer, mine medborgere”. Politikerne derimod synes ikke tynget af skam. De er mest optaget af at skyde skylden på modstanderne – noget, som mange israelere er trætte af at være vidne til.

Tyder på god deltagelse

Til trods for den noget triste stemning, der omgærder valget, og hele den låste politiske situation, tyder det på, at stemmeprocenten bliver ganske god. Ved middagstid havde 27,6 procent af de stemmeberettigede været en tur forbi et af de flere tusinde valgsteder. Siden 1999 har procenten ikke været så høj ved middagstid på en valgdag i Israel.

Også selvom man skulle være i karantæne på grund af coronavirussen, som også har ramt Israel, kan man stemme. Der er nemlig oprettet 16 valgsteder for denne gruppe, som tæller cirka 5.600 israelere. Antallet af smittede israelere er i skrivende stund 10.

Coronavirus blev også en del af valget i går, hvor der pludselig var forlydender om, at et shoppingcenter var delvist lukket på grund af smittefare. Nogle mente, at det var Netanyahu-lejren, der stod bag det falske rygte, fordi rigtig mange vælgere ved netop dette valgsted forventes at stemme på Netanyahus rival, Benny Gantz. I dag har Netanyahu dog sagt – som flere andre – at man uden frygt kan gå ud og stemme. Og det lader til, at mange har tænkt sig at gøre det.

Israelerne: ”Kedelig” og ”beskidt” valgkamp ender nok med fjerde valg

I lyset af politikerleden i befolkningen er det lidt overraskende, at valgdeltagelsen ser ud til at blive god. Ikke mindst fordi relativt mange forventer, at det hele alligevel ender med et fjerde valg.

En spørgeundersøgelse foretaget for i24News og Israel Hayom viser nemlig, at cirka 40 procent af befolkningen tror, at der kommer et fjerde valg. Knap en tredjedel tror på en højreregering, mens 11 procent tror på en samlingsregering med de to rivaliserende partier, Blå og Hvid og Likud. 9 procent tror på en regering med Blå og Hvid i spidsen med støtte fra venstrefløjen.

Når de adspurgte i undersøgelsen skal sætte ord på valgkampen(e) bruger næsten halvdelen ordet ”beskidt”. Valgkampen har da også været præget af personlige anklager og beskyldninger – og ikke så meget om egentlig politik. En tredjedel kalder den ”kedelig”, mens kun hhv. 5 og 3 procent brugte ordene ”retfærdig” og ”meningsfuld”.

Otte partier kommer ind – men stadig ingen regering

Ser man på den seneste meningsmåling, er der ikke meget nyt. Alt tyder på, at otte partier/lister klarer spærregrænsen på 3,25 procent og bliver valgt ind i Knesset med mindst fire mandater.

Når det gælder de to blokke med hhv. Benny Gantz (Blå og Hvid) og Benjamin Netanyahu (Likud) i spidsen, er der ikke tegn på gennembrud.

Netanyahu og hans blok, som består af den nationalreligiøse liste Yamina og de to ultraortodokse partier Shas og Forenet Torajødedom, står til 56 mandater ud af 120. Selv hvis Gantz skulle få støtte fra Arabisk Fællesliste, vil han også kun kunne samle 57 mandater. De sidste syv mandater tilhører Yisrael Beiteinu, som er et sekulært parti, der traditionelt har hørt til på højrefløjen. Deres formand, Avigdor Lieberman, kræver en samlingsregering. Og hvis israelerne skal undgå et fjerde valg, kræver det sandsynligvis, at Lieberman tænker nyt. Det er ham, der sidder med nøglen. Hans problem er, at han ikke vil samarbejde med de ultraortodokse partier. Samtidig har han det også svært med både araberne og de mest venstreorienterede. Problemet med en samlingsregering er todelt. For det første vil Netanyahu have alle sine støttepartier med i en sådan regering. For det andet vil Blå og Hvid ikke sidde i regering med Likud, så længe Netanyahu er partiets leder. Benny Gantz har igen og igen omtalt Netanyahu som et umoralsk menneske og peget på, at han om blot to uger skal i retten, hvor han er anklaget i tre sager om magtmisbrug. Retssagen ser dog ikke ud til at koste ham stemmer.

Og således er muligheden for en snarlig nydannet regering i højere grad et håb end et realistisk scenarie.