Sådan lykkedes det Hamas at overrumple Israels sikkerhedsstyrker

Et af de første og største spørgsmål i kølvandet på lørdagens terrorangreb er, hvordan det kunne ske. Hvordan kunne det lade sig gøre, at mere end 1000 Hamas-terrorister ikke blot brød igennem grænsehegnet, men også fik lov at indtage militærposter og byer i flere timer, før sikkerhedsstyrker kom frem og bekæmpede dem?

The New York Times har talt med fire anonyme kilder, der beskrives som ”højtstående sikkerhedsfolk”. De peger på en række ting, der gjorde massakren mulig.

Droner ødelagde vigtige kommunikationslinjer

Ifølge kilderne blev der tidligt lørdag morgen registreret øget aktivitet på visse kommunikationslinjer tilhørende Hamas. Israelske efterretningsfolk sendte besked om dette til grænsevagterne ved Gaza, men enten nåede besked ikke frem, eller også blev der bare ikke handlet på beskeden.

Det næste, der skete, var måske der allermest afgørende for, at Hamas’ angreb kunne lade sig gøre. Ved hjælp at droner formåede de at ødelægge de kameraer, som overvåger grænseovergangen. Dronerne ødelagde også fjernstyrede maskingeværer, som Israel har installeret langs grænsen. Og de ødelagde den teknologi, der sørger for at registrere fx eksempel ødelæggelse af hegnet og alarmere sikkerhedsstyrkerne. Soldaterne blev derfor ikke automatisk alarmeret om, at hegnet var ødelagt – hvilket de burde være blevet.
De var heller ikke i stand til at se, at grænsehegnet blev sprængt i stykker, og at massevis af terrorister kørte ind i landet. Kritikken lyder, at den israelske hær simpelthen har stolet for meget på overvågningsteknologi, som - viste det sig – relativt let kunne tages ud af spillet.

Fordi der var så meget teknologi til at overvåge og beskytte grænsen (kameraer, våben og sensorer), har Israel reduceret antallet af soldater ved grænsen. Samtidig viste det sig, at mange af dem, der var ved grænsen, lørdag morgen var samlet på en enkelt base – som blev løbet over ende. Der var derfor heller ikke særligt mange personer, der kunne kommunikere med hærens central.

Alt dette fik den konsekvens, at der gik alt for lang tid, før hæren forstod det fulde omfang af angrebet. Det betød også, at det var svært at koordinere indsatsen for at standse det.

Formåede at narre Israel

En anden fatal fejl, som New York Times’ kilder peger på, er, at Israel i perioden op til angrebet lod sig narre til at tro, at Hamas ikke var interesseret i en større eskalering.

Det viser sig, at Israel har aflyttet samtaler mellem Hamas-folk. Disse samtaler giver indtryk af, at terrorgruppen ville forholde sig passivt.

Nu er der en mistanke om, at Hamas vidste, at samtalerne blev aflyttet, og udnyttede dem til at narre Israel.

Der er ingen tvivl om, at der venter et meget stort arbejde med at evaluere håndteringen. Og der er næppe heller tvivl om, at sikkerheden ved Israels grænser kommer til at se anderledes ud i fremtiden. Men nu og her koncentrerer hæren og efterretningstjenesten alle sine ressourcer mod den krig mod Hamas, som først lige er begyndt, og som forventes at vare mange uger – hvis ikke måneder.