Rømmer bosættelse trods store protester

En lille israelsk bosættelse nær Ramallah ved navn Amona rydder dagens forsider i de israelske medier. Her bor 40 bosætterfamilier på et stykke land, som er ejet af palæstinensere. Derfor besluttede Højesteret tilbage i 2014, at familierne skal flytte ud og husene ødelægges, fordi de er ulovlige.

Siden da har der været stor debat om Højesterets beslutning. Især det bosættervenlige regeringsparti Det Jødiske Hjem er utilfreds med beslutningen.

Tirsdag i denne uge modtag bosætterne i Amona så beskeden fra det israelske politi om, at de havde 48 timer til at forlade deres hjem med deres ejendele.

I dag er hundredvis af politifolk så mødt op ved bosættelsen for at eskortere familierne ud. Det kan dog vise sig at blive en svær opgave. Bosætterne vil nemlig ikke forlade deres hjem frivilligt. De vil heller ikke ty til vold, men de ønsker at gøre det så besværligt for politiet som overhovedet muligt. »Det bedste vil være, hvis der skal fire politibetjente til at bære én person,« lød budskabet på en løbeseddel. En af mændene bag bosætternes modstand sagde, at »et foto af en betjent, der trækker en lille pige ud af sit hjem, det er, hvad vi ønsker«.

Sammenligner aktionen med voldtægt

En af de politikere, der ofte markerer sig med bosættervenlige synspunkter, er Bezalel Smotrich fra Det Jødiske Hjem. Han var i dag mødt op i Amona for at vise sin støtte. Til de israelske journalister på stedet sammenlignede han politiaktionen med voldtægt. »Når en kvinde bliver voldtaget, er det smertefuldt. Hvad de [politiet] gør her, er voldtægt”, lød den opsigtsvækkende sammenligning.

Blokerer vejene

Amonas indbyggere har gjort, hvad de kunne for at holde politiet ude. De har lagt store sten og brændende bildæk på vejene, og nogle har barrikaderet sig. Omkring middagstid forlyder det dog, at to familier frivilligt har ladet sig evakuere.

De mener, at de har ret til at bo der, selvom jorden er privatejet af palæstinensere. Højesterets beslutning ser nu ud til at blive gennemført. Bosætterne vil dog stadig have tag over hovedet. De vil nemlig blive genhuset i andre huse i området, blandt andet i nabobosættelsen Ofra.

Godkender flere huse på Vestbredden

Samtidig med de dramatiske begivenheder i Amona har premierminister Netanyahu og forsvarsminister Avigdor Lieberman godkendt byggeriet af yderligere 3000 boliger på Vestbredden. Beslutningen kan let opfattes som et forsøg på at formilde vreden over Amona-evakueringen blandt bosætterne. Samtidig kan det ses som en beslutning, der møder et reelt behov for nye boliger. At de mange boliger godkendes netop nu, hænger sammen med indsættelseN af Donald Trump som præsident.

Ud over den anspændte situation i Amona, som forhåbentlig ikke udvikler sig til et voldeligt sammenstød, er hele sagen også udtryk for en anspændt politisk situation. Forholdet mellem Netanyahu og Det Jødiske Hjem er ikke det allerbedste for tiden. Netanyahu søger derimod støtte hos Avigdor Lieberman og hans parti Israel Vort Hjem. Det forventes også, at udvidelsen af bosættelserne vil medføre reaktioner fra det internationale samfund. Evakueringen af Amona kan næppe ændre på det.