Reguleringsloven redder ikke Ofra

Her til morgen begyndte det israelske politi at rømme de ni bygninger i Ofra nordøst for Ramallah, som helt tilbage i 2015 af Højesteret blev vurderet til at være ulovlige.

Ifølge Højesteret er de ni bygninger, hvoraf otte benyttes til privat bolig, bygget på jord, som er ejet af palæstinensere. Derfor må de lide samme skæbne som nabobosættelsen Amona, der for en måneds tid siden under store protester blev rømmet for at kunne blive jævnet med jorden.

Rømningen af Amona bød på voldelige sammenstød mellem politiet og bosættere. I løbet af de seneste dage har der da også været demonstrationer i Ofra, men det ser heldigvis ud til at forløbe lidt mere fredeligt. En del af beboerne og deres støtter måtte politiet dog enten føre eller bære ud. Politiet har forberedt sig ved at spærre vejen til Ofre for flere dage siden for at forhindre vrede bosættere i at komme og besværliggøre rømningsarbejdet. Der er også foretaget præventive anholdelser af nogle af de allermest højreekstreme personer. Hele 1.500 betjente er blevet sendt til Ofra for at klare rømningen af de ni huse. Så nogen lille opgave er der altså ikke tale om.

Reguleringsloven gælder ikke Ofra

For nylig vedtog Knesset med et smalt flertal den såkaldte reguleringslov, som siger, at bosættelser på privatejet palæstinensisk jord ikke skal rømmes, hvis det kan bevises, at de blev bygget i god tro – altså at dem, der byggede, ikke vidste, at jorden var ulovlig at bygge på. I så fald kan husene blive stående og ejerne få penge for deres jord.

Beboerne i Ofra havde da også appelleret til Højesteret om at lade reguleringsloven gælde dem, men retten afviste.

Anklagen mod Ofra stammer helt tilbage fra 2008, hvor den israelske venstreorienterede organisation Yesh Din anlagde sag på vegne af de palæstinensiske ejere.

Da Israel i 1967 overtog kontrollen med Vestbredden efter Seksdageskrigen, overtog man jordanernes registrering af, hvem der ejer hvad. Det er denne registrering, som Israels Højesteret stadig tager udgangspunkt i, når den vurderer, om et stykke jord er ulovligt at bygge bosættelser på.

Spørger man bosætterne, kan der dog aldrig være tale om ulovlige bosættelser på Vestbredden. Da der for nogle uger siden var en større demonstration mod rømningen af de ni bygninger, sagde den nationalreligiøse leder Rabbi Haim Druckmand: »Vi vil fortsætte med at bosætte os i landet Israel. Vi er ikke tyve.«