Regeringsforhandlinger: En sæbeopera, der hverken kan slutte eller komme videre

Det er nu en uge siden, Benny Gantz fra partiet Blå og Hvid blev betroet opgaven at danne en regering. Han har brugt en god del af den uge på at tale med forhandlingsledere fra Likud med henblik på en samlingsregering, men der har ikke været antydningen af et gennembrud i forhandlingerne.

Stridspunkterne er de samme, som de hele tiden har været:

• Benny Gantz ønsker ikke at sidde i regering med Likud, så længe Netanyahu er under mistanke for korruption og kan forvente en retssag mod sig.
• Hvis han alligevel skulle kunne overtales til at gå i regering med Likud, så vil det som minimum kræve, at han selv får lov til at være premierminister i den første del af perioden. Netanyahu vil så overtage posten i den sidste del – medmindre han er dømt inden da.
• Netanyahu og Likud kræver, at hele deres højrefløjsblok bestående at de ultraortodokse og højrenationale partier skal med i regeringen. Det vil Gantz ikke gå med til.
• Præsident Rivlin har foreslået, at Netanyahu begynder som premierminister, men tager orlov, så snart den mulige retssag mod ham begynder. Det vil ingen af partierne gå med til. Likud mener, at Netanyahu i så fald først vil skulle træde af som premierminister, hvis han bliver dømt.

Alt dette betyder, at et tredje valg virker meget sandsynligt. Når Gantz’ periode som forhandlingsleder udløber om tre uger, kommer en periode med mulighed for, at et andet knessetmedlem kan blive udpeget – der er ingen oplagte bud på, hvem det skulle være. Efter det vil der blive udskrevet valg.

Lige nu lader det til, at begge partier er vældig optaget af at overbevise befolkningen om, at det er den anden parts skyld, at Israel har kurs mod endnu et valg. ”Det er ikke tydeligt, om de overhovedet ønsket en regering,” sagde Likuds forhandlingsleder Yariv Levin om Blå og Hvid. Omvendt mener Blå og Hvid, at Likud stiller urimelige krav – især at Netanyahu skal være premierminister i første del af perioden, selvom Gantz er forhandlingsleder, samt at Likud kræver, at hele højrefløjen følger med.

Lieberman: Samlingsregering er eneste mulighed

Ud over Gantz og Netanyahu er der to nøglepersoner. Den ene er rigsadvokat Avichai Mandelblit, som skal beslutte, om Netanyahu skal retsforfølges. Når den beslutning tages – sandsynligvis inden for få uger – kan det måske sætte skub i noget. For hvad vil Likud gøre, hvis han rent faktisk bliver retsforfulgt? Og vil højrefløjspartierne stadig bakke op?

Den anden nøgleperson er Avigdor Lieberman, hvis parti Yisrael Beiteinu har otte mandater. De peger hverken på den ene eller den anden, men vil kun lægge mandater til en regering med både Likud og Blå og Hvid, hvor Gantz og Netanyahu skiftes til at være premierminister.

Når det gælder diskussionen om, hvem der er skyld i det manglende gennembrud, vælger Lieberman dog side. ”Vi vendte os mod Likud for regeringsforhandlinger og har ikke fået et svar. De er ikke engang villige til at gøre forsøget,” har Lieberman sagt.

 
Valgplakat med Avigdor Lieberman, 2015.

Minimal chance for mindretalsregering

En sidste mulighed, som nævnes, men som ingen rigtig kan se for sig, er en mindretalsregering bestående af Blå og Hvid og de to venstrefløjspartier Arbejderpartiet og Demokratisk Union. De skulle i så fald få støtte fra 10 ud af 13 arabiske mandater samt Yisrael Beiteinu. Men Yisrael Beiteinu lader bestemt ikke til at have nogen som helst intentioner om at skulle samarbejde med araberne, som Lieberman for nylig kaldte ”en femte kolonne”.

De seneste meningsmålinger viser, at hvis der var valg i dag, ville situationen være den samme. Det er med andre ord langtfra sikkert, at et tredje valg vil ændre noget som helst. Det vil muligvis blive endnu et skakparti, der ender med to konger på brættet, men ingen til at vælte dem. Eller endnu et afsnit af en dårlig sæbeopera, der hverken kan finde ud af at slutte eller komme videre. Imens er befolkningen tvunget til at se med – og måske endda deltage for tredje gang på under et år.