Raketter og vold i Gaza – og økonomisk krise på Vestbredden

På en dag, hvor det nye Knesset bliver taget i ed og efter en lang valgkamp kan påbegynde det politiske arbejde, er det krisen i de to palæstinensiske områder, der stjæler de største overskrifter. Både i Gaza, hvor Hamas kontrollerer, og på Vestbredden, hvor Det Palæstinensiske Selvstyre har magten, ulmer uroen.

Nye raketaffyringer

Kort før det israelske valg lykkedes det for Egypten, FN  og Qatar at få arrangereret en våbenhvileaftale mellem Hamas og Israel. Den skulle især forhindre, at der blev affyret raketter fra Gaza mod Israel – og dermed også forhindre de israelske modsvar i form af luftangreb mod Hamasbaser i Gaza.

Men den seneste uges tid har vist, at aftalen er meget skrøbelig. I sidste uge blev der affyret en raket fra Gaza, som dog ikke formåede at passere grænsen til Israel og landede i et øde område i den palæstinensiske enklave. Og sent mandag aften var den så gal igen. Denne gang havde raketten retning nordpå og landede – lidt usædvanligt – i Middelhavet ud for Israels kyst.

Mens Israel plejer at holde Hamas ansvarlig for alle angreb fra Gaza, har IDF, det israelske militær, denne gang sagt, at det er terrorgruppen Islamisk Jihad, der står bag – i et forsøg på at ødelægge våbenhvileaftalen. IDF’s udmelding er en klar opfordring til Hamas om at få kontrol over Islamisk Jihad, der er den næstmest magtfulde terrorgruppe i Gaza. I et tweet på arabisk skrev IDF, at ”Islamisk Jihad forsøger at trække jer ned ad en vej, som ingen har lyst til at gå ned ad”. I stedet for at angribe Hamas, har Israel denne gang valgt at indskrænke den zone ud for kysten, hvor palæstinenserne må fiske.

At Israel ikke kommer med et hårdt militært modsvar, vidner også om, at man vil strække sig relativt langt for at undgå, at konflikten med Hamas blusser op. Samtidig har Netanyahu gjort meget ud af at sige, at Israel er klar til at svare hårdt igen, hvis Israel bliver angrebet.

Ud over raketaffyringerne var der i fredags op mod 7000 palæstinensere, der deltog i demonstrationer langs grænsen til Israel. Ifølge Hamas’ sundhedsministerium blev 60 personer såret. En talsmand for IDF sagde, at flere demonstranter kastede sten og eksplosive genstande mod soldaterne, og at IDF ”svarede igen i overensstemmelse med standarsprocedurerne”.

Tæt på økonomisk kollaps

På Vestbredden er der tale om en økonomisk krig mellem Selvstyrets præsident, Mahmoud Abbas, og Israel. I et stykke tid har det været sådan, at Abbas har nægtet at tage imod skattepenge fra Israel – skattepenge, som tilhører Selvstyret, men som Israel indsamler. Israel har dog besluttet at trække det beløb fra, som til det beløb, Selvstyret hver måned udbetaler til terrorister og deres efterladte. Det har fået Abbas til helt at nægte at tage imod penge fra Israel.

Det beløb, som Israel tilbageholder, svarer til cirka 6 procent af Selvstyrets budget. Sagt på en anden måde: Selvstyret bruger cirka 6 procent af deres penge på at betale de såkaldte martyrers familier samt fængslede terrorister.

Men eftersom Abbas altså slet ikke vil have noget, er det ifølge FN hele 65 procent af Selvstyrets budget, som de lige nu ikke får. Samtidig har USA skåret kraftigt i den økonomiske støtte – også på grund af Selvstyrets støtte til terror.

Konsekvensen er, at Selvstyret angiveligt er på randen af et økonomisk kollaps. Abbas har for nylig selv sagt, at de ansatte i Selvstyret kun vil få 60 procent af deres løn i denne måned.

Palæstinenserne har søgt støtte hos arabiske lande, men har ifølge Abbas ikke fået noget positivt svar.

Den økonomiske krise er selvfølgelig alvorlig for palæstinenserne på Vestbredden. Men set fra et israelsk perspektiv er det også kritisk. Jo værre situationen er på Vestbredden, jo bedre forudsætninger vil Hamas og andre terrorgruppe have for at opildne palæstinenserne – både til modstand mod Selvstyret og til vold og had mod Israel. Hvis Selvstyret kollapser, vil det give uoverskuelige problemer for Israel, som jo har magten i området.

Abbas håber, at hans principielle beslutning om at afvise pengene fra Israel medfører, at Israel til sidste giver efter at frygt for konsekvenserne af et økonomisk kollaps. Israel håber omvendt, at Abbas giver efter af frygt for det samme. Spørgsmålet er altså: Hvem frygter mest, at Det Palæstinensiske Selvstyre kollapser? Hvis ingen er villige til at give sig – og hvis palæstinenserne ikke får hjælp andetsteds fra – kan det meget vel ende med en kaotisk situation på Vestbredden.