Raketter og desperat civilbefolkning øger risiko for krig i Gaza

Siden Donald Trumps anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad er der næsten dagligt blevet affyret raketter fra Gaza mod Israel. I fredags blev en bygning i Shaar Hanegev-regionen ramt af en mortergranat, mens to andre blev opfanget af Israels missilforsvar Iron Dome. Heldigvis er langt de fleste raketter og granater enten blev taget af missilforsvaret eller landet i et øde område. Men det er også sket, at biler og bygninger er blevet ramt.

Raketregnen får igen de israelske kommentatorer til at snakke om risikoen for krig mellem Hamas og Israel – selvom det rent faktisk ikke er Hamas, der står direkte bag affyringerne. Det er derimod mindre salafistiske grupper og Islamisk Jihad, som støttes af Iran. Israel har dog den politik, at de holder Hamas ansvarlige for alle terroraktiviteter, der kommer fra Gaza. Og derfor har Israel fulgt sin almindelige praksis med at svare igen ved at skyde mod Hamas-baser. Det er da også uvist, om Hamas rent faktisk forsøger at stoppe angrebene mod Israel. Eller om de blot ikke er i stand til det.

Faktum er uanset hvad, at hver raket og hvert modsvar øger risikoen for en regulær krig.

 
Hamas' leder i Gaza, Yahya Sinwar, er en nøgleperson, når det gælder risikoen for krig mellem Hamas og Israel. (Foto: Wikimedia)

Gaza kører på pumperne

Et forhold, som også skal tages i betragtning, er den vanskelige økonomiske situation for befolkningen i Gaza. Arbejdsløsheden er meget stor, der er stadig næsten ingen forsyning af elektricitet, og meget af vandet er forurenet. Det skyldes selvfølgelig Hamas’ manglende vilje til at bruge penge på den slags. Men det skyldes også, at Det Palæstinensiske Selvstyre i 2017 reducerede deres betaling af elektricitet til Gaza.

De 45.000 Hamas-ansatte i Gaza har ikke fået løn i to måneder, og af de 60.000, som er ansat af Det Palæstinensiske Selvstyre, er mange blevet pensioneret, og andre er tvunget til at gå ned i løn. Alt dette medfører, at økonomien bliver mindre og mindre. Til Times of Israel siger en borger i Gaza: »Ingen køber i butikkerne, forretninger må lukke, folk har ikke længere noget at miste.«

Den desperate situation øger sandsynligheden for krig. Også Hamas’ nye strategi bidrager til den anspændte situation. Man har blandt andet indledt et mere formelt samarbejde med Iran, og man har frasagt sig det generelle ansvar for Gazastriben. Det skete i forbindelse med forhandlingerne om en forsoningsaftale med Fatah. En aftale, som dog ser ud til at blive en fiasko.

Dilemma for Israel

Set fra et israelsk perspektiv står man i en situation, hvor man kan vælge at svare hårdere og hårdere tilbage på angrebene. Håbet er, at det vil få Hamas til at sætte en stopper for raketterne. Sker dette ikke, vil det dog øge risikoen for krig – hvilket Israel ikke ønsker. Alternativet er at håbe, at raketbygen driver over. Når det kommer til stykket, er det nok i sidste ende mest et spørgsmål om, hvorvidt Hamas ønsker en krig på nuværende tidspunkt.