Raketregn: Hamas vil ikke acceptere, at Israel ikke vil acceptere terrordrager

»Palæstinenserne vil ændre regnestykket,« siger israelerne, mens palæstinenserne anklager Israel for det samme. Og hvad er det så for et regnestykke, der er tale om?

Det er regnestykket, der fortæller, hvilke handlinger der udløser hvilke modsvar.

Og hvilket modsvar er så passende til de hundredvis af brændende drager, som palæstinensere de seneste mange uger har sendt ind over Israel, og som har forårsaget enorme ødelæggelser på afgrøder, natur og dyreliv? Israel lagde ud med at affyre varselsskud over for de personer, som sendte dragerne afsted. Det havde dog ingen effekt. I weekenden, hvor drageflyvningen for alvor tog til, svarede Israel så igen ved at angribe Hamas’ infrastruktur i Gaza. For eksempel ved at ødelægge baser med våben. Man har også angrebet visse Hamasmedlemmers ubemandede biler for at sende et signal om, at man mener det alvorligt.

Tirsdag medførte de mange drager cirka 20 ildebrande i det sydlige Israel nær Gaza. Og i nat svarede Israel ved at angribe tre Hamaslokationer

Raketregn i nat

Israels budskab til Hamas er altså: Vi besvarer drager med luftangreb mod Hamas’ infrastruktur. Og hvis dragestormen fortsætter, er det sandsynligt, at prisen vil blive højere. »Hvis nogen tror, at vi kan fortsætte med daglige brændende drager og ildebrande, tager de fejl,« sagde forsvarsminister Avigdor Lieberman for nylig.

Men det lader til, at Hamas synes, at det er strengt af Israel at reagere sådan på drageflyvningen. I hvert fald responderede terrorgruppen i nat prompte på Israels luftangreb. Cirka 45 raketter og granater blev sendt ind over Israel, hvoraf en håndfuld landede i byområder og beskadigede biler og bygninger. En raket landede ved en børnehave, som det også var tilfældet for nogle uger siden. Syv blev opfanget af Iron Dome-missilforsvaret.

I en udtalelse fra Hamas fremgik det, at man åbenbart mener, at man har ret til at affyre raketter og granater mod Israel som svar på Israels angreb mod Hamaslokationer – som jo altså var en reaktion på de mange terrordrager. En talsperson for gruppen tweetede, at Hamas vil »bestemme reglerne for krigsførelse«, og at »bomber vil blive mødt med bomber«.

Ifølge den logik skulle Israel vel så have sendt drager ind over Gaza i stedet for at bombe Hamas – men det har næppe været en del af det israelske forsvars overvejelser.

Hvem må hvad?

Der findes altså –  i hvert fald periodevis – en form for krigsførelsesregler, hvor Hamas nogenlunde ved, hvordan Israel vil svare igen på for eksempel raketangreb. Nu mener Hamas så ikke, at Israels svar på drageangreb »kan accepteres«. Den letteste løsning på problemet ville selvfølgelig være, at Hamas sørgede for at forhindre, at de israelske marker og dyrelivet bliver ødelagt, og i stedet forsøgte at forbedre livet for de mange mennesker i Gaza, som lider nød. Men det lader heller ikke til at være en del af terrorgruppens overvejelser. Deres march of return-demonstrationer er ved at ebbe ud, og konklusionen er klart, at det har været en fiasko. Nu er det dragerne, der ud over de israelske markbrande skal holde gang i oprørsflammerne hos de trængte borgere i Gaza.

En sidste faktor i det store regnestykke, er de to parters ønske om at undgå krig. Hvor stort er det ønske? Og er det stort nok til at undgå, at den seneste uges voldsomme angreb eskalerer yderligere? Det er det store spørgsmål, som kun tiden (måske den nærmeste fremtid) kan give svar på.