Raketangreb mod Israel fra Gaza markerer et år med ond cyklus

Fredag var en dramatisk dag på grænsen mellem Israel og Gaza. Først var der hele 65.000 mennesker, der deltog i den ugentlige ”March of Return-demonstration” ved grænsehegnet. Ifølge palæstinensiske medier var der 88 tilskadekomne som følge af de israelske soldaters kamp for at forhindre demonstranterne i at trænge igennem hegnet.

Om aftenen fortsatte urolighederne. Ad to omgange blev der sendt raketter fra Gaza ind over det sydlige Israel. Først syv raketter, som alle blev elimineret i luften af Israels forsvarssystem Iron Dome, og lidt senere tre raketter, hvoraf kun den ene blev elimineret. Den ene af de to, der slap igennem, ramte et hus i den sydisraelske by Sderot. Heldigvis befandt husets beboere sig på dette tidspunkt i et nærliggende beskyttelsesrum, og der var således ikke nogen personer, der kom til skade som følge af raketten.

Ambulancevæsnet (Magen David Adom) behandlede en 65-årig kvinde, som var faldet, da hun løb mod beskyttelsesrummet. Flere andre måtte behandles for chok. Denne del er rutinearbejde for ambulancefolkene, når raketterne flyver ind over grænsen, mens sirenerne hyler og borgerne i de byer, der ligger tæt på Gaza, har 15 sekunder til at nå i beskyttelse.

En paramediciner fortalte til Jerusalem Post om sin oplevelse på stedet, hvor huset blev ramt: ”Da jeg ankom til vejen, var der kaos. I nærheden var der adskillige biler, der havde fået smadret ruderne. Beboerne i huset var allerede i beskyttelsesrummet.”

Modangreb mod Hamas

Israels reaktion på angrebet overraskede ingen. Man fulgte den praksis, man har brugt længe, nemlig at holde terrorgruppen Hamas ansvarlig og angribe militære mål. Det israelske modangreb kostede en person livet, mens to kom til skade. Men det lader til, at det ikke var Hamas, der beordrede og gennemførte affyringerne, men derimod Palæstinensisk Islamisk Jihad, som er den næststørste terrororganisation i Gaza.

Den israelske regering vurderer, at kampene er ovre for nu, men man har dog alligevel klargjort Iron Dome til at afværge flere angreb.

Sikkerhedskabinettet holdt møde søndag, og det forlyder i de israelske medier, at man på dette møde (igen) snakkede om at genoptage sin praksis med at myrde terrorledere. Eksempelvis har Israel tidligere uden held forsøgt at myrde Hamaslederen Khaled Mashaal.

Hamas: Uden regering er Israel sårbar

Selvom det efter alt at dømme ikke var Hamas, der stod bag weekendens raket angreb, er det langtfra ensbetydende med, at gruppen ikke lugter blod. Søndag betegnede Hamas’ leder i Gaza, Yahya Sinwar, Israel som værende svag for tiden, fordi landet kun har en midlertidig regering – og har haft det, siden der blev udskrevet valg 24. december 2018.

”De har ikke engang en regering, der kan godkende et budget,” sagde Sinwar og påstod, at de ”heller ikke er i stand til at træffe store strategiske beslutninger”. Hamas vil ifølge Sinwar forsøge at udnytte den uafklarede regeringssituation til at gennemtvinge udlevering af palæstinensiske fanger. Det fremgik dog ikke helt, hvordan de har tænkt sig at gøre det.

Netanyahu, der stadig fungerer som premierminister, selvom han for nylig for anden gang i år måtte opgive at danne regering, udtrykte imidlertid målrettethed og beslutsomhed. ”Vi vil fortsætte med at handle på alle fronter for Israels sikkerhed, både åbent og skjult, til søs, i luften og på landjorden,” sagde han.

For cirka et år siden indgik Israels regering en form for våbenhvileaftale med Hamas, som indebar, at terrorgruppen sørgede for, at der ikke fløj raketter og brændende balloner ind over grænsen. Israel ville til gengæld tillade millioner af dollars fra Qatar at blive transporteret ind i Gaza. Beslutningen fik Yisrael Beiteinu til at forlade regeringen, hvilket var kraftigt medvirkende til, at Netanyahu 24. december 2018 udskrev valg. Flere gange i løbet af det seneste år er våbenhvilen blevet brudt – i form af det mønster, som udspillede sig i weekenden.

For at denne negative cyklus skal standses, kræver det først og fremmest en mere permanent regering, som kan tage nogle store beslutninger om, hvordan Israel skal forholde sig til de evindelige angreb fra Gaza.

Borgerne i det sydlige Israel er mildest talt trætte af at leve med en konstant trussel hængende over hovedet. De mener slet ikke, at Israels regering har gjort nok for at sætte en stopper for angrebene en gang for alle. Dem, som har stemt på Benny Gantz og hans parti Blå og Hvid, håber, at han – hvis han bliver premierminister – kan ændre på tingenes tilstand i området omkring grænsen til Gaza.