Professor boykotter elev som vil tage semester i Israel

På University of Michigan i USA tager ledelsen klart afstand til akademisk boykot af Israel. Det gælder dog ikke en af de ansatte professorer.

John Cheney-Lippold havde ellers lovet en af sine elever, Abigail, at skrive en anbefaling, så hun kunne læse et semester i udlandet, som mange studerende gør. Men inden han fik skrevet anbefalingen, gik det op for ham, at Abigail gerne ville til Israel og studere. Og derfor fortrød Cheney-Lippold sit tilbud og skrev dette til Abigail:

»Jeg er ked af det, men jeg skimmede kun din første e-mail og missede en vigtig detalje. Som du måske ved, vælger mange universitetsafdelinger at boykotte Israel for at støtte palæstinensere i Palæstina. Denne boykot omfatter også det at skrive en anbefaling til elever, der vil studere der. Det skulle jeg have fortalt dig tidligere, og det beklager jeg. Men af disse politiske grunde må jeg trække mit tilbud om at skrive et brev tilbage.«

Ledelsen er imod boykot

Når professoren skriver, at nogle fakulteter deltager i akademisk boykot af Israel, så gælder det faktisk ikke hans egen arbejdsplads. University of Michigan er nemlig imod denne praksis. Det kom frem sidste år, hvor ledelsen afviste en resolution, der opfordrede til boykot af Israel. Resolutionen blev ellers vedtaget i universitetets studenterråd og blev sendt videre til ledelsen. Den indeholdt blandt andet en opfordring om, at universitetet skulle annullere sine investeringer i især tre firmaer, der samarbejder med Israel.

Også i denne sag om studieanbefalingen er ledelsen tydelig. I går udtrykte man ”skuffelse over, at en ansat på fakultetet lader sine politiske synspunkter begrænse den støtte, som vedkommende ellers var villig til at give eleverne”. Det blev også slået fast, at man ”gentagne gange har modsat sig boykot af israelske uddannelsesinstitutioner”.

Politisk kamp på universiteter

De amerikanske uddannelsesinstitutioner er en af de scener, hvor boykotkampen i høj grad udkæmpes. Mange steder forsøger studenterforeninger at få vedtaget en såkaldt akademisk boykot. Det kan som sagt være i form af ikke at investere i firmaer, der har relation til Israel. Men det kan altså også være ved at boykotte elever, der vil tage et semester på eksempelvis Det Hebraiske Universitet eller en af de øvrige uddannelsesinstitutioner i Israel.

Om BDS

Boykotbevægelsen, som også kaldes BDS (boycot, divestment, sanctions), slår især på, at Israel skulle være et apartheidsystem, og man sammenligner sig med den bevægelse, der bekæmpede apartheid i Sydafrika. Påstanden om apartheid er dog en stor løgn. Arabere, der har israelsk statsborgerskab, nyder de sammen rettigheder som jødiske statsborgere og har mange flere muligheder, end de ville have i de palæstinensiske områder.

BDS blev startet i 2005 af en række palæstinensiske organisationer. Det er især i Vesteuropa og USA, at bevægelsen har medvind og af og til lykkes med at presse eksempelvis sangere til ikke at optræde i Israel.

Kritikere af BDS vil mene, at bevægelsen grundlæggende er imod staten Israels ret til at eksistere, fordi BDS mener, at de cirka fem millioner palæstinensere, som af FN betragtes som flygtninge, skal have ret til at vende tilbage til Israel. Noget, som vil betyde staten Israels endeligt.

Kritikere vil også pege på, at bevægelsens metoder minder om nazisternes boykot af jødiske forretninger under Anden Verdenskrig.

Faktisk har boykot af Israel i flere tilfælde ført til, at palæstinensere på Vestbredden har mistet deres job, fordi israelske fabrikker og arbejdspladser har måttet flytte. Ikke desto mindre gør Israel en stor indsats for at bekæmpe BDS. Det er især de israelske ambassadører rundtom i verden, der gør en stor indsats for at overtale de lokale myndigheder til ikke at gå med på BDS’s løgne og hadkampagne, der på ingen måde fremmer forsoning og fred.