Presset premierminister lægger op til nyvalg

Tiden er ved at løbe ud for Benjamin Netanyahu. Onsdag er hans deadline for at samle et flertal til en regering. Og lige nu tyder meget på, at det ikke vil lykkes for ham.

Det tog Likud i går konsekvensen af og initierede en afstemning om at opløse Knesset og udskrive valg på ny. Allerede mandag eftermiddag forventes den første ud af tre behandlinger af forslaget at blive vedtaget. Men inden tredje afstemning kan der nå at ske ting og sager.

Det store spørgsmålet er naturligvis, om det for Likuds vedkommende mest af alt handler om at lægge pres på de partier, der ikke kan blive enige om grundlaget for en ny regering, nemlig de to ultraortodokse partier Shas og UTJ på en ene side og det sekulære parti Yisrael Beiteinu på den anden side. Det er et helt bestemt lovforslag, som de ikke kan blive enige om: loven om militærfritagelse for ultraortodokse.

Der ligger et lovforslag fra den sidste regering, som de ultraortodokse angiveligt havde sagt ja til. Men nu kræver de efter sigende, at den ændres, således at flere ultraortodokse kan blive fritaget fra militærtjeneste. Det vil Yisrael Beiteinu dog ikke gå med til. Sagen er dog den, at partiet kun har 5 mandater, mens de to religiøse partier tilsammen har 16 – og derfor mener partier på højrefløjen, at det er Beiteinu, der burde  rykke sig. Men det vil de altså ikke.

Problemet for Netanyahu er, at han uden Yisrael Beiteinus støtte kun har 60 ud af 120 mandater – og dermed ikke et flertal.

Hvem frygter et nyvalg?

Hvis man skal gætte på, om det rent faktisk ender med et nyvalg, må man se på, hvor stor interesse partierne har i de forskellige scenarier.

Set fra Netanyahus vinkel er et nyvalg ikke nødvendigvis en katastrofe. Selvfølgelig vil det indebære en risiko for, at han får et dårligere valg, og at oppositionspartierne går frem. Og måske vil de mislykkede forhandlinger få nogle vælgere til at kigge andre veje når de for anden gang inden for få måneder skal stemme. Samtidig har han også noget at vinde. For hvis han kan øge sit flertal bare en smule, kan han måske undgå at være afhængig af Yisrael Beiteinu, hvis leder, Avigdor Lieberman, han helst vil undgå at samarbejde med. Så sent som i november forlod Lieberman Netanyahus regering, og Netanyahu føler ikke, at han kan stole på ham.

De ultraortodokse partier fik et rigtig godt valg og må siges at have en del at tabe ved et nyvalg. Det samme gælder sådan set også Yisrael Beiteinu og Lieberman. De har 5 mandater og lå i nogle meningsmålinger under spærregrænsen. Et nyvalg kan koste dem pladsen i Knesset, hvis nogle af partiets vælgere reagerer negativt på partiets taktik i regeringsforhandlingerne. Ikke desto mindre er Lieberman kendt som en person, der ikke er bange for at gå hele vejen. Han er ikke typen, der bukker under for pres – heller ikke hvis det koster noget for ham selv. Og det er Lieberman, der skal flytte sig, hvis parterne skal nå til enighed, tyder det på. Det højtstående Likudmedlem Zeev Elkin beskyldte søndag Lieberman for at have ført sine vælgere bag lyset ved at sige inden valget, at han ville gå med i en højreregering, men »når tiden er inde til at samle sådan en, så kommer han med et krav, som han ved vil gøre det umuligt«.

Lieberman sagde selv i dag, mandag, umiddelbart inden afstemningen for at opløse Knesset: "Vi har gjort det klart, at vi ikke vil gå på kompromis med vores værdier. Vi har været meget tydelige, men Likud at skabe en narativ om personlig hævn gennem sin propagandamaskine."

Hvis forhandlingerne mislykkes, er det mest sandsynlige, at der bliver et nyt valg. Der kan det også ske det, at præsident Rivlin giver Benny Gantz fra partiet Blå og Hvid muligheden for at danne en regering. Det er dog yderst svært at se, hvordan det skulle lykkes for ham, da det vil kræve både de arabiske partier samt et eller to højrefløjspartier. Før valget var der også snak om en regering med både Likud og Blå og Hvid. Men den mulighed lader også til at være skrinlagt.

 
Avigdor Lieberman (t.h.) fra Yisrael Beiteinu har givet Netanyahu nogle besværlige uger med mislykkede regeringsforhandlinger. Onsdag rinder tiden ud. (Foto: GPO)

Alt kan ske i israelsk politik

De israelske kommentatorer er en anelse bange for at komme med alt for skråsikre  forudsigelser. Times of Israel citerer dog en »politisk insider med kendskab til forhandlingerne« for at sige, at »der er 95 procent chance for, at en regering kommer på plads«. Insideren tilføjer dog: »Men det her er israelsk politik, og alt kan ske«.

En ting, der er sikkert, er, at den politikerlede, som mange israelere følte under valgkampen, ikke bliver mindre af disse forhandlinger, som i manges øjne handler mere om politikernes personlige ambitioner, end om hvad der er bedst for staten Israel.