Præsidentens kompromisforslag og advarsel om borgerkrig blev afvist af Netanyahu

Demonstrationerne fortsætter i Israels gader torsdag, efter at præsident Isaac Herzog onsdag aften holdt en tale, hvor han præsenterede et forslag til et kompromis, når det gælder regeringens reform af Højesteret. Han kaldte det selv »en gylden vej«.

Forslaget blev af flere set som et sidste forsøg på at få regeringen og oppositionen til at sætte sig ved forhandlingsbordet. Det er begge parter egentlig interesserede i, men oppositionen kræver, at regeringen sætter reformen på pause, mens der diskuteres – og det nægter regeringen. Justitsminister Yariv Levin siger, at han agter at få vedtaget alle lovene inden påske.

Premierminister Benjamin Netanyahu brugte ikke lang tid på at overveje præsidentens udspil – han har allerede afvist det blankt. Det gjorde tilsyneladende ikke indtryk på ham, at Herzog i sin tale onsdag sagde, at »Israel er på kanten af borgerkrig«

Demonstranter på gaden i Tel Aviv. (Foto: Daniel Boel Nielsen)

Præsidentens kompromiser

Her er nogle af de mest centrale forslag i præsidentens udspil:

• Når det gælder udvælgelsen af nye højesteretsdommere, vil de dommere, som sidder med i udvælgelseskomiteen, ikke længere kunne nedlægge veto mod en ny dommer (dette svarer til regeringens plan). Til gengæld får regeringen ifølge Herzogs forslag ikke flertal i komiteen – hvilket ville blive tilfældet, hvis regeringen gennemfører sin plan uden kompromis.
• Som regeringen ønsker, skal Højesteret fremover ikke kunne pille ved Israels basislove. Men samtidig skal de ikke være helt så lette at ændre for politikerne, som regeringen ønsker. Herzog foreslår, at en (ændring af) basislov skal kunne vedtages med fire afstemninger (i stedet for tre) og med krav om et flertal på 80 ud af 120 ved den fjerde afstemning.
• Hvis Højesteret skal tilbagerulle en lov, skal 11 af domstolens 15 dommere være med i beslutningen. 8 af disse 11 skal stemme for en tilbagerulning. Regeringen har lagt op til, at det skal kræve enstemmighed blandt alle 15 dommere, hvis Højesteret skal tilbagerulle en lov.
• Ministre skal ifølge Herzog ikke selv kunne udpege deres juridiske rådgivere (hvis råd, ministrene er forpligtet til at følge). Det er ellers regeringens plan, at ministre selv skal kunne vælge. Til gengæld åbner Herzog for, at en minister kan få en ny rådgiver, hvis de to har et dårligt samarbejde gennem en længere periode.

”Eskalerende modstand”

Afvisningen af Herzogs plan har gjort, at israelerne demonstrerer over hele landet torsdag. Dem, der planlægger demonstrationerne, har kaldt torsdagen for ”en dag for eskalerende modstand” (termen fungerer muligvis bedre på hebraisk).

I Tel Aviv har demonstranter to gange spærret Ayalon Highway, som er en af byens hovedfærdselsårer.

En person, som var træt af at blive forsinket af demonstranterne, steg ud af sin bil og brugte peberspray mod tilfældige demonstranter. Den hændelse har oppositionsleder Yair Lapid brugt til at anklage regeringen for at være skyld i vold mod uskyldige demonstranter. Torsdag aften vil han og de øvrige partiledere i oppositionen komme med en fælles udtalelse.

Situationen i Israel er meget alvorlig og bekymrende. Regeringen nægter at bøje sig for befolkningens utilfredshed, som ser ud til at vokse dag for dag.

Det er meget sigende, at selv den højreorienterede tænketank Kohelet Policy Forum, som for nogle måneder siden bakkede regering op og endda var med til at formulere det ideologiske grundlag for reformen, nu har trukket i land. Kohelet Forum taler nu imod reformen i den yderligtgående version, som regeringen agter at gennemføre. Også de ønsker et kompromis.

Men indtil videre tyder det altså ikke på, at den udbredte utilfredshed får regeringen til at overveje tingene en ekstra gang.