Politisk strid præger både mindedag og 75-årsdag
Det er to helt særlige døgn, som Israel indledte mandag aften og afslutter onsdag ved solnedgang. To døgn præget af henholdsvis sorg og glæde.
Mandag aften begyndte den årlige mindedag for de faldne soldater og ofre for terror. Man mindes ikke kun dem, der er døde i løbet af det seneste år, men alle dem, som har mistet livet i kamp eller som følge af terror siden statens oprettelse.
Dagen blev desværre præget af et terrorangreb på Vestbredden, hvor der fra en forbikørende bil blev affyret skud mod en gruppe løbere, der deltog i et løb til minde for de faldne. Heldigvis var der ingen, der blev alvorligt såret, men en ung mand blev ramt i hånden.
Dagen før mindedagen – det vil sige i mandags – var der et terrorangreb i Jerusalem, hvor en terrorist pløjede sin bil ind i en gruppe mennesker ved Mahane Yehuda-markedet. Fem personer blev såret. En 80-årig mand er stadig i kritisk tilstand. Gerningsmanden var en 39-årig palæstinensisk familiefar – som angiveligt var psykisk syg.
I sin mindetale ved en ceremoni mandag aften sagde premierminister Netanyahu, at Israel vil reagere på terror »ved at øge grebet om vores hjemland, ved at fortsætte med at bygge«. Med det mener han sandsynligvis, at Israel vil udvide bosættelser og godkende nye bosættelser – noget, som er en del af den nye regerings politik.
Traditionen tro offentliggør Israels Centrale Statistikbureau hvert år tabstal. Siden statens oprettelse for 75 år siden har 24.213 personer i sikkerhedsstyrkerne mistet livet. 4255 er blevet dræbt i terrorangreb.
På mindedagen for de faldne soldater og terrorofre er der to minutters stilhed i hele landet. (Foto: Ruben Bernhard)
Verbale og fysiske sammenstød ved mindehøjtideligheder
Årets mindedag blev i høj grad præget af den politiske strid, som de seneste måneder har fyldt alle overskrifter i landet. En strid, som handler om regeringens omfattende retsreform. Meningsmålinger viser, at cirka 20 procent af alle israelere har været på gaden for at demonstrere imod den.
Mange medlemmer af regeringspartierne valgte at blive væk fra ceremonier for ikke at være årsag til optøjer. Flere arrangører havde da også bedt regeringsmedlemmer om at blive væk, fordi deres tilstedeværelse kunne provokere nogle af de sørgende, som kom for at mindes deres afdøde.
En af dem, der ikke fulgte den opfordring, var den kontroversielle minister for national sikkerhed, Itamar Ben Gvir. Ikke nok med at han dukkede op – han valgte også at holde tale ved en ceremoni på en begravelsesplads i Beersheba. På grund af den store sikkerhed omkring ham måtte et område spærres af, så nogle af gravene også blev spærret af. Det skabte stor vrede hos en af de fremmødte, som ikke kunne komme hen til sin brors grav. Da han råbte mod vagterne, var der en anden af de fremmødte, der råbte tilbage og kaldte ham »venstreorienteret« (ment nedladende). Situationen eskalerede, og det endte i håndgemæng og skubberi mellem sørgende og sikkerhedsvagter.
Under Ben Gvirs tale blev der råbt mishagsytringer mod ham. En råbte »forsvind terrorist«. Men en anden råbte »vi elsker dig, Ben Gvir«.
Efter ceremonien var der igen mindre sammenstød uden for begravelsespladsen. En kvinde råbte »jeg er højrefløj«, hvorefter der blev kastet en åben vandflaske efter hende.
Lederen af den organisation, der arrangerede ceremonien, kom efterfølgende med en voldsom kritik af Ben Gvir for at have været skyld i at ophidse nogle af de fremmødte med sin blotte tilstedeværelse. (Det fremgår ikke, hvorfor han som arrangøre ikke kunne forhindre Ben Gvir i at deltage).
Den tidligere forsvarsminister Benny Gantz, som er en af oppositionens ledere, kaldte det »den mest triste mindedag nogensinde«.
Israel fylder 75
Mindedagen blev ved solnedgang tirsdag afløst af Uafhængighedsdagen. Tirsdag aften og onsdag fejrer staten Israel så sit 75-årsjubilæum. Det sker med flyparade, festtaler og familieudflugter.
Også Uafhængighedsdagen bliver dog præget af den politiske uro. For eksempel valgte oppositionens leder, Yair Lapid, at udeblive fra den officielle ceremoni på Herzlbjerget i Jerusalem. Det havde han flere årsager til.
Helt overordnet skyldes det retsreformen, som regeringen stadig forventer at gennemføre, selvom Netanyahu for cirka en måned siden satte processen på pause. En anden årsag er, at transportminister Miri Regev, som havde ansvaret for den tv-transmitterede ceremoni, havde valgt at optage det, da ceremonien blev øvet. Hun frygtede, at ceremonien ville blive afbrudt af demonstranter, og i det tilfælde var det hendes plan at sætte optagelsen på, så de mange tv-seere ikke kunne se demonstranterne.
Ceremonien gik dog som planlagt. Dog var der samtidig demonstrationer både tæt på Herzlbjerget samt på Kaplan Street i Tel Aviv, hvor titusindvis deltog.
Netanyahu holdt jubilæumstale om vigtigheden af at stå sammen som folk. Han mindede om, hvordan alle Israels succeser og mirakler var blevet opnået gennem sammenhold. Det lader dog ikke til, at det er et budskab, der imponerer hans modstandere. Der er da heller ikke noget i hans retorik, der antyder, at Netanyahu selv vil være villig til at flytte sig synderligt, når det gælder retsreformen. Lige nu er præsident Isaac Herzog leder for nogle forhandlinger mellem regeringen og oppositionen. Det virker dog usandsynligt, at Netanyahu kan tilfredsstille både sine støttepartier, som ønsker reformen gennemført i sin mest ekstreme form, og de hundredtusindvis af demonstranter og oppositionen, der kræver store ændringer i reformudspillet.
46 procent af verdens jøder bor i Israel
Traditionen tro er der i forbindelse med Uafhængighedsdagen blevet offentliggjort tal for udviklingen i Israels befolkning siden sidste Uafhængighedsdag.
Det seneste år er der født cirka 183.000 børn i Israel. 79.000 er immigreret til landet, mens 51.000 er døde. Det bringer det samlede befolkningstal op på 9.727.000 mennesker. Af dem er 7.145.000 jøder – svarende til 73,5 procent. 21 procent er arabere. Det betyder, at 46 procent af alle verdens jøder nu bor i Israel (det talt gjaldt ved udgangen af 2021).
Stort tillykke til staten Israel med de 75 år!