Palæstinensiske ledere er bekymrede over muslimske landes "normalisering" med Israel

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har i mange år forsøgt at overbevise sin befolkning om, at han er manden, der kan skabe gode og stærke relationer til muslimske lande. Om han har ret i sin påstand, er i høj grad et spørgsmål om, hvad man vurderer relationerne ud fra.

Hvis man vurderer ud fra antallet af besøg og møder med højtstående repræsentanter fra disse traditionelt set fjendtlige lande, så er der måske noget om snakken. Netanyahu har nemlig besøgt mange lande, som tidligere israelske ledere ikke har været på talefod med.

Det seneste eksempel på det er det afrikanske land Chad, hvis præsident, Idriss Deby, besøgte Jerusalem i søndags og sagde, at han ønsker at genetablere landets diplomatiske forbindelse til Israel. Og i sidste måned besøgte Netanyahu Oman.

I forbindelse med søndagens besøg fra Chad sagde Netanyahu, at ”der vil komme lignende besøg fra arabiske lande meget snart”. Og rygterne går på, at lande som Sudan, Bahrain og Saudi-Arabien står til i nogen grad at normalisere deres forhold til Israel. Det samme kan være tilfældet for Niger og Mali.

Hvis man derimod måler Netanyahus succes ud fra de seneste afstemninger i FN, kan der dog være grund til skepsis. Her stemmer de nævnte lande nemlig stadig for de mange resolutioner, som fordømmer Israel.

 
Netanyahu sammen med Rwandas præsident. De to lande overvejer angiveligt at udveksle ambassader i nær fremtid. Den største religion i Rwanda er kristendommen. (Foto: GPO/Kobi Gideon)

Bekymring hos Selvstyret

En god indikator for, hvor stor succes Netanyahu har, kan være graden af bekymring hos de palæstinensiske ledere, som ikke ønsker, at muslimske lande skal normalisere deres forhold til Israel.

En seniorrådgiver for Mahmoud Abbas (præsidenten for Det Palæstinensiske Selvstyre) fortalte i mandags den israelske avis Haaretz, at man vil indkalde Den Arabiske Liga og Organisationen for Islamisk Samarbejde til et hastemøde om udviklingen, som altså bekymrer de palæstinensiske ledere.

”Der er et antal arabiske og islamiske resolutioner og erklæringer, som tydeligt siger, at der ikke vil blive nogen normalisering med Israel uden en løsning på det palæstinensiske problem baseret på Det Arabiske Fredsinitiativ,” sagde Nabil Shaath til Haaretz. Han vil konfrontere de muslimske lande med de resolutioner, som altså forbyder normalisering. Han siger, at den seneste udvikling har ”rejst visse spørgsmål” og er ”bekymrende”. Ifølge Shaath skyldes udviklingen blandt andet, at USA forsøger at isolere palæstinenserne ved at opfordre muslimske lande til at have dialog med Israel. Mange mener, at det netop er amerikanernes strategi at isolere palæstinenserne og på den måde presse dem til en form for fredsaftale med Israel.

Spørger man Netanyahu, er der en naturlig forklaring på udviklingen i forholdet til især de arabiske og afrikanske. For det første har Israel det til fælles med mange sunniarabiske lande, at de frygter Iran. For det andet er mange interesseret i at samarbejde med Israel, fordi landet er langt fremme med viden og teknologi inden for blandt andet sikkerhed.

For den israelske premierminister handler dette dels om at sikre Israel en stærk position i det internationale samfund. ”Vi tror på fred ud fra styrke,” sagde han mandag. Men det handler også om at vinde det næste parlamentsvalg, som skal finde sted senest om et år, men muligvis allerede i maj. Her er hans stærkeste kort netop Israels sikkerhed og landets position internationalt. Derfor vil vi sandsynligvis se Netanyahu besøge mange ”nye venner” i de kommende måneder.