Påstået BDS-aktivist tilbageholdes på tredje uge

Siden 2. oktober har den 22-årige amerikaner Lara Alqasem været tilbageholdt i Ben Gurion-lufthavnen i Tel Aviv.

Hun rejste til Israel for at studere et semester på Det Hebraiske Universitet i Jerusalem, hvor hun var blevet optaget på et fag om menneskerettigheder. På det israelske konsulat i Miami havde hun fået visum til at rejse ind i landet.

Men da Lara Alqasem ankom til Ben Gurion, kom hun ikke videre. I grænsekontrollen kom det nemlig frem, at hun har en fortid som leder af en gruppe på Florida Universitet, der har arbejdet for boykot af Israel. Gruppen hedder »Studenter for retfærdighed i Palæstina«. Hun har selvindrømmet at have været leder af gruppen – men der er tvivl om, hvor længe.

Ved ankomsten fik hun at vide, at hun kunne rejse tilbage til USA. Men det ville hun ikke. Hun appellerede beslutningen til magistratet i Tel Aviv og senere byretten. Begge steder blev appellen afvist. I dag finder der så en høring sted i Højesteret, som altså skal beslutte, om den unge pige må komme ind i Israel, eller om hun udgør en trussel mod staten Israel og ønsker at modarbejde den. Vurderer retten, at det er tilfældet, har de juridisk grundlag for at sende hende hjem. Sidste år vedtog Israel nemlig en lov, som siger, at boykotaktivister med forbindelse til boykotgruppen BDS kan afvises, da de direkte modarbejder staten. Siden da er adskillige personer blevet nægtet indrejse, fordi de har forbindelse til en af de organisationer, som står på regeringens liste, og som støtter boykot af Israel.

Det er dog første gang, at en person er blevet afvist og så efterfølgende har opholdt sig så længe i lufthavnen.

»Sætter barren for lavt«

Alqasems advokat har i dag argumenteret for, hvorfor hans klient bør få lov at rejse ind. Han har især slået på disse argumenter.

1: Hvis Lara Alqasem ikke må rejse ind, vil Israel skulle afvise rigtig mange mennesker, som er kritiske over for Israel. Hun er nemlig ikke nogen højtstående leder inden for BDS og har i dag ikke nogen direkte forbindelse til gruppen. Det vil sætte barren for lavt med hensyn til, hvem man bør afvise af politiske grunde.

2: Hvis Alqasem virkelig ville boykotte Israel, er det selvmodsigende at søge ind på Det Hebraiske Universitet. Meget tyder altså på, at hun ikke (længere) sympatiserer med BDS.

3: Det bør være sværere at afvise en person, som allerede har fået visa, end en person, som ikke har det ved ankomsten.

Regeringen – nærmere betegnet Ministeriet for Strategiske Anliggender – mener, at Alqasem kan bruge sit ophold i Israel til netop at modarbejde staten, hvilket den gruppe, hun har været leder for, altså støtter.

»Retfærdigt men uklogt«

Mange har kritiseret regeringen for at tilbageholde den 22-årige amerikaner, som i øvrigt har palæstinensiske rødder.

Flere peger på, at Israel muligvis har juridisk grundlag for det, men at det ikke desto mindre gør mere skade end gavn. Det argument fremfører blandt andet Israels viceudenrigsminister Tzipi Hotovely, som normalvis ikke ville forsvare personer som Lara Alqasem.

Og i Huffington Post skriver Sarah McLaughlin i en kronik, at »ved at afvise Alqasem for hendes politiske synspunkter har Israel ikke vist, at hun tager fejl, men kun at man ikke værdsætter den frie udveksling af holdninger. (...) Israels forsøg på at beskytte sig selv mod kritikere har givet bagslag.«

Nogenlunde samme perspektiv finder man i Susan Rolefs kronik i Jerusalem Post. Altså at Israel tiltrækker sig endnu mere kritik og modvilje ved at boykotte dem, der er imod Israel. Og at man undertrykker ytringsfriheden og friheden til at være uenig med regeringen.

Det, som retten skal vurdere, er, om Alqasem (stadig) udgør en trussel for staten. Hun har selv indrømmet, at hun var leder af den omtalte gruppe, som støttede boykot, men har også sagt, at hun ikke støtter boykot i dag.

BDS er alvorligt

Mens der altså er tvivl om, hvorvidt den 22-årige pige på nogen måde udgør en trussel, og om hun har tænkt sig at arbejde for boykot, mens hun (potentielt) er i landet, er der ikke nogen tvivl om, at BDS i sig selv er noget, som man i Israel tager meget alvorligt. Det vidner loven fra sidste år da også om.

Hvis BDS for alvor får succes med deres opfordring til kulturel, akademisk og økonomisk boykot af Israel, kan det få store økonomiske og politiske konsekvenser. BDS forsøger med sin retorik at fremstille Israel som et apartheidstyre på linje med det i Sydafrika i sidste halvdel af 1900-tallet. Denne løgnagtige fremstilling kan, hvis den vinder indpas, volde stor skade på Israel.

Det er den grundlæggende forklaring på, at man tager BDS alvorligt.

BDS blev oprettet af palæstinensere i 2005. En af gruppens mest kendt og fremtrædende personer er sangeren Roger Waters, som forsøger at presse musikere til ikke at optræde i Israel. Og hvis de ikke makker ret, bliver de beskyldt for at støtte den israelske regering og på den måde medvirke til alt det, som BDS mener, at Israel er skyldig i.