USA: Overvældende flertal for resolution mod boykotbevægelse

Er stort flertal af de amerikanske politikere i Repræsentanternes Hus vedtog tirsdag en resolution, som fordømmer boykotbevægelsen BDS. 398 stemte for resolutionen, mens blot 17 stemte imod og 5 udeblev.

I den vedtagne tekst, som dog ikke er juridisk bindende, stod der blandt andet, at man ”modsætter sig den globale BDS-bevægelse mod Israel, herunder forsøg på at ramme amerikanske firmaer med lovlige kommercielle aktiviteter, samt alle forsøg på at delegitimere staten Israel.” Der står også, at BDS ”underminerer muligheden for en forhandlet løsning på Israel-Palæstina-konflikten ved at kræve indrømmelser udelukkende fra den ene part og ved at opmuntre palæstinenserne til at afvise forhandlinger”.

 
BDS underminerer mulighed for løsning på konflikt, siger ny resolution. (Foto: Takver/Wikimedia)

Overraskende stort flertal

Det var forventet, at mere end 16 demokrater ville stemme imod. Ud over de 16 demokrater stemte en enkelt republikaner imod. Dermed udløste afstemningen ikke den uenighed i det demokratiske parti, som nogle havde frygtet.

Den jødisk-amerikanske lobbygruppe AIPAC udtrykte stor glæde over vedtagelsen, fordi den ”sender et stærkt budskab om, at Repræsentanternes Hus afviser diskriminering af den jødiske stat”.

Tlaib sammenligner med boykot af nazister og Sydafrika

Det var ikke så overraskende, at det nyvalgte demokratiske medlem Rashida Tlaib, der som det første medlem af Huset har palæstinensiske rødder, var blandt dem, som stemte imod. Sammen med kollegaen Ilhan Omar har Rashida Tlaib markeret sig med kritiske udtalelser om Israel.

I debatten om resolutionen argumenterede Tlaib ved at sige, at der var tale om et brud på ytringsfriheden. Hun mener altså, at BDS’ forsøg på at boykotte Israel er forsvaret af lovgivning om ytringsfrihed. Daniel Pomerantz fra mediet Honestreporting argumenterer i denne artikel for, at ”et privat forsøg på at boykotte et andet land” ikke er et spørgsmål om ytringsfrihed og ikke er beskyttet af USA’s forfatning, som Tlaib påstår.

Pomerantz mener blandt andet, at det kun er staten, der må implementere en boykot mod et andet land. På samme måde som private ikke må erklære krig mod et andet land, må private heller ikke erklære boykot mod et andet land, siger Pomerantz. Han påpeger, at det sted i USA’s forfatning, som handler om boykot, er et afsnit om krig. ”Forfatterne forstod altså boykot som et krigsmiddel” – og altså som et statsligt anliggende, siger Pomerantz. Han mener desuden ikke, at boykot kan kaldes ”en ytring”.

Rashida Tlaib ser altså anderledes på det spørgsmål. Hun sammenlignede endda BDS-bevægelsens boykotkamp mod Israel med amerikanernes boykot af nazister under Anden Verdenskrig og med boykot af apartheidstyret i Sydafrika. På samme måde, sagde hun, er der brug for boykot af ”den israelske stats racistiske politik”.

Bon Jovi gennemfører koncert trods 5000 breve

Mange i Israel ser BDS som en bevægelse, der kæmper imod Israels har ret til at eksistere – hvilket flere af bevægelsens ledere har givet udtryk for. BDS påstår dog at være en fredelig bevægelse, der kun kæmper imod Israels tilstedeværelse på Vestbredden.

Et nyligt eksempel på BDS’ aktivitet er sangeren Bon Jovis koncert i Tel Aviv i aften. Ifølge hans manager har Bon Jovi modtaget mere end 5000 breve fra BDS-tilhængere, der vil presse ham til at aflyse koncerten. Men Bon Jovi er ikke i tvivl: ”Jeg valgte Israel, jeg kommer, og ingen kan aflyse mit show”, sagde han ifølge manageren.