Overblik: Sådan stiller partierne op 17. september

Partier og personer går sammen på kryds og tværs i nye alliancer, der skal sikre de israelske politikere en plads i Knesset efter valget 17. september. Der været gang i den helt store rotation, og forskellige rygter har svirret.

Men i går kom så endelig partiernes deadline for at indlevere listerne over, hvilke partier der stiller op sammen, og hvilke personer der stiller op – og i hvilken rækkefølge – på de forskellige lister. I Israel stemmer man ikke personligt. Så hvis et parti får fem mandater, er det de fem øverste på partiets liste, der kommer ind.

Her får du overblikket over, hvordan den store kabale endte ud. I alt 32 partier stiller op, men her vil vi kun gennemgå dem, der har en realistisk chance for at komme over spærregrænsen på 3,25 procent. Vi starter med de (forventet) største partier/alliancer først:

Likud:

Netanyahus parti står til at få omkring 30 mandater. Partiet har slået sig sammen med midterpartiet Kulanu, hvis leder Moshe Kahlon er finansminister. Derudover har Netanyahu været særdeles involveret i partikabalen på højrefløjen, da han er interesseret i så lidt stemmespild som muligt. Han har dog ikke helt fået det, som han ville have det – se mere længere nede i artiklen.

Blå og Hvid:

Netanyahus modstander Benny Gantz er leder af partiet Blå og Hvid, som blev stiftet først på året. Det er en sammenslutning af Yair Lapids parti, Yesh Atid, og så tre tidligere IDF-chefer: Benny Gantz, Moshe Ya’alon og Gabi Ashkenazi. Gantz er den direkte modkandidat til Netanyahu, og partiet står til 29 mandater.

Forenet Højre:

Her skal man holde tungen lige i munden. Der er tale om en spritny alliance mellem Det Nye Højre (Ayelet Shaked), Det Jødiske Hjem (Rafi Peretz) og National Union (Bezalel Smotrich). Ved valget i april var de to sidstnævnte gået sammen i alliancen Forenede Højrepartier (sammen med Otzma Yehudit). Her kom Det Nye Højre (hvis to ledere Ayelet Shaked og Naftali Bennet er tidligere ledere af Det Jødiske Hjem) ikke over spærregrænsen. Til trods for det er det netop Ayelet Shaked, der er den øverste leder af denne nystiftede alliance – som altså ikke skal forveksles med Forenede Højrepartier, selvom der er vist overlap. Netanyahu har haft et stort ønske om, at også det kontroversielle parti Otzma Yehudit skulle være en del af alliancen. Den primære grund til, at de ikke er det, er, at Otzma Yehudit ønsker højere placeringer på den prioriterede liste over kandidater. Ayelet Shaked har tilbudt plads nr. 8 og 13, men det er Otzma Yehudit ikke tilfredse med.

At Otzma ikke er en del af Forenet Højre, kan meget vel gøre, at alliancen får flere stemmer, end den ellers ville få - fordi Otzma skræmmer mange væk - for eksempel over til Likud. Men det kan samtidig få den konsekvens, at højrefløjen samlet set får færre stemmer, fordi stemmerne på Otzma blive spildt. Begge dele kan forklare Netanyahus indblanding. Forenet Højre står til at få 11 mandater.

Arabisk Fællesliste:

Her er alt tilbage ved det gamle. Efter at de fire arabiske partier ved valget i april stillede op to og to (Hadash-Taal og Raam-Balad), stiller de nu op som en enhed, som det også var tilfælde ved valget i 2015. Den arabiske liste peger officielt ikke på nogen premierministerkandidat. Men når analytikere laver det endelige regnestykke, tæller de dem som regel med som Gantz-støtter – og altså som en del af den såkaldte centrum-venstre-fløj. De står til 11 mandater.

Yisrael Beiteinu:

Avigdor Lieberman og hans parti er skyld i, at Netanyahu ikke kunne danne regering efter valget i april. Og det har givet ham endnu større opbakning i befolkningen. Lieberman har sagt, at han vil kæmpe for en enhedsregering bestående af Likud, Blå og Hvid og hans eget parti. Hans primære mål er på den måde at holde de religiøse partier uden for indflydelse. Yisrael Beiteinu betegnes som et sekulært højrefløjsparti. Lige nu er der intet, der tyder på, at hverken Gantz eller Netanyahu kan samle et flertal uden støtte fra Yisrael Beiteinu, som står til 11 mandater. De fik blot 5 i april. Partiet er et af de få, der ikke indgår i en alliance med andre partier.

Demokratisk Union:

Endnu en nyoprettet alliance. Primus motor er venstrefløjspartiet Meretz, hvis nyvalgte leder Nitzan Horowitz også er leder af alliancen. De to andre frontfigurer er den tidligere premierminister Ehud Barak samt Stav Shaffir, som netop har forladt Arbejderpartiet. Meretz fik kun 4 mandater i april, men med støtten fra Barak og Shaffir står Demokratisk Union nu til 9 mandater.

Forenet Torajødedom:

Det ultraortodokse parti for sefardiske jøder ledes af Yaakov Litzman. Det var især Litzman, der ikke kunne blive enig med Lieberman i foråret – hvilket førte til nyvalg. Partiet står til en lille tilbagegang fra 8 til 7  mandater.

Shas:

Det andet ultraortodokse parti, hvis bagland er de ashkenaziske jøder, ledes af indenrigsminister Aryeh Deri, der ligesom Netanyahu er under mistanke for korruption. Partiet står til en tilbagegang fra 8 til 6 mandater.

Arbejderpartiet:

Amir Peretz har taget over efter Avi Gabbay, og han skal nu forsøge at redde den synkende skude, som Arbejderpartiet ser ud til at være. Han har slået pjalterne sammen med Orly Levy-Abekasis, som tidligere på året stiftede partiet Gesher. Alliancen har dog ikke medført et nyt navn, og israelerne kan således stadig stemme på Arbejderpartiet, som står til status quo, nemlig 6 mandater.

Otzma Yehudit:

I april stillede det kontroversielle og i manges øjne racistiske højrefløjsparti op som en del Forenede Højrepartier. Men efter en del uenighed har partiet forladt alliancen – selvom Netanyahu som nævnt har kæmpet for at få dem tilbage i alliancen. Han tror nemlig ikke – med rette – at partiet, som peger på ham, kommer over spærregrænsen. Indtil få timer før deadline troede man, at Otzma ville stille op sammen med det lille parti Noam, der kæmper imod LGBT-rettigheder. Men de endte med at stille op hver for sig. Partiet står til 0 mandater.

Zehut:

Det lille højrefløjsparti ønsker at lovliggøre cannabis. Men partiet kommer med al sandsynlighed ikke over de 3,25 procent.

Halvdelen ønsker enhedsregering

En meningsmåling viser, at cirka halvdelen af israelerne er enige med Avigdor Lieberman i, at det bedste for Israel ville være en regering, hvor både Likud og Blå og Hvid indgår. En såkaldt enhedsregering. Det store spørgsmål er dog, om Netanyahu eller Gantz vil gå med i sådan en uden at blive premierminister.

Torsdag aften sagde Gantz i et interview, at han var åben over for en enhedsregering, ”hvis det er det bedste for Israel”. Da udtalelsen skabte overskrifter, korrigerede han dog kort efter og sagde, at han havde misforstået spørgsmålet, da han ikke hører så godt på højre øre. ”Jeg er kommet for at erstatte Netanyahu, ikke for at sidde i regering med ham,” slog Gantz fast.