Overblik: Her er partierne, som kan vælte Netanyahu ved valget 23. marts

Ved midnat natten til 23. december skete det igen – for fjerde gang på blot to år. Her blev der nemlig helt automatisk udskrevet parlamentsvalg i Israel til afholdelse 23. marts. Det skyldes, at det var deadline for finansloven for 2020 – og den blev aldrig vedtaget.

Da Benny Gantz (Blå og Hvid) og Benjamin Netanyahu (Likud) i maj indgik en regeringsaftale, var det planen, at Gantz til oktober 2021 skulle overtage premierministerposten efter Netanyahu. Meget tyder på, at Netanyahu aldrig havde tænkt sig at lade det ske. Han har i hvert fald ikke gjort meget for at få vedtaget den finanslov, der kunne have forhindret endnu en valgudskrivelse.

En del af deres aftale gik på, at Gantz ville overtage premierministerposten under valgkampen, hvis Netanyahu udskrev valg. Men fordi det er en manglende finanslov, der er skyld i valgudskrivelsen, fortsætter Netanyahu som premierminister indtil valget.

Er en æra ved at være slut?

Netanyahu har været premierminister for Israel siden 2009 (og var det også i perioden 1996-99). I denne periode har han været nærmest urørlig på posten. Men i løbet af de seneste to år har han måttet bruge det yderste af neglene for at holde fast på magten.

Og der er en relativt stor sandsynlighed for, at 2021 bliver året, hvor han mister den.

I hvert fald viser meningsmålingerne, at han får meget svært ved at få et flertal efter valget. Spørgsmålet er så, om hans modstandere kan finde sammen og danne regering.

Her er en liste over de partier, som ønsker at komme af med Netanyahu:

Nyt Håb:

Et nyt parti, som blev stiftet før jul af Gideon Sa’ar, der længe har været medlem af Likud, hvor han har været Netanyahus interne rival. Nyt Håb er et højrefløjsparti (længere til højre end Likud), som meget vel kan få en del stemmer fra tidligere Likudvælgere. Partiet støtter bosættelserne og er imod en tostatsløsning.  Ud over Sa’ar er indtil videre fire Likudmedlemmer fulgt med over i Nyt Håb. Blandt andet Netanyahus tidligere tætte allierede, Ze’ev Elkin. Sa’ar betragtes som den førende kandidat til at overtage premierministerposten, hvis oppositionen vinder valget.

Meningsmåling 1. januar: 17 mandater

Yesh Atid:

Et sekulært midterparti ledet af Yair Lapid. Var tidligere en del af Blå og Hvid, men forlod alliancen, da Benny Gantz brød sit valgløfte og dannede regering med Netanyahu i maj 2020.

Meningsmåling 1. januar: 14 mandater

Yamina:

Et nationalreligiøst, bosættervenligt højrefløjsparti med Naftali Bennet i spidsen. Bennet har tidligere været minister i Netanyahus regering, men er nu i opposition. En anden stor profil er den tidligere justitsminister Ayelet Shaked. Bennet har erklæret, at han går efter premierministerposten. Så det bliver spændende, om han og Sa’ar kan blive enige om, hvem der skal sidde for bordenden, hvis de tilsammen kan finde nok mandater til et flertal.

Meningsmåling 1. januar: 13 mandater

Israelerne:

Et nyt parti stiftet af den tidligere borgmester i Tel Aviv Ron Huldai, som længe har været medlem af Arbejderpartiet. ”Israelerne” befinder sig lidt til venstre for midten.

Avi Nissenkorn, som har været en profil i Blå og Hvid, har meldt sig ind i partiet og er nummer to efter Huldai. Huldai har sagt, at Israel lige nu har en ”vanvittig regering”.

Partiet er imod annektering af bosættelser og er imod et lovforslag, som skal give Knesset ret til at annullere beslutninger taget af Højesteret. På begge områder adskiller partiet sig altså fra partierne fra højrefløjen. Hvem partiet peger på som premierminister, kan meget vel blive en afgørende faktor.

Meningsmåling 1. januar: 8 mandater

Yisrael Beiteinu:

Det sekulære højrefløjsparti med Avigdor Lieberman i spidsen går efter mindre indflydelse til de religiøse partier og støtter bosættelserne.

Lieberman har ved de tidligere valg haft stor indflydelse på trods af relativt få mandater. Det bliver spændende at se, hvem han peger på som premierminister, da han meget vel kan ende med at have de afgørende mandater, hvis der skal dannes en højreorienteret regering uden Likud. Bliver det Bennet eller Sa’ar?

Meningsmåling 1. januar: 7 mandater

Meretz:

Efter at Arbejderpartiet ser ud til at være tæt på opløsning, bliver Meretz muligvis det eneste inkarnerede venstrefløjsparti i Knesset. Partiet ender nok i oppositionen, uanset hvem der vinder valget. Lederen hedder Nitzan Horowitz.

Meningsmåling 1. januar: 5 mandater

Blå og Hvid:

Benny Gantz’ parti har de seneste uger vinket farvel til mange medlemmer, og partiet kan meget vel have udspillet sin rolle. Det kræver 3,25 procent af stemmerne at komme i Knesset, og Blå og Hvid ligger lige omkring den grænse. Skulle det lykkes Gantz at komme i Knesset, kan man godt forestille sig, at han vil støtte Gideon Sa’ar.

Meningsmåling 1. januar: 0 mandater

Øvrige partier:

Ud over de nævnte partier, som altså er i opposition til Netanyahu, er der de to ultraortodokse partier Shas og UTJ, som begge står til at få 8 mandater. De støtter Netanyahu. Endelig er der Arabisk Fællesliste, som står til 11 mandater.

Likud står til 29 mandater.

Det store puslespil

Det kræver 61 mandater at danne regering. Det store spørgsmål før valget er, om oppositionen kan skrabe så meget sammen. Ud fra den meningsmåling, der er brugt her, vil Nyt Håb, Yesh Atid, Yamina og Yisrael Beiteinu tilsammen have 51 mandater.

Hvis de skal gøre sig håb om at vælte Netanyahu, skal de fx håbe på støtte fra ”Israelerne” eller håbe, at Blå og Hvid kommer ind med 4 mandater – samt at de kommende måneder tipper stemmerne i oppositionens favør. Ellers kan Israel ende i den situation, som de stod i efter valgene i april og september 2019, hvor der blev udskrevet nyt valg, da ingen kunne danne regering.

2021 bliver et spændende og uforudsigeligt år i israelsk politik.