Ortodokse jøder hjælper afrikanske asylansøgere
De israelske nyhedsoverskrifter er i disse uger præget af konflikten mellem Israel og Iran samt de fortsatte demonstrationer ved Gaza. En god del af det finder også vej til de internationale medier.
Det går mere stille for sig i Tel Aviv-forstaden Bnei Brak, hvor den israelske regerings immigrationskontor ligger. Her er situationen dog også ganske alvorlig for de mange afrikanske asylansøgere, som kommer fra primært Sudan og Eritrea. De fleste af dem er flygtet fra borgerkrig og håber nu at kunne starte et liv i Israel. Men håbet er meget spinkelt. Israel har nemlig kun givet asyl til ti eritrere og en sudaneser. Og køen uden for kontoret er nogle dage på op mod 3000.
De mange tusinde asylansøgere bor i en interimistisk lejr i Bnei Brak, som ligger lidt uden for Tel Aviv. Her har de oprettet et lille samfund, som ligger tæt immigrationskontoret. Tidligere lå kontoret i det sydlige Tel Aviv, men det er nu flyttet, da beboerne i området protesterede over de problemer, som asylansøgerne var skyld i.
Flygtninge fra Sudan og Eritrea i Eilat (Foto: Avi Ohayon/GPO)
I Bnei Brak er der også delte meninger om deres tilstedeværelse. Flere steder har folk skrevet hadsk graffiti, blandt andet ”Ja til deportation” og ”Gå hjem!”. Men der findes også mange, som ønsker at støtte de stakkels mennesker, som må stå i kø i den brændende sol i mange timer, nogle gange døgn.
En af dem er den lille gruppe ved navn ”Haredier Imod Deportation”. De er cirka 20 mennesker, som blandt andet gør en indsats for at skaffe skygge, stole og et bad. Lederen af gruppen siger til Times of Israel: ”Der var en masse affald, og her stank af urin. Det var værre end en zoologisk have i et tredjeverdensland.” Lederen er anonym, fordi hun har modtaget trusler som følge af gruppens indsats. Og hun siger, at hun har skammet sig over at være israeler på grund af den måde, asylansøgerne er blevet behandlet på: ”Selvom man er imod deportation, kan man da i det mindste behandle dem som mennesker.”
Avraham Michael er asylansøger fra Eritrea og er blevet en slags uofficiel leder af det afrikanske samfund i Bnei Brak. Han fortæller til Times of Israel, at de ortodokse jøders hjælp på en særlig måde har rørt asylansøgerne: ”Da vi så haredierne fjerne graffiti, gav det os en helt fantastisk følelse. Vi ved, at andre grupper hjælper, men mange ved ikke, at de ortodokse jøder også hjælper os.”
Lederen af Haredier Imod Deportation siger da også selv, at ortodokse jøder som regel ikke beskæftiger sig med forhold, der ikke har med dem selv at gøre. ”Men her tager vi ansvar for noget, som ligger uden for den ortodokse sfære – ja, endda uden for den jødiske.” Hun håber, at hjælpen vil opfordre det øvrige ortodokse samfund til at sige fra over for deportation. Hun håber også, at det israelske samfund vil få øje på deres hjælp.
Hjælpen fra dem og andre grupper består i at forbedre forholdene i den lange kø. Her er skygge og mulighed for at sidde ned centrale forhold. Andre grupper såsom Elifelet hjælper med at rengøre toiletter og rydde op i lejren.
En endeløs kø
De mange asylansøgere er kommet illegalt ind i Israel. Men når de først er inde, smider man dem ikke ud. I stedet får de en midlertidig opholdstilladelse på tre-seks måneder. Her skal de så søge om asyl. Men fordi Israel nærmest aldrig giver asyl, er nogle tilbageholdende med at søge, fordi et afslag betyder, at man skal forlade landet. Samtidig er behandlingstiden meget lang – ofte længere end et år – og derfor er risikoen for at få afslag og blive smidt ud ikke så akut. Der er også den fordel, at man har gode chancer for at få forlænget sin opholdstilladelse, når man har en sag, der venter på afgørelse. Denne praksis resulterer som sagt i lange køer, fordi det kræver et besøg på kontoret, når man skal have forlænget sin midlertidige opholdstilladelse som asylansøger.
Hvad vil regeringen gøre?
I begyndelsen af april var man tæt på at løse problemet med de mange asylansøgere. Premierminister Netanyahu havde godkendt en plan om at give asyl til cirka 20.000, mens 16.000 så skulle fordeles til europæiske lande som Italien og Tyskland samt blandt andet Canada. Men efter få timer fortrød Netanyahu som følge af pres fra sit støtteparti Det Jødiske Hjem. Tidligere har der været snak om at deportere asylansøgerne til Rwanda og Uganda, men det er heller ikke blevet til noget.
Nu har 64 toneangivende forretningsledere i Israel så sammen opfordret den israelske regering til at finde en løsning på problemet. De foreslår at genoverveje aftalen fra april og fordele de cirka 20.000 asylansøgere over hele landet. Man argumenterer med, at det vil kunne komme Israel til gavn rent økonomisk, fordi de mange mennesker vil kunne varetage jobs, hvor der mangler hænder – blandt andet i landbruget og i sundhedssektoren.
Et andet argument, som ofte bliver brugt fra dem, der støtter asylansøgerne, er, at Israel har en særlig forpligtelse til at hjælpe flygtninge, fordi det jødiske folk om nogen kender til at være hjemløs – ligesom sudaneserne og eritreerne i Bnei Brak er.