Optakt til amerikansk fredsplan: Ingen »right of return«

Noget tyder på, at Trumps regering muligvis snart offentliggør en plan for at finde en løsning på konflikten mellem Israel og palæstinenserne. Og i går kom den amerikanske FN-ambassadør, Niki Haley, så med en udmelding, der afslører lidt af, hvad den plan kan indeholde.

Et af de største stridspunkter er spørgsmålet om de arabiske flygtninge, som forlod det, der i dag er Israel, under Uafhængighedskrigen. Dengang var der tale om cirka 750.000 mennesker, der enten frivilligt flyttede eller måtte flygte. Normalvis ville det tal være meget mindre i dag, eftersom mange er døde i de mellemliggende 70 år, og fordi flygtninge i andre tilfælde ville have fået statsborgerskab i et andet lan. Men i dette tilfælde er det anderledes. UNRWA, som er det FN-organ, der beskæftiger sig med de arabiske flygtninge (som i dag kalder sig palæstinensere), har nemlig den praksis, at alle efterkommerne automatisk arver flygtningestatus – også selvom de nu bor i andet land. Det er også sådan, at der på Vestbredden findes flere palæstinensiske flygtningelejre. Det er i sig selv påfaldende, fordi Vestbredden jo netop er det område, som palæstinenserne ser som en fremtidig stat.

Læs mere om UNRWA og deres måde at håndtere flygtninge på, her.

Kravet skal af bordet

De palæstinensiske ledere har et krav om »right of return« – altså et krav om, at alle de cirka fem millioner »flygtninge« skal flytte tilbage til det, som i dag er Israel. Hvis dette skete, ville Israel ikke længere kunne bestå som jødisk stat. Det kommer heller ikke til at ske, men palæstinenserne holder alligevel fast i kravet.

I går blev Haley spurgt, om kravet skal »af bordet«. Hertil svarede hun: »Det er jeg enig i.« Svaret hænger godt sammen med, at USA for nylig kraftigt har beskåret støtten til netop UNRWA med den begrundelse, at deres måde at tælle flygtninge på er helt forkert. »Faktum er, at der kommer flere og flere flygtninge, som skal have hjælp. (…) Vi vil donere, hvis UNRWA bliver reformeret, hvis de justerer tallet til et mere præcist antal.« Hun sagde også, at »palæstinenserne bliver ved med at skælde USA ud«, mens de »samtidig gerne vil have UNRWA’s penge«, som USA har været den største donor til. Men det er slut nu. Og rygterne går på, om USA helt vil trække støtten.

Det er netop amerikanernes taktik at presse palæstinenserne til forhandlingsbordet. Det skal blandt andet ske ved at få andre arabiske lande til også at presse palæstinenserne. Siden Trump anerkendte Jerusalem som Israels hovedstad i december, har den palæstinensiske leder, Mahmoud Abbas, dog nægtet at mødes med amerikanerne.

USA har blandt andet forsøgt at overtale andre arabiske lande, som huser de »palæstinensiske flygtninge«, til at give dem statsborgerskab. På den måde vil kravet om ret til at vende tilbage blive mindre relevant.

Rigtig mange jøder måtte i øvrigt flygte fra arabiske lande til Israel – både da staten blev oprettet, og i de efterfølgende år. For deres vedkommende har der aldrig været tale om ret til at vende tilbage, fordi de har fundet et sikkert hjem i Israel. Mange mener, at det palæstinensiske flygtningeproblem bevidst er blevet holdt i live af de arabiske lande og af palæstinenserne selv, fordi de vil bruge det i kampen mod Israel – og fordi det vil ødelægge Israel, hvis de mange flygtninge en dag skulle få lov at flytte til landet.

Kan skabe kaos

Hvis UNRWA går fallit, vil det få store konsekvenser for palæstinenserne på Vestbredden. UNRWA driver for eksempel skoler i de palæstinensiske områder, og uden FN-organet vil der ikke være penge til at betale for driften af disse skoler. Det samme gælder hospitaler.

Men USA står for over en tredjedel af budgettet, og hvis de penge forsvinder fra kassen, ja, så er der ikke meget UNRWA tilbage.

I Israel bryder man sig heller ikke om FN’organet. Men også her er man bekymret for, hvad der vil ske, hvis det kollapser. Den største frygt er, at terrorgruppen Hamas overtager kontrollen, og at dette vil føre til flere terrorangreb. Lige nu samarbejder Israel med palæstinensiske sikkerhedsmyndigheder på Vestbredden.

De næste måneder vil sandsynligvis gøre os klogere på, hvilke forandringer de amerikanske tiltag vil medføre.