Økonomi betyder meget for israelerne, når krydset skal sættes
Det er én ting, som betyder allermest for israelerne, når de overvejer, hvor krydset skal sættes 1. november. Og det er de høje leveomkostninger, som i de seneste år har sat den almindelige borger i Israel under et stadig større økonomisk pres.
En ny undersøgelse (Israeli Voice Index) foretaget af Israel Democracy Institute viser, at 44 procent ser partiernes økonomiske planer som den vigtigste faktor, når de skal vælge, hvem de vil stemme på. Den næstvigtigste faktor er partiernes ledere – hvem er de, og hvilken identitet har de? 24 procent mener, at denne faktor er vigtigst.
Manglende tillid
Det er især udgifterne til bolig og fødevarer, som presser husholdningerne rundtom i landet. Hvis en ny regering formår at lette trykket her, vil det gøre hverdagen lettere og bekymringerne færre hos rigtig mange israelere.
Men troen på, at en ny regering kan gøre det, er lille. 27 procent mener, at det ikke vil blive bedre, uanset hvilken regering der måtte få magten efter valget. De øvrige er uenige om, hvem der rent faktisk kan formå det.
Udenrigspolitik glider lidt i baggrunden
Det er måske lidt overraskende, at kun 11 procent af de adspurgte svarede, at udenrigspolitik og sikkerhedspolitik er det vigtigste emne for dem. Netop evnen til at forsvare landet anses for at være ekstremt vigtigt for en statsleder i Israel, fordi landet konstant er truet af fjender.
Måske handler det om, at mange har den opfattelse, at Israels sikkerhed vil være i gode hænder, uanset hvem der vinder magten – fordi partierne ikke ligger så langt fra hinanden, når det gælder sikkerhedspolitik. Med andre ord: Sikkerhed er måske i virkeligheden det vigtigste for flere, men mange svarer, at høje leveomkostninger er vigtige, fordi det er her, de finder større forskel på partierne – og derfor får spørgsmålet større betydning for, hvem de stemmer på.
Mange vil prøve noget nyt
Israelerne er også blevet spurgt, om de har tænkt sig at stemme på det samme parti som sidst. Ret mange af dem, som stemte på den nuværende opposition (Likud, de ultraortodokse partier og Religiøs Zionisme) vil gøre det igen. Likud ser for eksempel ud til at kunne holde på 76 procent af stemmerne. Forenet Torajødedom kan holde på hele 82 procent.
Blandt regeringspartierne ser det anderledes svært ud. Her er det den nuværende premierminister, Yair Lapid, der umiddelbart er bedst til at holde på stemmerne. 72 procent af dem, der stemte på hans parti, Yesh Atid, sidst, vil gøre det igen. Ventrepartiet Meretz kommer på andenpladsen med 52 procent.
I den anden ende ser det ikke så godt ud for for eksempel højrefløjspartiet Yisrael Beiteinu. Halvdelen af hans vælgere vil prøve noget nyt. Og blot 33 procent af dem, der stemte på Blå og Hvid eller Nyt Håb (som nu har slået sig sammen), vil gøre det igen 1. november.
Det store spørgsmål er så, hvor mange der ikke blot skifter parti, men også skifter blok. Det melder undersøgelsen intet om – men meningsmålinger tyder på, at der ikke kommer til at være den helt store forandring, når det gælder blokkenes (som de ser ud i dag) størrelse.