Nytårsbombe: Højesteret annullerer reformlov

2023 var på mange måder et forfærdeligt år for Israel. Først forårsagede regeringens retsreform stor splittelse i befolkningen. Siden ramte det værste terrorangreb i statens historie.

Også det nye år er begyndt på dramatisk vis. Nytårsdag kom det nemlig frem, at Højesteret vil annullere den lovændring, som blev vedtaget af Knesset tilbage i juli. Det gælder den såkaldte ”rimelighedslov”. Det er ikke en selvstændig lov, men en ændring af en af Israels basislove. Og det er den eneste lov i regeringens retsreform, som er blevet vedtaget i Knesset (de øvrige nåede aldrig til den endelige afstemning).

Rimelighedsloven går kort sagt ud på, at Knesset vil fratage Højesteret muligheden for at vurdere og annullere nye love ud fra et kriterium om, hvad der er rimeligt. Retten vil altså – ifølge den nu annullerede lov – ikke kunne annullere en lov med den begrundelse, at den er urimelig.

Rimelighedsprincippet blev blandt andet brugt for cirka et år siden, da Højesteret annullerede premierminister Netanyahus beslutning om at udpege Aryeh Deri til sundheds- og indenrigsminister, fordi Deri var dømt for skattesvindel. Her mente rette, at det var »ekstremt urimeligt/ufornuftigt« at udpege ham til denne post.

Stor enighed om rettens myndighed

Tilbage i september havde Højesterets præsident, Esther Hayut, indkaldt samtlige 15 højesteretsdommere, så en samlet domstol kunne lytte til indsigelser mod rimelighedsloven.

Indtil da havde domstolen aldrig annulleret ændringer i Israels basislove, som i praksis har fungeret som en grundlov eller forfatning. Netanyahus regering mente – og mener – endda, at domstolen slet ikke har bemyndigelse til at blande sig i ændringer af basislovene.

De 15 dommere skulle derfor hver især tage stilling til to ting. 1) Om Højesteret overhovedet har myndighed til at blande sig i ændring af basislove, og 2) om den pågældende ændring af en basislov i så fald skulle annulleres.

13 ud af 15 dommere mente, at Højesteret godt må blande sig i basislovene. Ikke mindst hvis Knesset vedtager ændringer, der svækker Israels status som værende en jødisk og demokratisk stat.

Men det var kun et snævert flertal på 8 ud af 15 dommere, der mente, at rimelighedsloven skulle annulleres. De mente altså, at loven skadede demokratiet en markant grad.

Blandt de 7, som ikke ønskede at annullere loven, lød argumentet blandt andet, at der er flere andre muligheder for, at Højesteret kan annullere love. Og at rimelighedsloven derfor ikke udvisker magtens tredeling i tilstrækkelig grad til, at den bør annulleres.

Israelere demonstrerer mod regeringens retsreform (i foråret 2023). (Foto: Simon Kammersgaard Back)

En forfatningsmæssig krise?

Tilbage i september, da Højesteret lyttede til indsigelserne, var der meget snak om risikoen for en forfatningsmæssig krise. For hvad hvis retten annullerede loven, og regeringen efterfølgende nægtede at acceptere afgørelsen? Så ville Israel befinde sig i et kaos, hvor borgere og andre myndigheder ikke ville kunne adlyde både regering og domstol. Netanyahu blev på det tidspunkt spurgt adskillige gange, om han ville acceptere en eventuel annullering – og det kunne eller ville han ikke svare tydeligt på.

Det store spørgsmål er derfor, hvordan regeringen nu vil reagere. Der er ingen tvivl om, at den er rasende over beslutningen. Men det tyder på, at man først vil tage opgøret med Højesteret, når krigen er slut.

Zvika Fogel fra det nationalreligiøse støtteparti Jødisk Styrke har tirsdag skrevet på X, at regeringen først vil bekæmpe Hamas, så Hizbollah og »til dessert vil vi skabe orden i Højesteret«. Blandt andre Benny Gantz har langet ud efter Fogel for at sidestille Højesteret med de to terrorgrupper.

Mens retsreformen skabte stor splittelse i Israel befolkning, har krigen mod Hamas i kølvandet på terrorangrebet 7. oktober skabt et vist sammenhold. Faktisk er det i høj grad de grupper, som stod for demonstrationer mod regeringen, som har stået for at koordinere det frivillige arbejde i forbindelse med krigen.

Siden 7. oktober har retsreformen stort set været lagt på hylden. Men med afgørelsen nytårsdag er reformen pludselig aktuel igen. Og måske vil det puste til den splittelse, som blev skabt frem mod 7. oktober. Det er bestemt ikke, hvad Israel har brug for lige nu med udsigten til et år, som vil blive præget af krig.